Annonce
Aarhus

Universitetet styrer globalt IT-projekt

Aarhus Universitet står i spidsen for et internationalt IT-projekt. Pressebillede

EU giver et trecifret millionbeløb til lektor Martin Brynskov og fyrtårnsprojektet "SynchroniCity". Hermed får Aarhus Universitet en ledende rolle i forhold til at udvikle "Internet of Things" i byer.

Aarhus: Sammen med otte europæiske byer og byer i Sydkorea, USA, Mexico og Brasilien, skal Aarhus Universitet være med i et internationalt konsortium med 34 partnere om et globalt kæmpeprojekt om teknologi i fremtidens byer. Og her er Aarhus Universitet i en ledende rolle.

Konsortiet skal skabe et globalt digitalt marked for "Internet of Things" (IoT), populært kaldet "IT i alting", og Smart Cities, som bygger på fælles standarder og tager udgangspunkt i borgerne og byernes behov.

- Den digitale omstilling er en kæmpe udfordring, og det er langt hen ad vejen ikke den tekniske udvikling, der volder problemer. Det svære er at blive enige, og at få teknikken til at fungere i praksis, på markedsvilkår, uden at skabe nye sociale, kulturelle og etiske problemer, fortæller Martin Brynskov, lektor ved Informationsvidenskab, koordinator og leder af projektet.

Martin Brynskov forklarer, at man ikke blot kan copy-paste it-løsningerne fra en by til en anden.

- SynchroniCity er en del af en langt større global bevægelse, som skal få os videre fra forsøgsstadiet og med eksemplets magt skabe løsninger og standarder, der passer til den virkelige verden på en måde, der både er god for både borgere, myndigheder og virksomheder. Vi skal vise, hvordan man kan koble lokale hensyn til et globalt marked ved at sætte menneskers behov i centrum, siger han.

Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr. (20 mio. euro), heraf ca. 120 mio. kr. (15 mio. euro) fra EU, resten kommer fra virksomheder, byer og partnerlande.

pcb

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce