Annonce
Udland

USA vil skærpe overvågning af skibstrafikken nær Iran

Saudi-Arabien, Emiraterne og andre lande må bidrage til at skærpe den maritime sikkerhed, siger USA's Pompeo.

USA forsøger at få opbakning til en skærpet overvågning af skibstrafikken omkring de arabiske golfstater efter nylige angreb mod tankskibe og en nedskydning af en amerikansk drone.

Det har den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, informeret USA's allierede i området om på besøg mandag i Saudi-Arabien og i De Forenede Arabiske Emirater.

- Frihed til at navigere er helt afgørende, skriver Pompeo i et tweet fra Saudi-Arabien, hvor han blandt andet har drøftet beskyttelse af skibe med kong Salman og kronprins Mohammed bin Salman.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samme budskab blev senere mandag overbragt Abu Dhabis kronprins, Mohammed bin Zayed.

USA håber at opbygge en koalition på over 20 lande, som vil arbejde sammen om at skærpe den maritime sikkerhed.

- Vi har brug for, at alle deltager, siger Pompeo ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han tilføjer, at præsident Donald Trump vil have flere lande involveret, så USA ikke "er ene om at bære den økonomiske byrde".

Bekymringerne for skibstrafikken skyldes, at to olietankskibe i forrige uge blev angrebet i Omanbugten.

Både USA og Saudi-Arabien beskylder Iran for at stå bag.

Torsdag i sidste uge skød Iran en amerikansk militærdrone ned. Iran forsvarede handlingen med, at dronen befandt sig i iransk luftrum - en påstand, som USA benægter.

Episoden har ført til, at USA mandag indførte yderligere sanktioner mod Iran.

Umiddelbart efter nedskydningen af dronen gjorde USA sig parat til et militært angreb mod udvalgte mål i Iran, men præsident Trump afblæste ifølge eget udsagn angrebet, få minutter før det skulle være indledt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce