Annonce
Indland

Usikkert om danske børn i Syrien bliver del af forhandlinger

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den første dansker er evakueret fra flygtningelejr i Syrien. EL tror ikke, det bliver del af forhandlinger.

Om det er børnene på Udrejsecenter Sjælsmark eller børn i vuggestuer og børnehaver, så er børns vilkår vigtige spørgsmål for SF og Enhedslisten under de igangværende forhandlinger om at danne en ny regering.

Alligevel er der indtil videre ikke meget, der tyder på, at danske børn, som befinder sig i en kurdisk flygtningelejr i Syrien, bliver et tema under forhandlingerne.

Søndag kunne Udenrigsministeriet ellers bekræfte, at den første dansker er evakueret fra flygtningelejren al-Hol i Syrien. Der er tale om en 13-årig dreng, som er hårdt såret.

- For os handler det om danske statsborgere, danske børn, der befinder sig i Syrien, og de har selvfølgelig krav på at være i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr (SF) mandag på vej ind til dagens regeringsforhandlinger.

Hun fortæller, at det ikke har været på forhandlingsbordet "endnu", fordi det er en ny sag.

- Det, der har været vigtigt for os, har selvfølgelig været at diskutere børn og børns vilkår, så vi er sådan set ikke afvisende over for det, siger Pia Olsen Dyhr.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger på vej ind til forhandlingerne, at hun ikke tror, det bliver en del af forhandlingerne om en ny regering.

Hun understreger dog, at det er vigtigt at hjælpe danske statsborgere i udlandet.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, når der er danske statsborgere i udlandet fanget under forfærdelige forhold.

- Specielt i den situation, som denne her lille dreng har været i, så skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forsøge at få ham hjem, siger Pernille Skipper før forhandlingerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce