Annonce
Østjylland

Unge fra Randers indtager førerfeltet på uddannelsesområdet

Tallene viser, at unge i Randers er flittige til at gå i gang med en uddannelse. Her kigger astronaut Andreas Mogensen i kikkerten sammen med to elever fra Hornbæk Skole, som i 2016 vandt en forskerkonkurrence. Arkivfoto: Annelene Petersen

Nye tal viser, at unge fra Randers ligger i front på landsplan, når det handler om at fortsætte i uddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Randers: Skole- og Uddannelsesudvalget i Randers har netop modtaget den årlige status på unge og uddannelsesniveau i Randers, og her er der tale om ganske artig læsning.

Opgørelsen tager afsæt i både tal fra Undervisnings- og Økonomi- og indenrigsministeriet samt tal fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers, UU Randers. Ifølge Undervisningsministeriets tal tager 84 procent af unge på landsplan en ungdomsuddannelse, og i Randers hedder det tal 85 procent.

Samtidig har Økonomi- og Indenrigsministeriet set nærmere på, hvorvidt unge har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse. Ved den seneste måling af en hel årgang fremgår det, at 71,5 procent på landsplan har taget en ungdomsuddannelse, mens 74,9 procent af unge fra Randers fra samme årgang - i 2012 - har taget en ungdomsuddannelse.

Det samlede resultat af analysen er, at Randers Kommune kommer ind på en fjerdeplads på landsplan.

Annonce

Gode rammer

- Det er en rigtig god nyhed, at vores unge mennesker i så høj grad tager en uddannelse. Vi har på landsplan en målsætning om, at 90 procent tager en ungdomsuddannelse i 2030, og vi er absolut på vej i den rigtige retning. Stor ros til vores skoler, som gør et godt arbejde og ikke mindst til vores ungdomsuddannelser, som forstår at tage godt imod og give vores unge mennesker gode rammer for at færdiggøre en ungdomsuddannelse, siger Steen Bundgaard (S), formand for Skole- og Uddannelsesudvalget.

Samtidig har UU Randers set nærmere på, hvordan status er for alle unge i Randers i alderen 18-25 år, og om de er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Statistikken viser, at mellem 95 procent (de 16-årige) og 81,2 procent (de 22-årige) er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Mens det falder til 77,4 procent af de 24-årige.

Når mange unge fra Randers Kommune har afsluttet deres ungdomsuddannelse, rejser de til især større uddannelsesbyer. Samtidig flytter andre unge med et lavere uddannelsesniveau til Randers. Det viser sig i statistikken.

- Det er helt forståeligt, at unge flytter rundt i landet for at tage en uddannelse. Og det er klart, at det får os til at overveje, om UU Randers skal lægge en strategi for endnu større bevågenhed på unge, der flytter til Randers, sådan at vi kan styrke deres uddannelsesniveau, forklarer Steen Bundgaard.

Tæt erhvervssamarbejde

Den årlige status på uddannelse viser også, at der er sket en lille stigning i søgningen til gymnasiale uddannelser i Randers fra 66,4 procent i 2017 til 70,8 procent i 2018. Samtidig er der et lille fald i antallet af studerende på en erhvervsuddannelse. (22,7 procent i 2017 mod 20,4 procent i 2018).

Dog har Randers fortsat en højere andel af unge, som søger en erhvervsuddannelse end landsgennemsnittet på 19,4 procent.

Som leder af UU Randers, Morten Skivild, forklarer:

- Vi oplever nu stor interesse for uddannelsesaftenerne her i Randers, hvor man kan blive klogere på, hvilken ungdomsuddannelse, man skal vælge. 1200 mødte op til uddannelsesaften om EUD og 1600 til uddannelsesaften om gymnasiale uddannelser. Når vi i forhold til søgningen til erhvervsuddannelser også fremover forventer at ligge over landsgennemsnittet tror jeg, at det hjælper, at alle unge i Randers kommune i 8. klasse kommer i praktik.

Skolepraktikken bliver i Randers gennemført i tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

- Det er med til at åbne de unges øjne for, at en erhvervsuddannelse kan være det rigtige for dem, siger Morten Skivild.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce