Annonce
Indland

Vælgerne får to og en halv uge til at brevstemme

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Som vælger kan man brevstemme i hele Danmark - og ikke kun der, hvor man bor.

Vælgere, der er forhindret i at møde op på et valgsted og stemme ved folketingsvalget den 5. juni, har mulighed for at brevstemme forud for valget.

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede har udskrevet folketingsvalget, er det dog først muligt at brevstemme om otte dage.

Altså kan man brevstemme fra onsdag den 15. maj, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Sidste frist for at brevstemme er lørdag den 1. juni klokken 16.00.

Som vælger kan man brevstemme i alle kommuner - og ikke blot i den kommune, hvor man bor.

Som regel skal man møde op på en kommunes borgerservicecenter for at stemme. Men i nogle kommuner er der også mulighed for at brevstemme på biblioteker og andre kommunale institutioner.

For at få lov til at brevstemme skal man fremvise legitimation - såsom kørekort, sundhedskort eller pas.

Hvis man først har brevstemt, kan man ikke stemme på selve valgdagen den 5. juni. Det er dog muligt at brevstemme igen, hvis man fortryder sit valg. Det skal blot sket inden fristen for brevstemmer lørdag den 1. juni.

Det er den nyeste brevstemme, der tæller.

Når man har afgivet sin brevstemme ved et kommunalt stemmested, bliver stemmesedlen sendt i en kuvert til det valgsted, som vælgeren hører til.

Danskere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på enhver dansk repræsentation - altså på en dansk ambassade eller et dansk konsulat.

Hvad angår danskere i udlandet, påpeger Økonomi- og Indenrigsministeriet, at de skal sørge for at brevstemme i så god tid, at brevstemmen kan nå at blive sendt hjem til vælgerens kommune i Danmark.

Lars Løkke Rasmussen udskrev valget tirsdag eftermiddag fra talerstolen i Folketingssalen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Aarhus Fremad ligger stadig nummer et

Leder For abonnenter

Vold på skolerne: Lærerne OG eleverne skal have hjælp

Det er ikke mange arbejdspladser, hvor over 50 procent af de ansatte oplever trusler og chikane. Men det er ikke desto mindre tilfældet for lærere og pædagoger i nogle af de århusianske skoler. Og det er helt igennem uacceptabelt, at det tal er voksende i øjeblikket. Formanden for Skolelederforeningen mener, at kravet om større inklusion er en af de største forklaringer på den stigende vold og chikane. For øger man kravet til eleverne uden at øge ressourcerne, så står frustrationerne i kø hos elever, der ikke har redskaberne til at følge med. Og det er synd for både børn og ansatte. Samtidig bliver der færre hænder til de mindste i vuggestuer og børnehaver, og derfor hænger ønsket om at finde og håndtere de udadreagerende børn allerede her, i en tynd tråd. Og det vidner om, at konsekvenserne af effektiviseringer og nedskæringer kan komme som forsinkede bølgeskvulp. Derfor kan Aarhus og resten af landet se frem til, at Det Nationale Forskningscenter kommer i bund med deres undersøgelse, hvor de kortlægger fællestrækkene for de skoler, som er hårdt ramt af ballade og vold. På den måde kan en løsning på udfordringer forhåbentligt komme tættere på, for det er helt uacceptabelt, at der er en så vigtig faggruppe, som er så udsat for potentielt ødelæggende adfærd.

Aarhus For abonnenter

Vold og trusler på skoler i Aarhus: Se listen over de kolossale forskelle

Annonce