Annonce
Debat

Ungdomsuddannelser i sundhedsreformens vold

Stephanie Lose

Hvor utroligt det end lyder, så står en sundhedsreform til at kunne få afgørende betydning for det stærke regionale samarbejde om at sikre gode ungdomsuddannelser tæt på unge i hele Danmark. Som en konsekvens af sundhedsreformen ønsker regeringen nemlig at centralisere de folkevalgte regionsrådspolitikeres opgaver på ungdomsuddannelsesområdet ind til Undervisningsministeriet - og langt væk fra de unge og de lokalområder, som gymnasierne og erhvervsskolerne betyder alverden for. Hvis sundhedsreformen bliver til noget, kan den dermed også få indflydelse på de unges mulighed for at vælge en lokal ungdomsuddannelse uden at skulle rejse i timevis frem og tilbage hver dag.

Lad det være sagt med det samme: Vi er helt uenige i regeringens forslag. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen. I dag er regionsrådene netop med til at sikre, at unge uden for de største byer fortsat har mulighed for at gå på ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Regionsrådene har nemlig det lokale kendskab - samtidig med, at de kan tage hensyn til og har overblik over det samlede uddannelsesudbud i regionen. Den kombination af lokalt kendskab og helhedstænkning er der brug for!

For eksempel var det regionerne, som forud for sommeren 2017 - og efter tæt samarbejde med erhvervsskolerne - indstillede, at der frem over skulle være mere end 50 nye muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse fordelt over hele landet. Det gjaldt blandt andet i nordvestsjællandske Fårevejle, hvor der indtil da ikke var nogle lokale uddannelsestilbud, men hvor de unge nu har muligheden for at starte på en gastronomisk erhvervsuddannelse tæt på dem selv og tæt på de succesfulde fødevareerhverv i området. Og det er regionsrådene, som hvert år kan beslutte at indstille, at udvalgte gymnasier får pålagt et klasseloft, så de mange unge (80 procent for at være helt nøjagtig!), som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, også fremover har mulighed for at vælge det - også selvom de ikke bor i en af de største byer.

Begge dele er eksempler på svære politiske beslutninger, som kræver lokalt kendskab, og som man ikke bare kan komme frem til via modeller og regneark. Og i øvrigt beslutninger, som der ikke bliver færre af i en tid med faldende ungdomsårgange. For lad os være ærlige: På bundlinjen er ungdomsuddannelser i de tyndtbefolkede området ikke nødvendigvis en god forretning her og nu. Det er i stedet en politisk prioritering, som i øvrigt sagtens kan betale sig senere hen, når flere unge bliver boende og bidrager til et Danmark, hvor vækst og velfærd både bliver skabt i de store byer og i landdistrikterne.

Derfor er der brug for stærkt samarbejde med landsdelens uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og borgere - og så er der brug for en politisk afvejning, hvor tryghed, nærhed, bosætning og meget andet indgår med samme vægt som de økonomiske overvejelser. Og det er netop, hvad regionsrådene har vist, at de formår. Derfor vil vi gerne opfordre Christiansborg til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at centralisere ansvaret for at sikre gode ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark. Styrk i stedet det gode decentrale samarbejde om ungdomsuddannelserne, så de unge også fremover har et godt og bredt ungdomsuddannelsestilbud i deres nærområde. Vi skylder danskerne fra Frederikshavn til Falster, at uddannelsespolitiske beslutninger med stor betydning for rigtig mange borgeres hverdag og lokalområde, bliver truffet tæt på dem selv - og af folkevalgte, som de selv har peget på, som forstår landsdelens udfordringer, som er lette at komme i dialog med, og som kan stilles til demokratisk ansvar, hvis de ikke leverer.

Annonce
Ole Heinager
Kim Ruberg
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce