V: Hvad sker der med letbanen?

Hvad sker der med den kommende letbane i Aarhus, hvis udbuddet af skinner og tog er flere hundrede millioner kroner og måske en halv milliard kroner dyrere end ventet?

I princippet er der kun to muligheder: Enten skal første etape af det prestigefyldte projekt med et samlet budget på 2,4 mia kr. skæres voldsomt ned måske med færre tog, færre perroner og færre spor. Eller også skal parterne bag anlægsselskabet - kommunen, staten og Region Midtjylland - finde væsentligt flere penge til det fulde projekt.

»Nu har ministeren udtalt, at vi skal se på tilpasninger. Hvad de kommer til at bestå af, må ejerne af letbanen beslutte sig for. Vi ser på løsninger, der påfører færrest mulige gener for kunderne,« siger direktør Claus Rehfeld Moshøj fra Aarhus Letbane I/S.

Uvisheden om, hvad der kommer til at ske skaber politiske frustrationer i Aarhus Byråd.

»Vi aner ikke hvad der sker. Vi får intet at vide, men bagefter kan vi få lov til at betale regningen,« beklager Venstres politiske ordfører i Aarhus Byråd og medlem af teknisk udvalg, Gert Bjerregaard.

Reaktionen kommer efter at transportminister Magnus Heunicke (S) over for Stiftstidende forleden bekræftede, at projektet bliver væsentligt dyrere end budgetteret.

Gert Bjerregaard mener, at der politisk er behov for at diskutere, om og i givet fald hvordan projektet skal barberes. Han frygter, at letbanen, hvis den skal barberes, kan gå hen og blive væsentlig anderledes end det, byrådet i sin tid sagde ja til at gå ind i.

»Jeg kan forstå på artikler i avisen, at transportministeren anbefaler at skære projektet ned. Man skulle ellers synes, at vi som byråd og tovholder på letbanen også kunne få noget at vide om økonomien og projektet,« lyder det fra Gert Bjerregaard.

Han prøvede forgæves at få oplysninger i teknisk udvalg i mandags. Da det ikke lykkedes har han valgt at sætte sagen på byrådets møde, hvor den dog først kommer på 21. maj.

Venstre ønsker blandt andet svar på, hvor stor overskridelsen er og om borgmesteren vil være med til at rette en fælles henvendelse fra byrådet til regeringen om en ekstra bevilling, der kan dække merudgiften.

»Aarhus har fået markant færre penge til letbanen end København og Odense senere har fået,« peger Gert Bjerregaard på.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), er politisk ansvarlig i Aarhus for letbanesamarbejdet og har sin direktør, Erik Jespersen, siddende som formand for anlægsselskabet.

»Vi står over for en konkret udfordring lige nu. Den er vi i ejerkredsen indstillede på at finde en god løsning på,« siger Kristian Würtz.

Betyder det, at du vil skære ned på projektet eller finde flere penge?

»Det er helt afgørende for mig, at vi får den forbedring af den kollektive trafik, som letbanen skal give os. Jeg er meget optaget af, at vi får en letbane, der kan lette trafikpresset i Aarhus. Og jeg er overbevist om, at vi i ejerkredsen kan finde de løsninger, der skal til. Men det er for tidligt at sige, hvor vi lander, fordi vi fortsat forhandler med tilbudsgivere.«

Rådmanden siger, at han sagtens kan forstå ønsket fra Venstre om at blive holdt bedre orienteret:

»Jeg hæfter mig ved Venstre interesse og ved, at der er et bredt flertal i byrådet bag letbanen. Men vi kan ikke sige noget om, hvor vi lander, før forhandlingen om udbuddet er færdigt. Og det er min forventning, at vi kan komme med en indstilling til ejerkredsen til august.«