Annonce
Aarhus

Unge skal dyrke svampe på havnen

Det er Esben Vestergård fra foreningen Gro Selv, som står i spidsen for projektet, hvor en ladcykel får en særlig funktion, når man skal indsamle kaffegrums til produktionen af svampene. Foto: Flemming Krogh

Snart kan man smage på friske østershatte dyrket i et par containere på Aarhus Havn. Det er unge i projektet Gro Selv, som står bag dyrkningen af svampene. Kaffegrums, som de henter ved flere af midtbyens restauranter, skal give energi til de friske svampe.

AARHUS: To mintgrønne stålcontainere er dukket op på det flade, grusbelagte område på Aarhus Havn foran Navitas. Her har en flok energiske unge, som er med i projektet Gro Selv, egenhændigt bygget et træskelet, der danner et udestueområde mellem de to containere. Containerne har de indrettet med jernstilladser, som de selv har svejset.

Indholdet bliver noget ganske særligt, når projektet begynder om kort tid. Her skal nemlig dyrkes spiselige svampe, østershatte, i stor stil. Kaffegrums er en stor del af 'hemmeligheden' bag det nye initiativ. Allerede nu har de unge i Gro Selv indgået aftaler med tre af byens restauranter, Ganefryd, L'estragon og Philkjær, om, at de kan aftage kaffegrums i større mængder.

- Når man laver kaffe, bruger man under én procent af næringen fra kaffebønnerne. Resten går til spilde som kaffegrums. Det kan vi bruge til at dyrke de fineste østershatte af, forklarer Esben Vestergård, som er drivkraft i projektet, ansat i den grønne tænketank Concito, der står bag mange forskellige, grønne projekter.

Annonce
Esben Vestergård har store forventninger til projektet, at dyrke Østershatte i Aarhus. Foto: Flemming Krogh
Gro Selv. Nyt projekt på havnen, hvor man skal dyrke svampe. Foto: Flemming Krogh

På cykel efter grums

Selve processen med at frembringe de velsmagende svampe er ganske enkel. Kaffegrums bliver blandet med svampesporer i en lille plasticpose, som bliver hængt op i den ene container. I løbet af to uger vokser selve stammen frem. Det kan ses som et hvidt rodnet. En proces som foregår i mørke.

Når rodnettet er dannet, flytter man poserne ind i en container, hvor der er lys 24 timer i døgnet. Det får svampene til at udvikle sig, og snart kan man plukke de lækreste spisesvampe.

- Vi har store forventninger til vores projekt med at dyrke Østershatte i Aarhus. Svampene kan indgå i forskellige madretter og er også fine til at lave suppe af. Det vil man kunne smage, når vi indvier stedet og serverer svampe fra vores første produktion. Det glæder jeg mig til, siger Esben Vestergård.

Foran den ene container står et læs brænde, som skal bruges som brændsel til en stor masseovn, der skal levere den rette temperatur, når det er koldt i vejret. Her står også en ladcykel. Den har en særligt formål.

- Når vi skal hente det første læs kaffegrums, kan vi cykle rundt i byen. Det er nemt, siger Esben Vestergård og tager behændigt en tur for fotografen.

Svampene kan man hverken fotografere eller smage på endnu. Men det varer kun nogle få uger.

Østershattene kan indgå i forskellige madretter og er også fine til at lave suppe af. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce