Annonce
Debat

Unge naturelskere appellerer til byrådet: Vildskoven bliver ikke den samme uden de græssende dyr

"De store dyr får ikke de forsvundne arter til at vende tilbage til skovene fra den ene dag til den anden. De er vigtige beskyttere af den allerede eksisterende naturrigdom, og de vil give de arter af planter, svampe og dyr, som er uomtvisteligt knyttet til afgræsning, en chance for stadig at finde et levested i det danske landskab. Projektet kommer ikke til at levere det samme resultat uden dem", skriver Michael Straarup Nielsen, Hans Jørgen Skydt Andersen og Clarissa Gernow. Arkivfoto: Flemming Krogh

DEBAT: Moesgaard Vildskov var et ambitiøst projekt, en kæmpe håndsrækning til naturen og en gave til byens borgere. Projektet har været igennem utallige runder af forhandlinger, debatindlæg, afstemninger, omlægninger osv., men nu har den brug for en afgørelse.

Debatten har været hård og uforsonlig på de sociale medier, i pressen og i byrådet og har til tider ikke været decideret ukonstruktiv. Friluftsmennesker i Aarhus har med god grund - på grund af en yderst mangelfuld inddragelse i starten af projektet - været bekymrede for projektets eventuelle påvirkning af cykling, ridning, løb, mm. At finde en løsning er nu op til kommunens politikere.

De store græssere skaber uden tvivl en vigtig dynamik, som ikke kan erstattes af urørt skov, naturlig hydrologi, udsåning af blomsterblandinger eller andre gode tiltag.

Annonce

Det er vores opfattelse, at misforståelsen om, at forskellige tiltag erstatter hinanden, breder sig i byrådet, hvilket giver anledning til bekymring, for disse tiltag er ikke gensidigt udskiftelige. Deres effekter er forskellige, og de bidrager med forskellige dynamikker.

De er alle virkemidler til at understøtte biodiversitet og skabe rum og levesteder i et landskab, der er markant påvirket af menneskets handlinger. Men gødningsbiller, som var så talrige før i tiden, kan ikke overleve uden de store dyrs møg, og engblåfuglen og rødplettet perlemorsommerfugl har brug for de lysninger og levesteder, som skabes af de græssende dyr i skovene. Så kan man give dem nok så meget naturlig hydrologi, men det kommer der bare hverken møg eller lysninger af.

Hegn behøver ikke at være et særligt stort indgreb i landskabet.

Disse sommerfugle findes ikke længere i Moesgaard og er blot eksempler, blandt mange, på arter, der er i hastig tilbagegang i resten af landet.

Græsserne har ikke altid været bandlyst i de danske skove. Inden fredskovsforordningens indtræden i 1805 foregik græsningen på tværs af land, ager og skov. Siden da er mange af arterne tilknyttet skovlysninger og skovbryn med græssende dyr gået kraftigt tilbage, og nogle er i dag enten uddøde eller tæt på det.

Af samme grund er genindførslen af de store græssende dyr til de danske skove en af de mest centrale anbefalinger blandt danske forskere som naturgenoprettende tiltag.

Vi sender en appel til naturelskende politikere i Aarhus Byråd. Dem, der vil gå foran for naturen i kommunen, og dem, som ser pragmatiske løsninger på at få de store græssende dyr og deres vigtige funktioner tilbage i skovene. Giv projektet en chance. Gerne i form af et fornuftigt kompromis, der ikke indskrænker de gode friluftsmuligheder i kommunen, men som alligevel gør en stor forskel på et lille område, og som sætter gang i den baselineundersøgelse, som skoven og forvaltningen i høj grad har brug for.

Eventuelt kan projektet startes med et to-trådet kreaturhegn med stude eller et såkaldt virtuelt hegn, som flere steder kører på forsøgsbasis, og som kan flyttes og justeres i størrelsen efter behov. Hegn behøver ikke at være et særligt stort indgreb i landskabet.

Vi råder samtidig til at finde løsninger, der kan inddrage flere omkringliggende områder samt allerede lysåbne arealer, så det bliver muligt at genskabe de brede skovbryn i overgangen fra åbent land til tæt skov, hvor en fantastisk artsrigdom findes. Lignende løsninger har allerede været bragt til forhandlingsbordet.

Vi har stadig tiltro til, at løsningen kan findes. Hele projektet står og falder med den politiske vilje og byrådets prioritering af naturen i kommunen.

De store dyr får ikke de forsvundne arter til at vende tilbage til skovene fra den ene dag til den anden. De er vigtige beskyttere af den allerede eksisterende naturrigdom, og de vil give de arter af planter, svampe og dyr, som er uomtvisteligt knyttet til afgræsning, en chance for stadig at finde et levested i det danske landskab. Projektet kommer ikke til at levere det samme resultat uden dem.



Annonce
Aarhus For abonnenter

Gift fra brandskole kan være endt i bæk: - Vi skal hurtigt have styr på, om stoffet er i dyr eller fødevarer

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

AGF For abonnenter

En mandag aften på kunstgræs i Silkeborg: Måske er det i virkeligheden en af sæsonens sværeste opgaver for AGF?

Kultur

Se billederne: Royal jubel efter prins Joachim og Tom K. kørte først over stregen

Østjylland

Nu kommer der flere busser mellem Aarhus og Randers: Midttrafik indrømmer urealistiske 118-køreplaner

Sport

Barndomsby i sorg over Chris Ankers død

Byudvikling For abonnenter

Den store udfordring: Aarhus Ø må nøjes med busser, mens politikere drømmer videre om en førerløs fremtid

Debat

Klumme: Den forunderlige og guddommelige pause

Debat

Store drømme for Pier 3 på Aarhus Havn: Det sidste ubebyggede område mellem by og bugt skal tilhøre os alle

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Danmark

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Byudvikling For abonnenter

Håndværkere boede ulovligt på industrigrund: Kommunen blev advaret - men førte ikke tilsyn

Alarm 112

Falske penge i Østjylland: Politiet bringer en advarsel

Annonce