Annonce
Byudvikling

Uoverskueligt? Stiften kortlægger det massive byggeboom i Aarhus i ny serie

Byggeriet her ved Botanisk Have er blot ét af mindst 69 store projekter, som er i gang eller på vej i Aarhus. Uoverskueligt? Vi giver i ny serie overblik. Foto: Axel Schütt
Stiften er i fuld gang med at kortlægge de store byggerier i byen, der tæller mindst 69 projekter, som er i gang eller på vej. Denne gang er det de mange projekter, der er på vej langs letbanens kørespor, der kommer under lup.

AARHUS: Byggeriet – af boliger ikke mindst – kører på højt blus i Aarhus i disse år, hvor indbyggertallet i Aarhus Kommune vokser med omkring 5.000 mennesker om året, og vi stærkt nærmer os indbygger nummer 350.000.

Tusindvis af boliger er under opførelse rundt om i kommunen for tiden for blandt andet at mætte behovet for tag over hovedet til de mange tilflyttere. Og i pipelinen ligger der masser af store byggeprojekter, der er planlagt til at gå i jorden de kommende år.

Befolkningsprognoserne spår nemlig, at antallet af århusianer fortsætter med at stige i samme takt det kommende 10-år, så der i 2030 bor flere end 400.000 mennesker i Aarhus Kommune.

Avisen sætter i en serie fokus på alle de større byggeprojekter, der er i gang eller på trapperne rundt om i byen og kommunen.

I dag sætter vi fokus på strækningen ud langs Nørrebrogade og Randersvej, hvor vi stopper inden Lisbjerg, som vi vender tilbage til i en senere artikel.

Tidligere har vi i serien været omkring:

På vej er:

  • Katrinebjerg
  • Aarhus Nord
  • Aarhus Vest
  • Aarhus Syd
  • De nye byer
  • Samlet kort med ALLE projekterne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce