Annonce
Livsstil

Værktøjskassen: Til alt muligt og ingenting

1: Den officielle betegnelse fra Makita er ?elektrofil? - men skal vi ikke bare sige snabel-båndsliber? Den er af åbenlyst høj kvalitet ?

Der findes en del værktøjer, man absolut godt kan leve foruden, men det hele er lidt sjovere, når man har dem.

I dette tilfælde har dimsen ikke engang et rigtigt navn - altså en betegnelse, vi alle sammen er enige om. Man kan selvfølgelig kalde den en båndsliber, for det er en sliber, og den bruger bånd - men det er helt smalle bånd, så det er ikke lige det, som vi tænker på, når vi siger båndsliber eller båndpudser.

Det er en Makita, og i firmaets katalog kaldes dimsen en elektrofil - nummer 9031. Og - ja, sådan kan den da godt bruges, men hvem er det lige, som går rundt med hede drømme om en elektrisk fil?

Personligt tænker jeg måske mere på 9031'eren som en elektrisk rasp - og en kantsliber - eller en næsehjulsliber.

Men pyt nu med det. Jeg har hæftet mig ved, at mange af de dygtige folk, som boltrer sig med små og store projekter på nettet, sværger til den lille Makita - de bruger den til alt muligt, og det er DEN, som de haler frem, når de ikke lige har det helt rigtige værktøj til opgaven - og de fortæller både tidligt og silde, at de overhovedet ikke kunne leve uden den (åbenbart) herlige tingest.

Annonce
2: ? og den kan slibe alle mulige og især umulige steder: Afgratning, svejsesømme - eller hvis øksen trænger. Og ?

Resistent

Så den måtte jeg også prøve, og lad mig bare indrømme, at jeg godt forstår begejstringen. Og det er på trods af, at jeg er blevet så gammel, at jeg har stigende besvær med at vænne mig til nye måder at gøre tingene på - forstået på den måde, at hvis man igennem mange år har udviklet den vane, at man kan løse næsten enhver opgave med et stort, bredt og super-skarpt stemmejern, hvorfor så lave om på det?

Og det er sådan, det er. Jeg har en håndfuld favorit-værktøjer, som jeg bruger hele tiden - det er altid den samme hammer, som jeg griber, den samme boremaskine, det samme gamle Bahco-stemmejern - japanersaven med håndtag af bambus og frem for alt: min lille Stanley-blokhøvl.

Så er der selvfølgelig tusinde andre ting, som jeg ikke for alt i verden ville undvære, men sandheden er, at jeg kun bruger dem sjældent - og i nødstilfælde.

En og anden vil nok tænke, at det er bare, fordi jeg er en gammel hønisse, som pr. instinkt er imod alt nyt - at jeg er resistent over for nye og bedre løsninger. Det kan der måske være noget om.

Men det er jo netop derfor, at det skal tillægges en vis vægt, når jeg fornemmer, at jeg måske godt kunne vænne mig til 9031'eren - især hvis den havde et velklingende navn, som tilmed gav mening.

Hvad med snabel-pudser? Nej, det dur ikke - har du et bedre navn, så send en mail.

3: ? næsehjulet kan bruges til rundinger eller til at ?grave? med - i alle de situationer, hvor intet andet virker.

Præcis

Der findes en del "billige efterligninger" derude - også en udgave, som kan spændes på en vinkelsliber. Men Makita'en er den originale vare, og det mærkes.

Den er gennemført solid og velfungerende. Motoren er på 550 watt, hvilket er mere end rigeligt - og omdrejningerne styres effektivt og lydefrit som altid, når der står Makita på maskinen. Båndet holder altså den fart, som du indstiller, også når du for eksempel bruger et grovkornet bånd på blødt træ, hvor der for alvor skal lægges kræfter i - Makita kan det der med "konstant-elektronik".

Båndets hastighed kan justeres fra 3,3 til 16,6 meter pr. sekund - det er vigtigt, fordi maskinen skal kunne bruges til slibning af allehånde materialer fra plastic til diverse træsorter og metal.

Det svage punkt på sådan en sliber med en lang "snabel" er rent logisk den lille rulle helt ude for enden. Konstruktionen skal af gode grunde være slank - nærmest spinkel - men på samme tid robust og helt uden slør. Hvis næseshjulet "vakler" eller giver den mindste smule efter, vil båndet flytte sig sideværts og i værste fald flyve af. Jeg tør vædde på, at det ofte sker med "de billige efterligninger" - med Makita'en sker det med garanti aldrig, fordi det er et stykke præcist forarbejdet mekanik.

To måder

Dog undrer det mig lidt, at der ikke er en klik-funktion, så næsehjulet kunne presses ind - og blive der - medens man skifter bånd. Men det lærer man at leve med.

På selve næsehjulet er der monteret en arm, som kan svinge rundt til forskellige stillinger - og på denne arm fastgør man så det sædvanlige tværgreb. Men det ser helt åndssvagt ud med sådan et kæmpe håndtag på en lille maskine, som man gerne vil styre med stor præcision.

Så jeg har smidt det ind på bagerste hylde sammen med alle de andre håndtag fra diverse boremaskiner, vinkelslibere, og hvad har vi - og så har jeg drejet en lille fiks sag af amerikansk valnød, som efter mine begreber får maskinen til at se dobbelt så professionel ud.

Men hvad kan man så bruge snabeldyret til? Der er groft sagt to funktioner: Du kan slibe med fladen midt under båndet - og du kan slibe med selve næsehjulet.

På fladen virker den som enhver anden båndsliber, blot er den ganske lille og meget håndterbar - jeg har brugt den til at runde skarpe kanter, slibe endetræ, grate jern af og så videre. Alt sammen noget, som man også kan gøre på anden vis, men Makita'en er virkelig handy til disse og mange andre formål.

Smart

Næsehjulet er smart, fordi man så at sige kan "grave et hul" i en fart - ligesom man med lidt god vilje kan slibe indvendige kurver og det, man kalder en hulkehl. Det er smart, hvis man roder med gammel båd og den slags - og måske især nyere både, hvor der skal repareres glasfiber.

Slibebåndet er 30 mm bredt (gange 533) og findes i alverdens kornstørrelser og kvaliteter. Det vil sige, at du kan få de sædvanlige bånd til træ og glasfiber, men også de særlige blå bånd til metal: Afgratning og svejsninger, men også slibning af knive, økser plæneklipper etc.

Til det sidste vil jeg lige sige, at det er måske ikke den mest oplagte brug af den fikse Makita, men den er faktisk yderst velegnet. Hvis du spænder øksen, kniven til plæneklipperen (eller for den sags skyld kokkekniven) op i din skruestik, er det muligt at føre sliberen i en meget konstant vinkel, og husk, at slibning med bånd udvikler meget mindre varme end en roterende sten på bænksliberen - eller vinkelsliberen. Til dette formål vil jeg foreslå korn 200 eller deromkring til det grove - og 400 eller finere til afslutning. Og pas på og tryk endelig ikke for hårdt - dels fordi du kan hurtigt komme til at slibe alt for meget af en kniv, dels er den uhyggeligt skarp bagefter.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce