Annonce
Navne

Universitetet fejrer fødselsdag med fire nye æresdoktorer

Professor Martha Nussbaum, University of Chicago, er udnævnt æresdoktor indenfor politisk filosofi og etik.
Traditionen tro kan fire udenlandske forskere glæde sig over en udnævnelse, når Aarhus Universitet fejrer sin 91-årsfødselsdag med årsfest.

Fredag 13. september fejrer Aarhus Universitet sin 91-årsfødselsdag med den traditionsrige årsfest. I den anledning udnævner universitetet fire æresdoktorer og uddeler Dronning Margrethe II's rejselegat til fire særligt talentfulde studerende.

Æresdoktorerne 2019 er:

Professor Martha Nussbaum, University of Chicago. Hendes forskningsfelt er politisk filosofi og etik. Hun har som filosof udviklet en ny teori om retfærdighed ud fra den såkaldte capability-approach, og hun har haft afgørende indflydelse på vores forståelse af lighed, diversitet og menneskerettigheder. Gennem samarbejde med nobelpristager i økonomi Amartya Sen har hun været med til at forme et FN-mål for global velfærd, som inkluderer sundhed, uddannelse og religionsfrihed. Martha Nussbaum regnes for at være en af verdens førende og mest indflydelsesrige tænkere – hun er på Forbes' Top 100-liste over globale tænkere. Hun har jævnligt besøgt Aarhus Universitet, siden hun for 25 år indledte et samarbejde med professor i filosofi, Uffe Juul Jensen. Hun har spillet en vigtig rolle for den praksis-orienterede filosofi, som har været en central del af Aarhus-filosofiens interdisciplinære forskning og undervisning.

Professor Dame Carol Robinson, University of Oxford. Hendes forskningsfelt er kemisk biologi. Hun har som kemiker banet vejen for anvendelsen af teknikker fra massespektrometrien til at løse problemer inden for kemisk biologi. Særligt hendes banebrydende forskning i proteiners tredimensionelle struktur har vist disse teknikkers styrke i forhold til at studere store molekyleforbindelser. Ud over hendes bidrag til studiet af proteinfoldning har Carol Robinson lavet vigtig forskning i ribosomer, molekylære chaperoner og senest i membranproteiner. Hendes banebrydende metoder anvendes også til lægemiddeludvikling, og hun er indehaver af flere patenter. Professor på Aarhus Universitet Poul Nissen har samarbejdet med Carol Robinson.

Professor Mark Joseph Daly, University of Helsinki. Hans forskningsfelt er human genetik. Han er en pioner inden for humangenetiken. Han er blandt de mest citerede forskere inden for sit felt og blandt de 100 mest citerede forskere nogensinde. I 2017 blev han valgt til the National Academy of Medicine i USA. Han har været med til at udvikle den genetiske model, der gjorde det muligt at kortlægge det menneskelige genoms haplotype-struktur; et vigtigt skridt i de tidlige stadier af det globale samarbejde om kortlægningen af menneskets genom. Derudover har han udviklet statistiske metoder til at identificere forbindelser mellem gener og lidelser som inflammatorisk tarmsygdom, autisme og skizofreni. Mark Daly er en vigtig samarbejdspartner i det nationale iPSYCH-projekt om integrativ psykiatrisk forskning, der hører til ved Institut for Biomedicin på Health, Aarhus Universitet.

Professor Linda Argote, Carnegie Mellon University. Hendes forskningsfelt er organisatorisk læring. Hun er verdens førende forsker inden for feltet organisatorisk læring, innovation og vidensoverførsel. Hendes forskning fokuserer på organisatorisk læring med et særligt fokus på gruppelæring og vidensoverførsel på tværs af gruppemedlemmer og grupper. Linda Argote er i øjeblikket leder af Center for Organizational Learning, Innovation and Knowledge; et forskningscenter, der fokuserer på at identificere faktorer, der letter eller hæmmer læring og innovation i grupper og organisationer. Hun har tidligere samarbejdet med Aarhus Universitet, var gæsteprofessor ved Aarhus School of Business i 2010 og har siden besøgt Aarhus Universitet i kortere perioder.

Æresdoktorer udnævnes blandt forskere fra andre institutioner, som Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med. Titlen gives til en fremtrædende forsker inden for hvert af de fire fakulteter på Aarhus Universitet – Arts, Aarhus BSS, Science and Technology og Health. Aarhus Universitets første æresdoktor blev udnævnt i 1946.

Modtagerne af Dronning Margrethe II's rejselegat 2019 er Axel Hee Rømer (kandidatstuderende i arkæologi), Line Pedersen (kandidatstuderende i i molekylær ernæring og fødevareteknologi), Jon Hagen Herskind (kandidatstuderende i idræt) og Jannik Fenger (kandidatstuderende i statskundskab).

Rejselegatmodtagerne er fire særligt talentfulde studerende. Rejselegatet, som er på 25.000 kroner, blev indstiftet i 2010 som en gave til dronningen i anledning af hendes 70-årsfødselsdag. På Arts og Aarhus BSS går legatet til studerende i henholdsvis arkæologi og statskundskab – de to fag, som dronningen selv læste i sin tid som studerende på Aarhus Universitet i 1961-1962.

Annonce
Professor Linda Argote, Carnegie Mellon University, er udnævnt æresdoktor indenfor organisatorisk læring.
Professor Mark Joseph Daly, University of Helsinki, er udnævnt æresdoktor indenfor human genetik.
Professor Dame Carol Robinson, University of Oxford, er udnævnt æresdoktor indenfor kemisk biologi.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce