Annonce
Debat

Upartiske læger

Patienter må have tillid til, at en læge anbefaler det bedste produkt, uanset hvilken medicinkoncern der har fremstillet det.

Selvfølgelig skal læger regelmæssigt på efteruddannelse, så de er ajour med nyeste viden og metoder inden for deres fag. Ligesom alle vi andre skal, uanset om vi er pladesmede, parykmagere eller politibetjente. Det kommer vi typisk på vores arbejdsgivers regning.

Lægernes typiske arbejdsgiver - det offentlige - er dog ikke ret flink til at betale, når lægerne skal på kursus eller konference. Så derfor er det udbredt blandt læger at sige ja til formentlig dybt faglige arrangementer, som medicinalindustrien inviterer til og betaler for. Hvilket er dybt betænkeligt.

Forskning har nemlig påvist, at lægerne er tilbøjelige til at favorisere produkter fra medicinfabrikanter, som de har været på tur med. Og det går naturligvis slet ikke.

Annonce

Patienterne må have blind tillid til, at en læge til enhver tid anbefaler det bedste produkt - eller det bedste produkt til prisen - uanset hvilken medicinkoncern, der har fremstillet det. Så det er på høje tid at få sat lægernes efteruddannelse i system og indført ubøjelige regler, så der ikke er skyggen af tvivl om lægernes uafhængighed.

Det er klart, at frigørelsen fra medicinproducenternes påvirkning vil komme til at koste det offentlige nogle penge. Men ikke nødvendigvis så mange, som man kan frygte.

Det er værd at huske, at privat praktiserende læger jo er selvstændige og ofte endda arbejdsgivere for andre læger. Så de må selv stikke lommerne i kitlerne og finde penge til deres egen og deres stabs nødvendige kurser.

Og det er også værd at huske, at en del læger jo har arbejde på privathospitaler ved siden af deres ansættelse på offentlige sygehuse. Så når de skal på kurser, bør privathospitalerne jo også bidrage til kursusudgifterne. Hvilket politikerne jo passende kan sætte sig til at lave love om.

Men hvorfor egentlig vente på det? Lægerne og deres arbejdsgivere kender bedst behovet for efteruddannelse i sektoren, og de ved formentlig udmærket, hvad der er værd at rejse efter, og hvilken viden, der lige så godt kan tilegnes på arbejdspladsen. Derfor denne opfordring:

Lad alle parter med interesse i sagen danne et efteruddannelsesudvalg, hvor alle parter er repræsenteret: Patienterne, sundhedsstyrelsen, privatpraktiserende læger og deres kolleger på offentlige og private sygehuse, regionerne, privathospitalerne og eventuelt også medicinindustrien. Og lad så det udvalg drøfte og formulere et regelsæt for lægers efteruddannelse, som det forelægger politikerne til godkendelse, så vi kan få styrket tilliden til lægernes upartiskhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce