Annonce
Aarhus

Urbane køkkenhaver får en sæson mere

Selvom det er vinter og gråt, nyder Anders Laursen at gå en tur i Ø-Haverne. Foto: Flemming Krogh

De 1.200 'pallehaver', der står på en stor grund på Aarhus Ø, bevarer pladsen i 2018

AARHUS: Porrer og grønkål, de robuste afgrøder, står stadig smukt i de små jordbede på Aarhus Ø. Og selvom det er vinterligt, kan en gåtur i det fjerneste hjørne af det nybyggede område på havnen, være en dejlig oplevelse. Især på en tør dag med en smule frost i luften.

Her får man udsigt til de nye bygninger som Isbjerget og Marina House, og man kan følge med i opførelsen af det nye sejlsportscenter, som er undervejs. På en gåtur i området, som naturligvis også giver udsigt til vandspejlet i bugten, er det oplagt at slentre forbi de sjove 'pallehaver', der ligger på en stor og indtil videre ubebygget grund.

Især om sommeren er her masser af liv, når byens borgere søger hertil for at nusse om deres nyttehaver. Hele 1.200 såkaldte pallehaver er der plads til på arealet, hvor der om føje år kommer til at stå det ultimative vartegn for byen: Lighthouse.

Da beslutningen om at komme i jorden med gravemaskinerne har trukket ud, er det endt med, at man har forlænget Ø-Havernes ophold her, så folk med grønne fingre kan dyrke jorden i de små kasser med jord i hele sæsonen 2018.

- Vi er glade for at have fået forlænget Ø-havernes liv med en sæson mere. Ligesom området ved Strandbaren, som ligger et par hundrede meter herfra, og Havsvømmebanen, der kan ses i retningen ind mod Risskov, har Ø-Haverne bidraget til at skabe et dejligt miljø her på Aarhus Ø. Nu får vi en sæson mere, det er fantastisk, siger projektleder Anders Laursen, som var med til at tage initiativ til Ø-Haverne tilbage i 2014.

- Men jeg nyder meget at komme her og opleve livet, når 'bybønderne', som vi kalder dem, luger ukrudt og sår grøntsager. Det skaber liv i området, da det er folk i alle aldre, også familier med børn, som benytter sig af at være med i Ø-Haverne, siger projektlederen, som ofte går ture her.

Annonce
Ø-Haverne har fået en ny sæson. Det fryder Anders Laursen, som var med til at starte haverne op i 2014. Foto: Flemming Krogh

Medlemmerne i Ø-Havens forening er både de lokale, som er flyttet ind i en af de nye lejligheder på Aarhus Ø. Men der er også folk med grønne fingre, som kommer fra andre steder i Aarhus. Det bifalder Anders Laursen.

- Nogle af dem, der kom med fra starten, havde erfaringer andre steder fra. De var gode til at sætte nye initiativer i gang som kulturbærere.

Ånden på stedet, hvor folk hjælper hinanden og inspirerer hinanden, sætter Anders Laursen stor pris på. At Ø-Haverne ikke får lov til at ligge her for evigt, mener han ikke er et problem.

- Når Lighthouse-byggeriet engang bliver færdigt, har man integreret haverne i en del af området på Aarhus Ø. På den måde kommer nyttehaverne til at overleve i en eller anden form, hvor det også vil være muligt at dyrke jorden, som man gør det nu, forventer Anders Laursen, der selv arbejder med at udvikle nye projekter i området til daglig.

- Der skal ske noget her i området. Når der kommer mennesker hertil, som er involveret i de nye projekter, skaber det liv, som gør området rart at opholde sig i. Det er vigtigt. Der mangler også stadig nogle af de planlagte kanaler her, som også bidrager til at gøre området spændende, siger Anders Laursen, imens han stamper lidt med foden i et område fyldt op med sand, som snart bliver umuligt at færdes i til fods, da der vil være en kanal i det område.

På den måde bliver der plads til både at nyde vandet i kanalerne og de grønne områder her i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Annonce