Annonce
Danmark

Universitets strategi virker: Færre udlændinge søger ind

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danske universiteter blev sidste år pålagt at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende.

Sammenlignet med sidste år er der sket en halvering i antallet af udenlandske studerende, der har søgt ind på Aalborg Universitet.

Sidste år ønskede 2307 personer uden dansk statsborgerskab at starte på en af universitetets uddannelser, men i år er tallet bare 1174, oplyser universitetet.

Det skete, efter at regeringen pålagde universiteterne at nedbringe antallet af engelsksprogede studerende i 2019.

- De virkemidler, vi har taget i brug, har virket. Vi har lukket nogle uddannelser, og vi har skiftet sprog på alle vores bacheloruddannelser på nær dem i Esbjerg.

- Det har været en vurdering af, hvordan vi bedst muligt kunne løse den opgave, vi har fået, siger Inger Askehave, prorektor ved Aalborg Universitet.

De omtalte virkemidler var at nedlægge i alt syv uddannelser, skifte sprog fra engelsk til dansk på seks uddannelser samt at sætte én i bero.

For Aalborg Universitets vedkommende skulle de nedbringe antallet af studerende uden dansk pas med 290, lød kravet.

Et krav, som den nye S-regering og dens støttepartier ifølge deres forståelsespapir ønsker at få rullet tilbage.

Ifølge SU-forliget fra 2013 må der dog maksimalt udbetales 400 millioner kroner i SU til udlændinge om året. Det loft blev nået sidste år. Det var derfor, universiteterne blev bedt om at nedbringe deres optag.

At regeringen ønsker at fjerne loftet over engelsksprogede studerende møder kritik fra Dansk Folkeparti. DF mener, at det vil bryde SU-forliget, skriver Information.

- Der er en klar sammenhæng mellem det beløb, der bliver brugt på SU til udenlandske studerende og så de udenlandske studerende.

- Jeg kan ikke se, hvordan der kan være andre værktøjer end at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Gruppeformand for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen forklarer til avisen, at "ministeren skal ind og arbejde på det for at finde løsninger", for ikke at bryde SU-forliget.

Uddannelses- og Forskningsministeren, Ane Halboe-Jørgensen (S), er på ferie. Hun ønsker derfor ikke at stille op til interview, oplyser ministeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce