Annonce
Debat

Ungdomsuddannelser i sundhedsreformens vold

Stephanie Lose

Hvor utroligt det end lyder, så står en sundhedsreform til at kunne få afgørende betydning for det stærke regionale samarbejde om at sikre gode ungdomsuddannelser tæt på unge i hele Danmark. Som en konsekvens af sundhedsreformen ønsker regeringen nemlig at centralisere de folkevalgte regionsrådspolitikeres opgaver på ungdomsuddannelsesområdet ind til Undervisningsministeriet - og langt væk fra de unge og de lokalområder, som gymnasierne og erhvervsskolerne betyder alverden for. Hvis sundhedsreformen bliver til noget, kan den dermed også få indflydelse på de unges mulighed for at vælge en lokal ungdomsuddannelse uden at skulle rejse i timevis frem og tilbage hver dag.

Lad det være sagt med det samme: Vi er helt uenige i regeringens forslag. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen. I dag er regionsrådene netop med til at sikre, at unge uden for de største byer fortsat har mulighed for at gå på ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Regionsrådene har nemlig det lokale kendskab - samtidig med, at de kan tage hensyn til og har overblik over det samlede uddannelsesudbud i regionen. Den kombination af lokalt kendskab og helhedstænkning er der brug for!

For eksempel var det regionerne, som forud for sommeren 2017 - og efter tæt samarbejde med erhvervsskolerne - indstillede, at der frem over skulle være mere end 50 nye muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse fordelt over hele landet. Det gjaldt blandt andet i nordvestsjællandske Fårevejle, hvor der indtil da ikke var nogle lokale uddannelsestilbud, men hvor de unge nu har muligheden for at starte på en gastronomisk erhvervsuddannelse tæt på dem selv og tæt på de succesfulde fødevareerhverv i området. Og det er regionsrådene, som hvert år kan beslutte at indstille, at udvalgte gymnasier får pålagt et klasseloft, så de mange unge (80 procent for at være helt nøjagtig!), som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, også fremover har mulighed for at vælge det - også selvom de ikke bor i en af de største byer.

Begge dele er eksempler på svære politiske beslutninger, som kræver lokalt kendskab, og som man ikke bare kan komme frem til via modeller og regneark. Og i øvrigt beslutninger, som der ikke bliver færre af i en tid med faldende ungdomsårgange. For lad os være ærlige: På bundlinjen er ungdomsuddannelser i de tyndtbefolkede området ikke nødvendigvis en god forretning her og nu. Det er i stedet en politisk prioritering, som i øvrigt sagtens kan betale sig senere hen, når flere unge bliver boende og bidrager til et Danmark, hvor vækst og velfærd både bliver skabt i de store byer og i landdistrikterne.

Derfor er der brug for stærkt samarbejde med landsdelens uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og borgere - og så er der brug for en politisk afvejning, hvor tryghed, nærhed, bosætning og meget andet indgår med samme vægt som de økonomiske overvejelser. Og det er netop, hvad regionsrådene har vist, at de formår. Derfor vil vi gerne opfordre Christiansborg til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at centralisere ansvaret for at sikre gode ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark. Styrk i stedet det gode decentrale samarbejde om ungdomsuddannelserne, så de unge også fremover har et godt og bredt ungdomsuddannelsestilbud i deres nærområde. Vi skylder danskerne fra Frederikshavn til Falster, at uddannelsespolitiske beslutninger med stor betydning for rigtig mange borgeres hverdag og lokalområde, bliver truffet tæt på dem selv - og af folkevalgte, som de selv har peget på, som forstår landsdelens udfordringer, som er lette at komme i dialog med, og som kan stilles til demokratisk ansvar, hvis de ikke leverer.

Annonce
Ole Heinager
Kim Ruberg
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Stjernedrys over århusianske galopfolk

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];