Annonce
Erhverv

Unge skal udvikle sendefladen på ny radio

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der kommer både til at være nyheder, musik og satire på radio Loud, der har vundet udbud om ny DAB-kanal.

Det er uvist, hvor mange ansatte den nye ungdomsradio Loud får, og hvor radioen får hovedsæde, når den går i luften næste forår.

Men sikkert er det, at stationen, der skal henvende sig til unge, vil bruge sine partnerskaber til at inddrage unge i sine udsendelser.

Det fortæller kanaldirektør Ann Lykke Davidsen, efter at Loud tirsdag har vundet udbuddet om en ny offentligt støttet DAB-kanal.

- Én ting er radioen, som bliver vores dna. En anden ting er at skabe et brand og skabe et Loud, hvor Loud er et sted, man kan komme hen som ung og deltage i den demokratiske debat.

- Nogle gange vil det være på sociale medier, nogle gange i form af lyd og andre gange i form af events, siger Ann Lykke Davidsen.

Bag radio Loud står en kreds af ni lokalradiostationer, Roskilde Festival, Nationalmuseet, teatret Mungo Park og Danske Studerendes Fællesråd.

Radio Loud kommer både til at lave nyhedsudsendelser, debat- og kulturprogrammer, satire, musikprogrammer og reportage.

- De unge vil være med til at udvikle det og påvirke det, siger Ann Lykke Davidsen om radioens indhold.

Hun henviser til, at radioen via sine partnere - eksempelvis Danske Studerendes Fællesråd - har en bred adgang til unge, der kan sætte sit præg på radioen.

- Vi giver jo ikke radioen til unge, der aldrig før har lavet radio. Men vi lytter til dem, og ud fra det vil vi skabe et brand sammen med dem, siger hun.

Foruden radio Loud søgte Radio24syv og DK4 Radio om tilladelse til at sende fra den nye DAB-kanal. Ann Lykke Davidsen følte sig "overhovedet ikke" sikker på, at netop hendes radiostation ville vinde udbuddet.

- Jeg vidste godt, at vi havde fat i noget, og at timingen var rigtig. Der var et momentum her i forhold til at skabe konstruktiv journalistik og at skabe lyd på en ny måde. Så var det bare at krydse fingrene, siger hun.

Netop konstruktiv journalistik er et af de områder, som Loud vil sætte ekstra fokus på. Præcis hvordan journalistikken bliver konstruktiv, uddyber Ann Lykke Davidsen ikke.

Og hvordan Loud kommer til at lave radio "på en ny måde", må lytterne vente med at finde ud af, til stationen går i luften 1. april 2020.

- Nu skal vi i gang med at skabe hele dette univers, siger kanaldirektøren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce