Annonce
Aarhus

Unges mistrivsel - forældrenes eller uddannelsessystemets skyld?

Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Business College
Annonce

Sikke nogle forrygende uger. Magisk sommervejr og i tusindvis af glade unge, der fejrer deres hvide huer.

Men i hverdagen bag de store smil, den højlydte hujen og den dunkende musik fra de mange havefester slås en alt for stor gruppe unge med en anden virkelighed. Nogle af dem er nyudklækkede studenter. Nogle er i gang med en uddannelse. Andre er allerede ude på arbejdsmarkedet, men fælles for stadig flere af de unge er, at de populært sagt har ondt i livet.

Som det blandt andet fremgår af Den Nationale Sundhedsprofil 2017, der udkom i marts, så stiger antallet af unge, der lider af stress, depression eller anden mental mistrivsel, nemlig markant i disse år.

Det er ikke en statistik, som vi skal bruge til at sygeliggøre en hel generation. Generelt har de danske unge det heldigvis godt. De er blandt de unge i verden, der trives bedst. Men med dette faktum in mente, så er der stadig en klar tendens, som ikke bare er bekymrende. Den er alarmerende.

Som skolemenneske har problematikken optaget mig længe, og det er glædeligt, at der nu for alvor er kommet fokus på de mange unges mistrivsel i den offentlige debat. Flere prominente politikere fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til leder af oppositionen Mette Frederiksen (S) har taget emnet op.

Meget er på spil, for hvorfor er der så mange af disse skønne unge, der ikke trives? De er trods alt vokset op i et af verdens rigeste og fredeligste lande, hvor vi tager gratis uddannelse, frit internet og varmt vand i hanen som en selvfølge. Hvor skal vi placere skylds-aben? Er det samfundets, uddannelsessystemets eller forældres skyld?

Positionerne i debatten - årsager og tilhørende løsninger - kan i korthed trækkes således op:

Årsagen er Præstationskulturen. De unge er underlagt en præstationskultur i uddannelsessystemet, hvor et overdrevent fokus på karakterer og tests stresser dem. Alt fra vuggestue til studenterhue er planlagt med ét mål for øje - at optimere karaktergennemsnittet. På årets folkemøde på Bornholm lød Mette Frederiksens løsningsforslag, at vi udskyder eller afskaffer test i folkeskolen, fjerner uddannelsesloftet m.v.

Årsagen er Perfekthedskulturen. I denne gennemdigitaliserede tidsalder skal vi alle udstille vores perfekte liv på de sociale medier. De unge skal være succesfulde i skolen, leve interessante liv med spændende venner i fritiden og naturligvis se fantastiske ud. Og det skal alt sammen dokumenteres på Instagram. Løsningen er... Ja, her kniber det lidt med forslagene. For hvordan ændrer vi en kultur, der på få år er blevet er blevet en så integreret del af vores hverdag?

Årsagen er en umodenhedskultur - hos forældrene. Undervisningsminister Merete Riisager pegede i et interessant interview i Altinget d. 20. juni på sin egen og dermed også min generations mangelfulde forældreskab. Ifølge ministeren kan debatten om de unges liv og trivsel ikke reduceres til karakterer og tests. "Struktur og myndige voksne - både hjemme og i skolen - er for mig den største faktor for det gode børne- og ungeliv," sagde ministeren blandt andet. Hendes løsning er, at forældrene tager forældreskabets ansvar på sig, træder i karakter som myndige voksne og prioriterer tiden til det.

Som skoleleder møder jeg både de unge, der trives, og dem, der har det svært i livet. Og jeg ved, at et enkelt kulturfænomen ikke kan forklare de problemer, en gruppe af unge i dag oplever. Det er langt mere komplekst. Et synspunkt både Merete Riisager og Mette Frederiksen deler - tror jeg.

Så selvom den politiske debat er ønskelig, så skal der herfra lyde en kraftig opfordring til, at der ikke går partipolitik og valgkamp i den. Placeringen af skyldsspørgsmålet er langt mindre vigtigt end at finde de rette løsninger. Derfor har vi brug for en nuanceret og bred folkelig debat om vilkårene for de unge baseret på et oplyst grundlag. Et godt afsæt kunne være at lytte til de unges egne udsagn. Både alle dem, der trives, og dem, som vi er nødt til at tage hånd om. Det er meget tænkeligt, at de har noget fornuftigt at sige. Også om os som forældre.

Rigtig god sommer.

Meget er på spil, for hvorfor er der så mange af disse skønne unge, der ikke trives? De er trods alt vokset op i et af verdens rigeste og fredeligste lande, hvor vi tager gratis uddannelse, frit internet og varmt vand i hanen som en selvfølge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Havneforening med nødråb: Spær p-pladser af for gæster på Aarhus Ø:

Annonce