Annonce
Aarhus

Værsgo: En halv milliard til nyt stadion og grønt område i Aarhus

Det er området her, som gaven tilgodeser. Forrest stadion. Til højre arenaen. Længre bagude Aarhus Væddeløbsbane, som er både trav- og galopbane. Og bagest et grønt område, som beboerne omkring "den grønne kile" bruger rekreativt. Foto: Axel Schütt
Salling Fondene og en af byens mest formuende mænd, Henrik Lind, er garanter for nyt stadion i Aarhus - på betingelse af, at der kommer en løsning for hele området med væddeløbsbanen og Mindeparken.

AARHUS: Om fem-seks år kan et nyt stadion stå klar i Aarhus. Det var budskabet ved et pressemøde på Aarhus Rådhus mandag, hvor da Salling Fondene og en af Aarhus rigeste mænd, Henrik Lind, lagde 500 millioner kroner på bordet til et nyt stadion i Aarhus.

Det sker efter flere års tovtrækkeri mellem kommunen, AGF, flere forskellige borgergrupper og Jydsk Væddeløbsbane. Men på pressemødet mandag lykkedes det at gøre de fleste tilfredse. Det er nemlig et ufravigeligt krav fra de to store investorer, at borgerne i området inddrages – og at der laves en helhedsplan for området. Repræsentanter for "den grønne kile", beboerne i området, roste højlydt investorerne på pressemødet. Planen kan meget vel betyde, at det grønne område – og formentlig Jydsk Væddeløbsbane bevares.

Annonce
De to hovedpersoner ved pressemødet: Henrik Lind fra Lind Invest og Jens Bjerg Sørensen fra Salling Fondene, som tilsammen donerer en halv milliard kroner til et nyt station - og området omkring det. Foto: Axel Schütt

Investorerne

De to investorer er som sagt Herman Sallings Fond og den århusianske forretningsmand Henrik Lind. Herman Sallings Fond er en del af Salling Fondene, der er eneejere af Salling Group, Danmarks største detailhandelsvirksomhed. De driver blandt andet dagligvarekæderne Bilka, Føtex og Netto.

Salling Fondene har alene siden 2012 uddelt mere end en milliard kroner til blandt andet kultur, kirke, sport, uddannelse og velgørenhed.

Henrik Lind er århusiansk forretningsmand, og har skabt sin formue gennem Danske Commodities, et energihandelsselskab, som han for nylig solgte til en norsk energikæmpe. Han har dog fortsat en ledende rolle i virksomheden.

- Jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har for lang tid siden spillet fodbold og ved, hvilket fællesskab fodbold kan give. Min bevæggrund for at gå ind i det her er, at jeg gerne vil give noget tilbage til Aarhus, som har været den røde tråd i mit liv. Jeg begyndte at følge AGF, da de vandt mesterskabet for 33 år siden, og jeg glæder mig over at komme der, og en gang imellem i det øvrige område ved Mindeparken. Nu skal vi have et supermoderne, fedt stadion. Men det hele i området skal hænge sammen, sagde Henrik Lind.

Henrik Lind er ifølge den seneste opgørelse fra Berlingske Business den tredje mest formuende østjyde med en formue, der vurderes til at være på fem milliarder kroner. Henrik Lind har stor veneration for Aarhus, og han har i ubemærkethed i mange år støttet lokale projekter, der har haft et socialt sigte og hjulpet udsatte mennesker.

Nordens bedste fodboldstadion  

Selvom løsningen handler om hele området, er der især et sted, hvor den vækker glæde - i AGF. For centrum for det hele er byggeriet af et nyt stadion, noget som både klubben og dens fans har sukket efter i mange år.

Derfor var det da også en entusiastisk bestyrelsesformand, Lars Fournais, der var med til pressemødet mandag.

- Vi skal bygge nordens bedste fodboldstadion. Det kan blive et helt fantastisk projekt, som vil blive en kæmpe gevinst for hele byen, siger han.

Men det bliver ikke lige i morgen, at det stadion står klar. I første omgang starter de indledende processer i begyndelsen af 2020, og man regner med at projektet er færdigt tidligst i 2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce