Annonce
Navne

Universitetet fejrer fødselsdag med fire nye æresdoktorer

Professor Martha Nussbaum, University of Chicago, er udnævnt æresdoktor indenfor politisk filosofi og etik.
Traditionen tro kan fire udenlandske forskere glæde sig over en udnævnelse, når Aarhus Universitet fejrer sin 91-årsfødselsdag med årsfest.

Fredag 13. september fejrer Aarhus Universitet sin 91-årsfødselsdag med den traditionsrige årsfest. I den anledning udnævner universitetet fire æresdoktorer og uddeler Dronning Margrethe II's rejselegat til fire særligt talentfulde studerende.

Æresdoktorerne 2019 er:

Professor Martha Nussbaum, University of Chicago. Hendes forskningsfelt er politisk filosofi og etik. Hun har som filosof udviklet en ny teori om retfærdighed ud fra den såkaldte capability-approach, og hun har haft afgørende indflydelse på vores forståelse af lighed, diversitet og menneskerettigheder. Gennem samarbejde med nobelpristager i økonomi Amartya Sen har hun været med til at forme et FN-mål for global velfærd, som inkluderer sundhed, uddannelse og religionsfrihed. Martha Nussbaum regnes for at være en af verdens førende og mest indflydelsesrige tænkere – hun er på Forbes' Top 100-liste over globale tænkere. Hun har jævnligt besøgt Aarhus Universitet, siden hun for 25 år indledte et samarbejde med professor i filosofi, Uffe Juul Jensen. Hun har spillet en vigtig rolle for den praksis-orienterede filosofi, som har været en central del af Aarhus-filosofiens interdisciplinære forskning og undervisning.

Professor Dame Carol Robinson, University of Oxford. Hendes forskningsfelt er kemisk biologi. Hun har som kemiker banet vejen for anvendelsen af teknikker fra massespektrometrien til at løse problemer inden for kemisk biologi. Særligt hendes banebrydende forskning i proteiners tredimensionelle struktur har vist disse teknikkers styrke i forhold til at studere store molekyleforbindelser. Ud over hendes bidrag til studiet af proteinfoldning har Carol Robinson lavet vigtig forskning i ribosomer, molekylære chaperoner og senest i membranproteiner. Hendes banebrydende metoder anvendes også til lægemiddeludvikling, og hun er indehaver af flere patenter. Professor på Aarhus Universitet Poul Nissen har samarbejdet med Carol Robinson.

Professor Mark Joseph Daly, University of Helsinki. Hans forskningsfelt er human genetik. Han er en pioner inden for humangenetiken. Han er blandt de mest citerede forskere inden for sit felt og blandt de 100 mest citerede forskere nogensinde. I 2017 blev han valgt til the National Academy of Medicine i USA. Han har været med til at udvikle den genetiske model, der gjorde det muligt at kortlægge det menneskelige genoms haplotype-struktur; et vigtigt skridt i de tidlige stadier af det globale samarbejde om kortlægningen af menneskets genom. Derudover har han udviklet statistiske metoder til at identificere forbindelser mellem gener og lidelser som inflammatorisk tarmsygdom, autisme og skizofreni. Mark Daly er en vigtig samarbejdspartner i det nationale iPSYCH-projekt om integrativ psykiatrisk forskning, der hører til ved Institut for Biomedicin på Health, Aarhus Universitet.

Professor Linda Argote, Carnegie Mellon University. Hendes forskningsfelt er organisatorisk læring. Hun er verdens førende forsker inden for feltet organisatorisk læring, innovation og vidensoverførsel. Hendes forskning fokuserer på organisatorisk læring med et særligt fokus på gruppelæring og vidensoverførsel på tværs af gruppemedlemmer og grupper. Linda Argote er i øjeblikket leder af Center for Organizational Learning, Innovation and Knowledge; et forskningscenter, der fokuserer på at identificere faktorer, der letter eller hæmmer læring og innovation i grupper og organisationer. Hun har tidligere samarbejdet med Aarhus Universitet, var gæsteprofessor ved Aarhus School of Business i 2010 og har siden besøgt Aarhus Universitet i kortere perioder.

Æresdoktorer udnævnes blandt forskere fra andre institutioner, som Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med. Titlen gives til en fremtrædende forsker inden for hvert af de fire fakulteter på Aarhus Universitet – Arts, Aarhus BSS, Science and Technology og Health. Aarhus Universitets første æresdoktor blev udnævnt i 1946.

Modtagerne af Dronning Margrethe II's rejselegat 2019 er Axel Hee Rømer (kandidatstuderende i arkæologi), Line Pedersen (kandidatstuderende i i molekylær ernæring og fødevareteknologi), Jon Hagen Herskind (kandidatstuderende i idræt) og Jannik Fenger (kandidatstuderende i statskundskab).

Rejselegatmodtagerne er fire særligt talentfulde studerende. Rejselegatet, som er på 25.000 kroner, blev indstiftet i 2010 som en gave til dronningen i anledning af hendes 70-årsfødselsdag. På Arts og Aarhus BSS går legatet til studerende i henholdsvis arkæologi og statskundskab – de to fag, som dronningen selv læste i sin tid som studerende på Aarhus Universitet i 1961-1962.

Annonce
Professor Linda Argote, Carnegie Mellon University, er udnævnt æresdoktor indenfor organisatorisk læring.
Professor Mark Joseph Daly, University of Helsinki, er udnævnt æresdoktor indenfor human genetik.
Professor Dame Carol Robinson, University of Oxford, er udnævnt æresdoktor indenfor kemisk biologi.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Sikring af åen og havnen med et partnerskab for handling - nu!

Juletiden er lige om hjørnet, og julefrokostsæsonen banker på døren. På trods af at vi ved, at færden ved åen og havnen i Aarhus kan have fatale følger for feststemte århusianere, lader teknisk forvaltning vente på sig. Opsætningen af de termiske kameraer, som vi i Radikale foreslog sidste vinter, og byrådet vedtog i budgetforliget for et par måneder siden, kan ifølge rådmand Bünyamin Simsek nemlig først sættes op i 2020 af hensyn til budgetrammen. Men vi kan ikke vente. Bureaukratiske benspænd må ganske enkelt ikke være årsagen til, at endnu en drukneulykke får lov at ske. Det tyder på, at det ikke er ladsiggørligt at fremrykke investeringen i de termiske kameraer til 2019. Vi vil derfor i Radikale gerne opfordre til et livsnødvendigt og kreativt partnerskab. For hvis vi skal gå og vente på en permanent løsning, mens der er allermest brug for den, skal vi opsætte en midlertidig. For det er nu - i den kommende juletid - at vi har brug for den ekstra sikring af åen og havnen, og her, vi har mulighed for at redde liv. Vi tror ikke, at den nye kampagne ’Hvor våd skal din bytur være?’ er tilnærmelsesvist en god nok erstatning for de kameraer, vi venter på at få sat op. Spørgsmålet er også, om vi vil forhindre, at folk overhovedet falder i, med en hyggelig afskærmning i vintersæsonen? Vi har derfor et opråb til alle de kræfter, der vil og kan hjælpe. Både borgere, foreninger, beværtninger og kommunen. Måske har vi forskellige, kønne afskærmningsløsninger stående på et lager et sted, hvor de alligevel bare står og samler støv? Måske vil barerne omkring åen hjælpe til med at sikre deres festgæster mod en tur i det kolde, mørke vand på deres bytur? Vi kan endda pynte en midlertidig afskærmning med genbrugsjulebelysning, så vi også skaber endnu mere stemning i de kolde julemåneder, mens vi gør det mere sikkert at færdes ved åen og havnen. Mulighederne vil garanteret præsentere sig, hvis blot vi leder. Så det håber vi, at vi i fællesskab kan gøre. Det er alfa omega, at vi hurtigst muligt får sikret åen og havnen, for der er gået for lang tid allerede. Hver eneste dag, der går uden sikkerhedsforanstaltninger, jo mere alvorligt bliver det. For vandet bliver koldere, og juletidens mange, våde fester bliver flere og flere, hvilket giver byens natteliv et ekstra pres og skaber utryghed hos forældre. Vi ønsker os partnerskaber for handling – nu!

Annonce