Annonce
Udland

USA's Højesteret er splittet i sjælden sag om våbenlov

Lawrence Hurley/Reuters
På første dag med høringer gav USA's Højesteret ikke en klar indikation af, om sag om våbenlov bliver afvist.

De amerikanske højesteretsdommere er splittede om, hvorvidt en stor sag om våbenrettigheder skal afvises.

Det står klart mandag efter en høring i USA's Højesteret.

Sagen har været imødeset, da den potentielt kan bane vej for en markant udvidelse af rettighederne til at bære våben i USA.

Det sker kun sjældent, at USA's Højesteret tager stilling til landets våbenlov. Den seneste større sag var i 2010.

Tilhængere af en udvidet våbenlov - herunder den magtfulde våbenlobby National Rifle Association (NRA) - håber, at den nuværende sammensætning af dommerne i Højesteret kan føre til mere lempelige våbenregler.

Fem ud af de ni højesteretsdommere er konservative.

Blandt dem er Samuel Alito og Neil Gorsuch, der begge mandag talte for, at Højesteret bør finde frem til en afgørelse.

Resten af de konservative dommere indikerede dog ikke tydeligt, hvorvidt de synes, at sagen bør afvises, eller at de skal finde frem til en afgørelse.

Sagen tager udgangspunkt i en mindre sag fra New York. Her var det tidligere forbudt for våbenejere at tage deres våben med ud for bygrænsen.

Tre lokale våbenejere og våbenlobbyen NRA valgte at rejse en sag, fordi de hævdede, at det var i strid med den anden tillægsparagraf - Second Amendment - i den amerikanske grundlov.

Reglerne i New York er siden blevet ændret, men alligevel har USA's Højesteret hidtil valgt at tage sagen videre.

De liberale højesteretsdommere mener dog, at regelændringerne i New York har gjort det meningsløst at diskutere emnet.

Uden for USA's Højesteret i Washington var demonstranter mandag mødt op.

De holdt skilte op i luften med slagord som "Hvorfor er det billigere at købe våben end at få en universitetsuddannelse?", "Våbenregler redder liv" og "Second Amendment blev skrevet, før angrebsvåben blev opfundet".

- Jeg har en 11-årig datter. Jeg behøvede aldrig at bekymre mig om våben i min skole, dengang jeg var ung, siger Christina Young, en mor fra Maryland.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce