Annonce
Erhverv

Unge misser jobfest på restauranter

Branchen er vokset med 31 procent, mens det øvrige erhvervsliv blot er kommet sig oven på finanskrisen. Optaget af unge på kokke- og tjeneruddannelserne har været uændret i 30 år, så branchen løber skoler på dørene for at sikre sig elever.

Restauratører og hotelejere løber underviserne på landets erhvervskoler på dørene for at skaffe flere elever inden for kokke og tjenerfaget, og receptionister mangler de også.

Hotel- og restaurationsbranchen er vokset med 31 procent siden finanskrisens højdepunkt i 2008, mens det øvrige erhvervsliv blot er nået på omdrejningshøjde med tiden før. Tal fra Horesta viser, at hoteller og restauranter har skabt næsten en tredjedel flere arbejdspladser de seneste 10 år, og derfor er det et problem, at optaget af unge på de erhvervsfaglige uddannelser ikke følger med den udvikling. Faktisk har det været stort set uændret i 30 år.

- Det hjælper ikke, at vi har 12 ekstra elever, når vi samtidig skaber 10.000 arbejdspladser inden for hotel og restaurantbranchen, opsummerer uddannelseschef Marianne Kragh fra Horesta.

Annonce

Kan prale med fremgang

Branchen havde i fjor noteret godt 2500 uddannelsesaftaler for kokkeelever og omkring 440 for tjener-eleverne, men generelt går uddannelserne inden for hotel- og restaurant frem i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser.

- Andelen af unge, som vælger en uddannelse inden for hotel og restaurant er faktisk steget med et point fra fem til seks. Den gode historie er, at vi får en større andel af de unge, som vælger en erhvervsuddannelse, og det kan vi godt prale lidt af, siger uddannelseschef Marianne Kragh.

En håndfuld erhvervsskoler uddanner kokke, tjenere og receptionister til branchen fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby til Tech College i Aalborg, og direktør Gitte Bargholt fra Kold College i Odense mærker helt konkret desperationen i branchen, når restauratører og hotelfolk udnytter deres personlige netværk og ringer direkte til undervisere på skolen.

- Virksomhederne kender vores undervisere fra branchen og ringer jævnligt direkte til dem. De benytter sig af mange uformelle kanaler i kampen om de unge, og jeg møder virksomheder her på skolen, som stepper op og spørger efter elever. Vi har lærepladserne, men kunne bruge flere elever inden for tjenerfaget, kokkefaget og bagerfaget. Tjenerfaget er helt slemt, og her slås virksomhederne indbyrdes. Vores optag på hovedforløb er godt, men vi vil gerne have flere unge at vælge imellem, og vi har de samme udfordringer som andre erhvervsuddannelser med at få unge direkte fra 9. og 10. klasse. Men her klarer vi os mindre ringe end de andre skoler, idet vores tal ligger over landsgennemsnittet, og det er godt for Fyn og for Odense, siger Gitte Bargholt.

Batter ikke

Ifølge Horesta er antallet af uddannede nogenlunde konstant, selv om tallene skifter skolerne i mellem fra år til år. Men optaget batter ikke, når nye restauranter åbner i København, Odense og Aarhus. Her tager restauratørerne i vid udstrækning studerende ind som løs arbejdskraft, mens mange svenskere og udlændinge betjener restaurantgæsterne i København.

- Branchen redder den hjem på studerende, som skal ind og tjene penge ved siden af deres SU, og så er der også nogle svenskere og andre udlændinge. Men svenskerne gør også alt, hvad de kan for at holde fast i deres medarbejdere. Det er et fag, hvor du ikke bare kan sende produktionen til udlandet - det foregår her og nu, forklarer Marianne Kragh.

Ifølge uddannelseschefen er de to fag ramt af samme udfordring som andre erhvervsuddannelser, når mor og far råder deres børn til at tage en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire unge vælger den vej.

- Mor siger "gå på gymnasiet", og herfra søger hver sjette ind på en erhvervsuddannelse bagefter. Det er dobbeltuddannelse, men mor synes, at gymnasiet er smart. Desuden er det svært at vælge fag som 15-årig, men de færreste af os bliver i samme job resten af livet. Man kan heldigvis skifte job i Danmark, siger hun.

Vej til universitetet

Ifølge Marianne Kragh er fagområdet oplagt, hvis man har ambitioner, og en uddannelse som kok udelukker ikke en fremtidig uddannelse på universitet - tværtimod.

- Det er brand-ærgerligt, at restauranterne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Vi gør alt, hvad vi kan for at synlige de mange praktikpladser over for de unge, vise hvor hurtigt man kan blive leder, og at man kan tage en kokkeuddannelse på EUX og kvalificere sig til at komme på universitetet, siger Marianne Kragh.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce