x
Annonce
Aarhus

Unikt makkerpar til DHL Stafetten: 73-årig dement løber sammen med 24-årig ergoterapeut

Mette Jasykiewicz (tv.) er debutant til DHL Stafetten, mens Grete Litrup (th.) har løbet to gange før. Foto: Nicolai Foldgast
Fra tirsdag til torsdag danner Mindeparken rammen for den 37. udgave af DHL Stafetten. Til dette års udgave stiller et helt særligt løbepar op, da en frivillig løbemakker skal guide en dement pensionist over målstregen.

AARHUS: Tirsdag aften lyder startskuddet til dette års DHL Stafet. I tre dage forvandles Mindeparken til en kæmpe århusiansk folkefest med motion, smil, hygge og festfyrværkeri på tapetet. Denne årlige begivenhed har vokset sig større og større med tiden, og nu deltager mere end 45.000 mennesker. Ved stafettens fødsel i 1983 var der blot 800 deltagere.

At århusianerne har taget DHL Stafetten til sig, kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Deltagertallene taler sit tydelige sprog. Og for mange virksomheder er stafetten blevet en del af deres dna, hvor ansatte træner op i lang tid. Stafetten er ligeledes et stort samtaleemne på de diverse kontorer og kantiner - både før og efter selve arrangementet.

DHL Stafetten er i særdeleshed et fællesskabende omdrejningspunkt, men den giver også mulighed for intern rivalisering. Der registreres nemlig både en samlet holdtid, men det er også muligt at konkurrere og sammenligne sig med kollegaerne, da der tages individuelle tider. Og hvis man ikke er den store løber, er det muligt at gå de fem kilometer i stedet for.

Annonce

Bliv klogere på DHL Stafetten

  • DHL Stafetten afholdes fra tirsdag 20. til torsdag 22. august i Mindeparken.
  • Dette er den 37. udgave af stafetten.
  • Løbet er vokset fra 800 deltagere til over 45.000.
  • Indtil 1993 var navnet Aarhus Stafetten.
  • Deltagerne kan prøve kræfter med et 5x5 km stafetløb eller en 5 km walk.
  • Første startgruppe for stafetløbet er klokken 18.30.
  • Første startgruppe for walk'en er klokken 19.00.
  • Der bliver i alt løbet 225.000 km fordelt over de tre dage.
  • Mere en 10.000 m2 telte er sat op i Mindeparken.
  • Både firmaer, foreninger og private personer kan deltage.
  • Det koster 1.054 kr. + gebyr at tilmelde et hold.
  • Cirka 1400 frivillige fra foreninger i Østjylland tjener tilsammen omkring 800.000 kr. til deres forening.
  • Al pant, der indsamles til DHL Stafetten i Aarhus, går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.
  • Aarhus Motion er arrangør af stafetten.

Hygge som samlingspunkt

Men stafetten er ikke kun for virksomheder. Foreninger og privat personer deltager også, så det er virkelig én stor folkefest, der løber af stablen i Mindeparken. Især én person kan ikke vente med at snøre løbeskoene torsdag aften. Det gælder 73-årige pensionist Grete Litrup, som er dement.

- Det bliver spændende at løbe DHL Stafetten, og jeg glæder mig til at passere målstregen i stor jubel med hænderne over hovedet, siger Grete Litrup til Århus Stiftstidende.

Grete skal ikke løbe mutters alene, for hun bliver akkompagneret af sin løbemakker, 24-årige Mette Jasykiewicz, der til dagligt arbejder som ergoterapeut. De er en del af et helt unikt løbehold, som er opstået i samarbejde mellem Aarhus Motion, Aarhus Kommune og Demensfællesskabet Østjylland.

Siden 1. maj har fem demente fra Demensfællesskabets afdeling på Kannikegade - Demenshjørnet - trænet op til DHL Stafetten med deres individuelle løbemakker. Det er Århus Motion, som har stået for rekrutteringen af frivillige løbemakkere gennem et opslag på Facebook. Kort sagt går initiativet ud på, at den demente og løbemakkeren løber side om side.

- Ved at have en løbemakker har jeg en at følges med under løbet, og det er rigtig rart. Det er virkelig hyggeligt, og det sociale aspekt er i højsædet. Derudover kommer jeg også ud og får noget motion, hvilket er godt som dement, siger Grete Litrup.

At hyggen er i højsædet kan Mette Jasykiewicz kun nikke genkendende til, og så er hun glad for at kunne hjælpe andre.

- Det er virkelig hyggeligt at være løbemakker for Grete, men det er også fedt at kunne agere støtte for en anden person. Grete har endda gjort mig klogere på forskellige steder i Aarhus. Når vi har været ude at træne sammen, har hun fortalt anekdoter om de steder, vi har passeret, lyder det fra Mette Jasykiewicz.

Tre definerende sætninger

Konceptet med en dement og en løbemakker tager udgangspunkt i, at der skal være plads til hyggelige stunder og motion. For at finde frem til det rette match var det nødvendigt med indledende screeninger. De frivillige skulle skrive tre ord eller sætninger, som de fandt vigtige og sigende om dem som personer. Herefter læste de demente sedlerne igennem og udvalgte den kandidat, som de fandt mest passende.

- Jeg skrev: hyggelige samtaler, godt humør og hepper hele vejen, siger Mette Jasykiewicz.

Disse sætninger faldt i god jord hos Grete. Det hyggelige aspekt var altafgørende i hendes valg af løbemakker, for hun er nemlig ikke tilhænger af konkurrenceræset.

- Vi løber ikke for at vinde, lyder det fra hende.

Og Mette er kun enig i den udlægning.

- Vi har ikke snakket om nogen decideret tid, vi jagter. Vi skal bare i mål sammen. Til sidste træning prøvede vi at løbe ruten, og her var tiden omkring 45 minutter, så det bliver nok deromkring på torsdag, siger Mette Jasykiewicz.

DHL Stafetten ikke kun motion

  • Masser af musik og underholdning langs den afmærkede rute.
  • Der tages både hold- og individuelle tider samt en bakkespurt.
  • Mulighed for et gratis holdbillede fra 16.30 til 21.45.
  • Festfyrværkeri udover Mindeparken klokken 21.45.
  • Madkasse til holdene med bl.a. pålæg, brød, frugt, chokolade og øl, sodavand eller vin.

Mod på at fortsætte

Når Grete og Mette løber over målstregen torsdag aften, er det kulminationen på flere måneders træning, hygge og samvær. De har begge været glade for den mulighed, som Demensfællesskabet Østjylland, Aarhus Motion og Aarhus Kommune har skabt, og de håber begge, at initiativet vil fortsætte til næste år.

- Det er spændende, hvis Demenshjørnet fortsætter med holdet næste år. Hvis de gør dét, kan jeg godt overveje at fortsætte, siger Mette Jasykiewicz.

Grete er heller ikke lunken overfor idéen om at fortsætte med sin noget yngre løbemakker, men hun understreger vigtigheden af, at der er et samlende organ, der kan håndtere alt det praktiske. Som det har været indtil videre har Demenshjørnets fysioterapeut nemlig tilrettelagt træningen for Mette og Grete.

- Jeg tror ikke, vi fortsætter som løbemakkere, hvis Demenshjørnet ikke har dette hold. Det bliver for svært at koordinere det særskilt. Jeg bor i Malling og kommer tre gange om ugen hos Demenshjørnet i Kannikegade til fysisk- og kognitiv træning. Og Mette arbejder fuldtid som ergoterapeut, så der er masser at se til. Men hvis holdet fortsætter, er jeg interesseret, siger Grete Litrup.

Sådan fungerer tidtagningen

  • For løbere
  • En engangsdepeche med to chip udleveres i kuverten sammen med startnumrene.
  • Depechen rulles sammen og er klar til brug.
  • Den første løber starter med depechen og overdrager den til næste løber ved målstregen.
  • Nummer to løber overdrager depechen til nummer tre løber ved målstregen og så fremdeles.
  • Når den femte løber krydser målstregen, har holdet sin samlede tid.
  • For walkere
  • En engangschip er monteret på et af de fem startnumre. Én af deltagerne skal sørge for at bære dette startnummer.
  • Holdets tid bliver registreret, når dette startnummer krydser målstregen.
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce