Annonce
Udland

USA's forsvarsminister så ikke beviser for iranske angrebsplaner

Kevin Lamarque/Reuters
Trump sagde, at drab på iransk general skulle stoppe angreb på ambassader. Minister har ikke set beviser.

USA's forsvarsminister, Mark Esper, siger til amerikansk tv, at han ikke har direkte beviser fra efterretningstjenester om, at Iran havde en plan om at angribe fire af USA's ambassader.

Det var disse angrebsplaner, som ifølge Donald Trump var anledning til at dræbe den iranske general Qassem Soleimani forrige fredag.

Esper siger til CBS, at han er enig med Trump i, at yderligere angreb på USA's ambassader var sandsynlige.

Men han mener ikke, at Trumps kommentarer til Fox News bygger på direkte beviser for, at Iran havde udset sig fire ambassader, som skulle angribes.

- Det, som præsidenten sagde, var, at der sandsynligvis kunne komme yderligere angreb på ambassaderne. Jeg delte det synspunk, forklarer han.

Da han bliver presset af CBS, om det var efterretningsfolk, som fremlagde konkrete beviser, svarer han:

- Jeg så ikke nogen hvad angår ambassaderne.

Efter droneangrebet mod Soleimani foran Bagdads lufthavn, som kostede den iranske general livet, har USA's regering fastholdt, at de handlede, fordi der var overhængende risiko for, at amerikanske diplomater og soldater ville blive angrebet i Irak og andre steder i Mellemøsten.

Til Fox News sagde Trump fredag, at Soleimani og Iran formentlig planlagde et angreb mod USA's ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad.

- Vi kan fortælle jer, at det formentlig skulle være ambassaden i Bagdad. Jeg kan afsløre, at jeg tror, at det skulle have været fire ambassader.

I et andet interview - til CNN - siger Mark Esper, at regeringen havde "udsøgte efterretninger" om sandsynlige omfattende angreb på flere ambassader.

Men han siger, at det er oplysninger, som kun kan deles med "ottebanden" - en gruppe af førende medlemmer af Kongressen.

Formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, demokraten Adam Schiff - og en af de otte - siger, at gruppen ikke var informeret om angreb på fire ambassader eller havde hørt de "udsøgte efterretninger".

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce