Annonce
Aarhus

Værtshus åbner igen efter alskens ulykker: Først revnede huset, så gik der bananfluer i sprutten

Sanni Nielsen glædet sig til at byde gamle og nye kunder indenfor i værtshuset Hos Anton, der åbner igen lørdag. Foto: Jens Thaysen
Værtshusholder Sanni Nielsen klarede skærene. Værtshuset Hos Anton åbner efter otte måneders tvungen pause med en fest – nogle beboerne i det skadede hus i Vestergade venter på, at nabobyggeri er slut.

AARHUS: Gennem tællerne er der er gået fluer i spiritusflaskerne, kassevis af øl er gået over datoen, og barlokalet Hos Anton ligner noget, der trænger til langt mere end en våd klud og en kraftig udluftning.

Men der er håb forude. Om alt går vel åbner værtshuset på lørdag. Og 27. september inviterer værtshusholder Sanni Nielsen til genåbningsfest, med øl og musik.

Hun har travlt.

- Kaffemaskinen virker, men opvaskemaskinen er stået af. Alt er fyldt med støv. Elektronikken skal rengøres, inden den tændes, så den ikke brænder af, fortæller hun.

Det er otte måneder siden værtshuset i Vestergade 69 blev tvangslukket. Et byggeri på nabogrunden medførte så store skader på bygningen, at den måtte evakueres med få minutters varsel.

Sannie Nielsen glæder sig til at åbne døren igen, men hun er også bekymret for fremtiden. De fleste af hendes kunder er studerende, der sikkert fundet nye "græsgange". ligesom personalet, der har fået andet arbejde.

- Jeg kommer til at være der rigtig mange timer selv. Det tog mange år at få værtshuset til at være en god forretning, fortæller 52-årige Sannie Nielsen.

Annonce

Jeg kommer til at være der rigtig mange timer selv. Det tog mange år at få værtshuset til at være en god forretning

Sannie Nielsen.

beboerne må vente

Vægge og loft Hos Anton er lydisolerede, derfor er skaderne på murværket skjulte. Sådan er det ikke i de fem lejligheder oven på Sanni Nielsens værtshus, hvor beboerne må vente med at flytte ind lidt endnu. Lejlighederne står tomme, fordi bygherren kan ikke garantere, at der ikke opstår flere skader på den østlige del af bygningen, der vender ud mod byggepladsen.

- Det er ikke sikkert det sker, men der er en risiko for yderlige sætninger i forbindelse med det resterende arbejde. Derfor er det klogt at vente med at udbedre de skader, der allerede er, så man ikke skal ind og reparere flere gange, siger bygherren Jens Winther, direktør for Norcap Development.

Hvornår kan beboerne vende tilbage til deres lejligheder?

- Vi har en klar forventning om, at vi snart kan se en ende på det. Senest omkring årsskiftet, siger han.

Skaderne på Vestergade 69 har forsinket byggeriet på nabogrunden.

- Hele byggeriet har ligget stille et par måneder. Vi har måtte ændre arbejdsprocesserne, for at reducere risikoen for skader. Vi vidste godt, det var kompliceret, men var ikke klar over, at Vestergade 69 var så dårligt funderet, at vi måtte lave en omfattende efterfundering på ejendommen. Det tager tid, siger Jens Winther.

Åbningen ind til Sannie Nielsens sodavandsrum er blevet muret til, for at stabilisere bygningen, Vestergade 69. Foto: Jens Thaysen
Der bygges på nabogrunden til Vestergade 69. Bygherren kan ikke garentere der ikke opstår flere skader på bygningen. Foto: Jens Thaysen
Sanni Nielsen undrer sig over hvordan der er kommet fluer ned gennem spiritustællerne. Hun har købt nyt ind til åbningsfesten 27. september. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Alarm 112

Fire rumænere er anholdt for indbrud og indbrudsforsøg i seks politikredse

Annonce