Annonce
Aarhus

Ups: Kommunen glemte at informere Moesgaard, inden den fjernede gammelt bygningsværk

Dette syn mødte kommunens entreprenør i maj, da man var ved at grave kanalerne fri bag Østbanetorvet. Kort efter var det væk, uden Moesgaard Museum havde undersøgt fundet. Privatfoto fra maj

I forbindelse med gravearbejde på Aarhus Ø fandt man en knap 100 år gammel trækonstruktion i jorden. Den blev fjernet af kommunens entreprenør, inden Moesgaard Museum havde mulighed for at undersøge fundet. En klar fejl, indrømmer kommunen.

AARHUS: Det kan være enhver bygherrers værste mareridt.

Dukker et potteskår, en gammel knogle eller antydninger af et bygningsværk op fra jorden, bliver håndbremsen trukket på arbejdet, mens Kulturstyrelsen og lokale museer rykker ind for at undersøge jorden.

Og så kan man vente med at bygge. I lang tid.

Sådan gik det dog ikke, da Aarhus Kommune gravede kanalerne fri ved Aarhus Ø i maj.

Her dukkede en gammel trækonstruktion op, men arkæologer blev aldrig kontaktet. De historiske bygningsværker i jorden blev i stedet fjernet af kommunens entreprenør, inden Moesgaard Museum havde mulighed for at undersøge, hvad der var blevet fundet.

En fejl, siger kommunen, som har måttet undskylde overfor museet.

Annonce

Det er en uheldig situation, at museet ikke blev orienteret, men vi havde ikke regnet med, at det var nødvendigt. Entreprenøren har også fortalt os, at han ikke forventede, at fundet skulle registreres, da det er markeret på gamle tegninger

Det er ifølge afdelingsleder på Moesgaard Museum et gammel bolværk, en slags kystsikring fra omkring 1930, som blev fjernet af entreprenør, inden museet selv havde mulighed for at undersøge. Privatfoto fra maj 2017

Kan en kranfører vurdere det?

Hos Moesgaard Museum er man ærgerlig over, at man ikke blev inddraget i vurderingen af fundet - en formentlig gammel kystsikring i træ, som dukkede op ved arbejdet bag Østbanetorvet.

- Ud fra de billeder jeg har set, lader det til at være noget gammelt bolværk fra omkring 1930, som er blevet fjernet. Det er heldigvis ikke den store ulykke, for det kender vi godt fra både tegninger og fotografier, men det kunne have været meget værre. Og det er under alle omstændigheder mest hensigtsmæssigt, hvis det er museet, der vurderer den slags, siger afdelingsleder i Moesgaard Museums arkæologiske afdeling, Lars Krants.

- Nogle steder længere inde ad havnen, har vi fundet tømmer fra 1500-tallet og stumper af gamle skibsvrag, og det kan en kranfører nok ikke vurdere, og derfor bør vi inddrages, siger afdelingslederen, som fik tilsendt billeder af den fundne trækonstruktion af Århus Stiftstidende, hvorefter han selv kontaktede kommunen og fik en undskyldning.

Det var her bag Østbanetorvet og lige der, hvor Flemming Bamses Jørgsensen Plads nu ligger, at det gamle bolværk i træ dukkede op i jorden og blev fjernet. Privatfoto fra maj 2017

En uheldig situation

Hos Aarhus Kommune indrømmer man, at der i det konkrete tilfælde er sket en fejl, og man lover at stramme op i fremtiden.

Men ifølge kommunen har Moesgaard Museum ved en forhåndsscreening af området haft mulighed for at fortælle, om man kunne forvente at finde noget interessant i jorden. Det mente museet ikke i første omgang.

- Det er en uheldig situation, at museet ikke blev orienteret, men vi havde ikke regnet med, at det var nødvendigt. Entreprenøren har også fortalt os, at han ikke forventede, at fundet skulle registreres, da det er markeret på gamle tegninger, fortæller projektleder ved Aarhus Kommune Gitte Frøkjær.

- Vi har ikke vidst, at museet skulle inddrages, og det har vi lært af, siger hun.

Hvad siger Museumsloven?

Ifølge Museumsloven skal arbejde standses, hvis der under jordarbejde findes spor af fortidsminder. Man har kun pligt til at rette henvendelse til det lokale museum, hvis der er tale om fortidsminder.

Ifølge loven er fortidsminder spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.

Det er i praksis det lokale museum, der som de første besigtiger og vurdere, hvorvidt der er tale om fortidsminder. Hvis det vurderes at være tilfældet kontaktes Slots- og Kulturstyrelsenm, som så skal be- eller afkræfte vurderingen.

For hurtigt?

I det nordlige Aarhus blev byggeriet af bydelen Nye markant forsinket, fordi man ved en testgravning fandt historiske fund, som arkæologer undersøgte over en periode på et halvt år.

Og ifølge afdelingslederen fra Moesgaard Museum er det yderst sjældent, at bygherren glemmer at tage kontakt til museerne, når der dukker noget interessant op i anlægsfasen, som det er sket i tilfældet ved fritgravningen af kanalerne.

- Men når det sker, er jeg nok også den sidste, der får det at vide, tilføjer Lars Krants.

Det tror kommunen ikke sker normalt, når de er involveret.

Men i dette tilfælde finder Moesgaard kun ud af det, fordi vi sender billeder af arbejdet til dem. Er I ikke bange for, at det er sket i flere tilfælde, uden at det er blevet opdaget?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, men det tror jeg ikke, da det er professionelle entreprenører, vi samarbejder med, siger Gitte Frøkjær.

Det er sket på et projekt med at lave kanaler i et år, hvor Aarhus er kulturhovedstad. Kan fejlen skyldes, at man har haft for travlt med at holde tidsplanen?

- Nej, for vi har hele tiden meldt ud, at Aarhus Ø og fritlægningen af kanalerne ikke er en del af Aarhus 2017. Fejlen er ikke sket, fordi man har skullet skynde sig, lyder det fra kommunens projektleder.

Sådan ser der ud nu, efter gravearbejdet er færdigt ved Østbanetorvet og Hjortsholmsvej. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce