Annonce
Indland

Uopmærksomme lastbilchauffører er skyld i mange motorvejsulykker

Mandag væltede en tankvogn på Sønderjyske Motorvej, da den blev overhalet af en anden lastbil. Foto: Larz Grabau

Trætte eller uopmærksomme lastbilschauffører er skyld i en stor del af trafikuheld uden for byerne, viser en rapport fra Havarikommissionen. Der vil snart komme et lovforslag fra Venstre, der vil skærpe straffen. Brancheorganisationen DTL er enig i problemet, men fortæller, at det er svært at gøre meget ved den menneskelige faktor.

Vi kender det sikkert alle sammen. Du sidder i bilen, og foran dig kører en lastbil. Det går lidt for langsomt, og du vil egentlig gerne overhale. Men tør du?

For slingrer lastbilen ikke lige rigeligt? Har chaufføren mon set dig?

Faktisk er din bekymring ikke helt ubegrundet. Uopmærksomhed er nemlig skyld i mange ulykker med lastbiler på de danske motorveje.

I ti ud af 21 ulykker uden for byer, hvor lastbiler er involveret, skyldes ulykken uopmærksomhed fra lastbilchaufførens side. Det fremgår af en rapport med dybdeanalyse af 30 lastbilulykker fra Havarikommissionen.

- Når vi ser på de ulykker, har det ofte med træthed eller uopmærksomhed at gøre. Man kommer måske til at tænke på noget andet, fordi det er rutinepræget at køre på motorvej, og det betyder, at man nemmere bliver uopmærksom. Det er ofte ved ukompliceret kørsel, hvor chaufføren bare kører lige ud, og så kan det være, han kører af vejen, eller han overser en kø, siger Mette Fynbo, formand for Havarikommissionen for vejtrafikulykker.

Hun understreger, at det er vigtigt, at alle på vejen er opmærksomme, men at lastbiler er så store og tunge, at de forvolder mere skade, når de kører galt.

- Ulykker med lastbiler er ofte alvorligere, og andelen af dræbte er relativt høj i forhold til ulykker med andre køretøjer, siger hun.

Ifølge Vejdirektoratets tal udgør ulykker med lastbiler 20-25 procent af alle ulykker og 28 procent af dødsulykker.

Annonce
Mandag skete en dødsulykke ved afkørsel 67 Haderslev Nord, da en lastbilchauffør overså den sydgående kø og kørte ind i lastbilen foran. Store mængder slagteriaffald blev tabt på motorvejen ved dødsulykken. På billedet ses blod fra slagteriaffaldet. Det stammer ikke fra mennesker. Foto: Politiet

Lovforslag på vej

Den store uopmærksomhed i trafikken får nu også politikerne til at reagere.

Et lovforslag omkring brug af mobiltelefon og anden elektronik under kørsel er nemlig på trapperne, fortæller Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

- Der er ingen tvivl om, at uopmærksomhed er den store synder. Jeg har med egne øjne set en lastbilchauffør sidde med en iPad på rattet, mens han kørte. Det er fuldstændig forkasteligt. Derfor kommer der nu et lovforslag, hvor man i stedet for blot en bøde også vil få et klip i kørekortet, hvis man bruger mobil eller for eksempel iPad, imens man kører.

DTL erkender problem

Brancheorganisationen for transport, DTL, der har 2000 transportvirksomheder som medlemmer, er enig i, at det er et problem, at mange lastbilchauffører er uopmærksomme.

- I DTL bakker vi fuldt ud op om, at man skal køre bil, når man kører bil. Vi kan rådgive vores medlemmer, men vi kan ikke kræve, at vores medlemmer sætter det på dagsordenen i deres forretning. Hver enkelt vognmand er jo selvstændig. Vores fornemmelse er, at langt de fleste er enige i vores holdning, siger Frank Davidsen, underdirektør i DTL.

Han fortæller, at det på nyere lastbiler er lovpligtigt, at lastbilerne blandt andet har automatisk nødbremse, som kan træde ind, hvis chaufføren er uopmærksom.

- Det er svært at gøre meget ved den menneskelige faktor andet end at bygge sikkerhedsteknik i bilerne som automatisk nødbremse, der kan hjælpe, hvis man fokuserer på noget andet. De lastbiler er der flere og flere af, siger han.

Lastbiler i motorvejsulykker

I perioden fra 2013 til 2017 har Vejdirektoratet opgjort, hvor mange gange lastbiler var involveret i ulykker på de danske motorveje:

- I 20 procent af alle ulykker med personskade.

- I 25 procent af alle ulykker med materialeskade.

- I 28 procent af alle dødsulykker (19 ud af 68 dødsulykker).

I samme periode omkom 30 procent af alle omkomne på motorvejene i ulykker med lastbiler. De omkomne tæller både lastbilchauffører og andre trafikanter.

Rapporten:

Havarikommissionen for vejtrafikulykker udgav i 2016 rapporten "Ulykker med lastbiler". I den fremgår det, at uopmærksomhed fra lastbilchaufførernes side er skyld i 10 ud af 21 af de ulykker, der involverer lastbiler på vejene uden for byerne.

Både Vejdirektoratet og Havarikommissionen bekræfter, at uopmærksomhed fortsat er en af de største årsager til ulykker med lastbiler - særligt på de danske motorveje.

Kilder: Vejdirektoratet og Havarikommissionen for vejtrafikulykker

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Balanceplan - vi skal værne om de svageste

90 millioner kroner. Så meget står socialområdet til at skulle spare i den balanceplan, som rådmand Kristian Würtz (S) har fremlagt for byrådets partier. Det er besparelser, der vil gå umådeligt hårdt ud over vores svageste borgere. I skrivende stund foregår der politiske forhandlinger om planen. Jeg håber inderligt, at byrådets partier når til fornuft og i fællesskab finder frem til en løsning, så det ikke går så voldsomt ud over de af vores medborgere, der har det allersværest. For at give et eksempel står kommunens botilbud til at skulle spare 13 millioner kroner på driften, hvis balanceplanen gennemføres. Og det er vel at mærke i en sektor, der i forvejen er urimeligt hårdt presset. Vi risikerer, at det får fatale konsekvenser for vores medborgere med mentale lidelser eller fysiske handicap. For slet ikke at tale om personalet, der hver dag kæmper for at få enderne til at hænge sammen. Vilkårene for at udføre deres arbejde bliver kun svækket, hvis vi skærer ned på et tidspunkt, hvor der snarere er brug for flere investeringer frem for færre. Hvad med en fælles løsning? I en kommune som Aarhus bør det være en førsteprioritet, at vi værner om vores socialt udsatte borgere, hvad enten det er borgere med et fysisk handicap, en psykisk lidelse, misbrugsproblemer eller noget helt fjerde. Vores sociale sikkerhedsnet, som vi normalt sætter en dyd i at værne om, kommer simpelthen til at slå revner, hvis balanceplanen gennemføres med alle de besparelser, som er fremlagt. Men selvfølgelig nytter det ikke at fremsætte en klagesang uden at være villig til at finde pengene. For budgetterne på socialområdet er presset. Det skyldes betydelige merudgifter i hele den sociale sektor, fordi flere af vores medborgere har haft brug for hjælp, end forvaltningen havde forudset. Desværre er det en tendens i vores samfund, der vidner om, at flere og flere mennesker har brug for en hjælpende hånd i tilværelsen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage hånd om politisk. Derfor kunne det klæde byrådets partier at tage udviklingen på socialområdet alvorligt. Der er brug for, at alle hjælper til, så Aarhus Kommune ikke ender i socialpolitisk armod. Derfor opfordrer jeg politikerne til at gå til forhandlingerne med reelle forslag til, hvor pengene skal findes. For eksempel ville det være forbilledligt, hvis alle magistratsafdelinger bidrog til at sænke sparekravet på socialområdet. Det er en uvant adfærd, men ikke desto mindre nødvendigt, taget den krisesituation, vi befinder os i på det sociale område, i betragtning. Det ville klæde systemet at handle solidarisk frem for at holde fast i en silotankegang – særligt når det er vores svageste borgere, der står for skud. Jeg håber, politikerne er villige til at lytte til budskaberne fra tirsdagens demonstration, hvor flere af byens sociale og faglige organisationer i fællesskab forsøgte at gøre dem opmærksom på, at der er behov for en værdig balance i planen.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus For abonnenter

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce