Annonce
Østjylland

Unge skatere byggede ramper til gadefestivalen

Jonas Larsen (tv.) og Jesper Lau-Nielsen fra Bump og Kant byggede i fire dage ramper sammen med byens skatere på værkstedet i ungdomsskolen. Foto: Michael Svenningsen

Brugte fire eftermiddage på at at lave mobile udfordringer til andre med hang til at surfe rundt på skateboard

Odder: Normalt færdes de mest på rampen ved Spektrum Odder. Men når der afvikles gadefestival i Odder lørdag 8. september, vil man kunne møde Odders skatere mange andre steder i byen.

I forbindelse med festivalen bad Odder Kommune nemlig både skaterne og Aarhus-firmaet Bump og Kant om at bygge fire mobile ramper, der skal præsenteres på festivalen, men som også kan bruges på et senere tidspunkt. Byggeriet foregik i ungdomsskolens værksted fire eftermiddage i uge 35.

Bump og Kant er et andelsselskab med begrænset ansvar. Bag navnet gemmer sig syv-otte unge, der selv er skatere, men som i dag er godt oppe i tyverne og enten arbejder eller studerer. De byder derfor kun ind på opgaver, når de har tid til at udføre dem. Deres hovedopgave er at hjælpe institutioner, kommuner, klubber og deslige med at bygge udstyr til gadeidræt. Det har resulteret i masser af ramper i Aarhus, Trige og andre steder, og fælles for alle projekterne er, at de er DIY-projekter, hvilket vil sige "do it yourself": når der bygges, er de kommende brugere selv med.

Sådan var det også i Odder, hvor seks-otte unge skatere efter skoletid og i fire dage mødte op for at bygge fire ramper. To to flyvehop og to elementer mere.

- Det har været lidt af en anderledes udfordring for os, fordi disse "spots" skal være mobile og derfor bygges i træ. Normalt foretrækker vi at lave dem i beton, fordi det er bedre at køre på, fortalte Jonas Larsen fra Bump og Kant.

Annonce

Odders skatere er fantastisk dygtige, når man ser på, hvor få muligheder de har for at øve sig.

Jonas Larsen, medindehaver af firmaet Bump og Kant
Odder huser faktisk en del dygtige skatere. De får nu fire ramper mere at træne på. Privatfoto

Et godt skaterteam

Men bygget blev der, og både Jonas Larsen og kompagnonen Jesper Lau-Nielsen var imponerede over, hvor mange skatere, der findes i en by på Odders størrelse. Og over, hvor dygtige, de er.

- Når man tænker på, hvor få muligheder for gadeidræt, der egentlig findes i Odder, så er jeg fuld af beundring. Vi har skatet med de unge ved Spektrum i denne uge, og de er ekstremt dygtige. Så jeg håber i den grad, at de får nogle flere spots at øve sig på, sagde han.

De fire spots vil være at finde på centrale pladser under gadefestivalen.

Jonas Larsen fra Bump og Kant. Foto: Michael Svenningsen
Normalt laves ramperne i beton. Men da dem i Odder skal være mobile, er de blevet fremstillet i træ. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce