Annonce
Debat

Ungdomsuddannelser i sundhedsreformens vold

Stephanie Lose

Hvor utroligt det end lyder, så står en sundhedsreform til at kunne få afgørende betydning for det stærke regionale samarbejde om at sikre gode ungdomsuddannelser tæt på unge i hele Danmark. Som en konsekvens af sundhedsreformen ønsker regeringen nemlig at centralisere de folkevalgte regionsrådspolitikeres opgaver på ungdomsuddannelsesområdet ind til Undervisningsministeriet - og langt væk fra de unge og de lokalområder, som gymnasierne og erhvervsskolerne betyder alverden for. Hvis sundhedsreformen bliver til noget, kan den dermed også få indflydelse på de unges mulighed for at vælge en lokal ungdomsuddannelse uden at skulle rejse i timevis frem og tilbage hver dag.

Lad det være sagt med det samme: Vi er helt uenige i regeringens forslag. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen. I dag er regionsrådene netop med til at sikre, at unge uden for de største byer fortsat har mulighed for at gå på ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Regionsrådene har nemlig det lokale kendskab - samtidig med, at de kan tage hensyn til og har overblik over det samlede uddannelsesudbud i regionen. Den kombination af lokalt kendskab og helhedstænkning er der brug for!

For eksempel var det regionerne, som forud for sommeren 2017 - og efter tæt samarbejde med erhvervsskolerne - indstillede, at der frem over skulle være mere end 50 nye muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse fordelt over hele landet. Det gjaldt blandt andet i nordvestsjællandske Fårevejle, hvor der indtil da ikke var nogle lokale uddannelsestilbud, men hvor de unge nu har muligheden for at starte på en gastronomisk erhvervsuddannelse tæt på dem selv og tæt på de succesfulde fødevareerhverv i området. Og det er regionsrådene, som hvert år kan beslutte at indstille, at udvalgte gymnasier får pålagt et klasseloft, så de mange unge (80 procent for at være helt nøjagtig!), som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, også fremover har mulighed for at vælge det - også selvom de ikke bor i en af de største byer.

Begge dele er eksempler på svære politiske beslutninger, som kræver lokalt kendskab, og som man ikke bare kan komme frem til via modeller og regneark. Og i øvrigt beslutninger, som der ikke bliver færre af i en tid med faldende ungdomsårgange. For lad os være ærlige: På bundlinjen er ungdomsuddannelser i de tyndtbefolkede området ikke nødvendigvis en god forretning her og nu. Det er i stedet en politisk prioritering, som i øvrigt sagtens kan betale sig senere hen, når flere unge bliver boende og bidrager til et Danmark, hvor vækst og velfærd både bliver skabt i de store byer og i landdistrikterne.

Derfor er der brug for stærkt samarbejde med landsdelens uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og borgere - og så er der brug for en politisk afvejning, hvor tryghed, nærhed, bosætning og meget andet indgår med samme vægt som de økonomiske overvejelser. Og det er netop, hvad regionsrådene har vist, at de formår. Derfor vil vi gerne opfordre Christiansborg til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at centralisere ansvaret for at sikre gode ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark. Styrk i stedet det gode decentrale samarbejde om ungdomsuddannelserne, så de unge også fremover har et godt og bredt ungdomsuddannelsestilbud i deres nærområde. Vi skylder danskerne fra Frederikshavn til Falster, at uddannelsespolitiske beslutninger med stor betydning for rigtig mange borgeres hverdag og lokalområde, bliver truffet tæt på dem selv - og af folkevalgte, som de selv har peget på, som forstår landsdelens udfordringer, som er lette at komme i dialog med, og som kan stilles til demokratisk ansvar, hvis de ikke leverer.

Annonce
Ole Heinager
Kim Ruberg
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce