Annonce
Erhverv

Unge mænd er de største forbrugere af kviklån

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
En kortlægning af 20.000 Danske Bank-kunders forbrug viser, at de fleste kviklåntagere i 2018 var unge mænd.

Næsten halvdelen af de kviklån, der blev optaget i 2018, blev optaget af unge mellem 18 og 29 år, og næsten to ud af tre af låntagerne var mænd.

Det viser en kortlægning af 20.000 Danske Bank-kunders forbrug af kviklån i 2018, som er udarbejdet af en erhvervs-ph.d.-stipendiat i Danske Bank, skriver Politiken.

I Forbrugerrådet Tænk mener seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at kortlægningen er en god indikation for det, der sker på hele markedet.

- Vi vidste godt, at kviklån appellerede til unge, men det er overraskende, at der er så stor en andel af kviklånerne, som er unge mennesker i 20'erne, siger han ifølge avisen.

- Og dyre lån så tidligt i livet kan sætte sig uheldige spor i privatøkonomien langt ind i voksenlivet.

Renterne på kviklån svinger mellem 12,5 og 20 procent om måneden, viste en undersøgelse fra marts, som Forbrugerombudsmanden står bag.

Det giver en årlig omkostning, som også kaldes ÅOP, på omkring 400 til næsten 900 procent for et lån.

Det fremgår ikke af kortlægningen, hvad kviklånene bliver brugt til. Men den viser, at de unge, som optog kviklån i 2018, tog 7,4 lån på i gennemsnit 2200 kroner, og i løbet af 2018 kom de op at låne 16.000 kroner.

- Der er tale om relativt beskedne lån, der formentlig skal bruges til at finansiere spil, køb af en ny telefon, byture eller lignende, som du ikke har lyst til at udskyde, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er privatøkonom i Danske Bank ifølge Politiken.

- Du skal huske på, at når du tager et lån på et par tusind, kan du let komme til at betale 3000, 4000 eller 5000 kroner tilbage i løbet af få måneder, så det, der ligner et lille hurtigt lån for at løse et akut problem, kan blive svært at betale tilbage for mange, tilføjer hun.

Ti procent af de mest aktive unge kviklånere tog i 2018 i gennemsnit 25 kviklån, som løb op i 70.000 kroner, viser kortlægningen.

/ritzau/

Annonce
Unge mænd er de største forbrugere af kviklån
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce