Annonce
Norddjurs

Ustabil letbane får rejsegaranti til at eksplodere: Udgifter er mangedoblet efter Grenaa-åbning

Udgifterne til rejsegarantien er eksploderet efter åbningen af strækningen mod Grenaa. Arkivfoto: Annelene Petersen
Midttrafik udbetalte 6.700 kroner om måneden til forsinkede passagerer inden åbningen mod Grenaa. Nu er tallet steget markant.

Grenaa: Tætpakkede perroner med trætte pendlere, der venter på letbanen.

Sådan har det ofte set ud langs den østjyske letbanestrækning siden åbningen mod Grenaa i slutningen af april.

Når letbanen er aflyst eller tilstrækkeligt forsinket, har passagererne ret til at bestille en taxa - på letbanens regning. Det skriver DR.

Letbanens opstart mod Grenaa har givet masser af aflysninger og forsinkelser, og det har fået det beløb, der er blevet udbetalt i rejsegaranti, til at eksplodere.

En af dem, der har benyttet sig af rejsegarantien, er Casper Schmidt Wandahl-Liper, der i sidste uge strandede på Aarhus H på vej hjem fra arbejde.

- Så jeg var pludselig ret presset i forhold til at hente børn, siger han til DR.

En opgørelse fra trafikselskabet Midttrafik, der står for driften, som DR P4 Østjylland er kommet i besiddelse af, viser, at selskabet i snit udbetalte 6.700 kroner om måneden til forsinkede letbanepassagerer. Det var, da letbanen kun kørte på strækningerne i Aarhus og mellem Aarhus og Odder, og altså før den sidste strækning mod Grenaa åbnede 30. april. I maj steg det tal til 54.985 kroner.

Rejsegarantien dækker udgifterne til en taxatur, og det benyttede Casper Schmidt Wandahl-Liper sig af.

Derfor kom han kun et kvarter for sent til børneafhentning og er godt tilfreds med rejsegarantien. Men han undrer sig over, at der er så mange problemer med den nye letbane.

- Man kunne selvfølgelig godt ønske sig, at opstarten mod Grenaa var gået noget nemmere, siger han til DR P4 Østjylland. Direktøren i Midttrafik, Jens Erik Sørensen, vil følge udviklingen nøje.

- Hvis det bliver ved med at være så voldsomt, kan vi jo bruge det som et argument over for letbaneselskabet om at få stabiliseret denne her drift, siger han.

Indtil det sker, kan borgerne blive ved med at bruge rejsegarantien - og der er ingen risiko for, at den slipper op, siger Jens Erik Sørensen til DR P4 Østjylland.

- Det gode ved rejsegarantien er, at det er en rettighed, slår han fast.

Casper Schmidt Wandahl-Liper forstår ikke, at problemerne med driften af letbanen bliver ved.

- Nu er jeg selv softwareudvikler, og jeg må sige, at hvis jeg laver en fejl i systemet og ikke kan finde fejlen og rette den inden for nogle uger, er jeg sikker på, jeg ville blive fyret, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce