Annonce
Indland

Unge med handicap er bagud på uddannelse og job

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Unge med handicap kommer langt sjældnere i uddannelse og job end andre jævnaldrende, viser ny redegørelse.

Hver femte 19-20-årige person med handicap er ikke i gang eller færdig med en ungdomsuddannelse som gymnasie, handelsskole eller en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Det er derimod kun 1 ud af 20 af alle unge i samme aldersgruppe, der står i den situation.

Det viser en ny redegørelse fra Social- og Indenrigsministeriet.

Redegørelsen viser også, at kun 40 procent af unge på 19-20 år med handicap er i uddannelse eller job, mens det gælder for 82 procent af alle unge i samme aldersgruppe.

Det er overraskende og ærgerligt, mener Thorkild Olesen, formand for paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at så mange mennesker med handicap ikke er i uddannelse eller har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Vi taler om alle typer af unge med handicap. Personer med udviklingshandicap eller kørestolsbrugere, men også mennesker med et mindre handicap, siger Thorkild Olesen.

I regeringen og dens støttepartiers såkaldte forståelsespapir blev der sidste år lagt op til tiltag for at få flere unge med handicap i uddannelse.

I finansloven for 2020 er der ligeledes afsat et udefineret beløb til en evaluering af handicapområdet.

Daniel Toft Jakobsen, handicapordfører for Socialdemokratiet, kalder det en "super, super vigtig sag".

Ifølge ham viser tallene, at der stadig er store udfordringer på området.

Han kan dog endnu ikke berette om konkrete tiltag.

- Men noget af det, vi har talt om tidligere, er at se på, om vi kan justere nogle regler og for eksempel give mulighed for, at mennesker med handicap kan bruge længere tid på en uddannelse.

- Det kan også handle om at gøre reglerne mere fleksible i forhold til praktikophold, siger Daniel Toft Jakobsen.

Thorkild Olesen understreger, at der bør handles meget snart.

- Det er ikke sådan, at jeg er skuffet over regeringen. Men nu har vi en undersøgelse, der viser det her, og derfor skal vi også gøre noget ved det, siger han.

Mellem 30.000 og 35.000 børn og unge modtager i dag hjælp for deres fysiske eller psykiske handicap.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce