Annonce
Danmark

V-profiler frygter hård opbremsning i storstilet jysk motorvejsprojekt efter valget

Fra venstre ses Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V), branchedirektør i DI Michael Svane og skatteordfører Jesper Petersen (S) i debat om en ny midtjysk motorvej.

Skifter regeringen farve efter et valg, frygter Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen og tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V), at de storstilede planer om at bygge en ny midtjysk motorvej fra Viborg til Haderslev vil gå i stå.

Præcisering: Denne artikel er opdateret tirsdag den 5. februar med en præcisering af skatteordfører Jesper Petersens (S) udsagn. I den oprindelige artikel skriver JydskeVestkysten, at Jesper Petersen erkender, "at det har en betydning, at motorvejens blå fortalere står stærkt i Jylland". Heraf kan det forstås, at Jesper Petersen mener, at det er vigtigt at de blå partier står stærkt, hvis man ønsker Hærvejsmotorvejen realiseret. Det mener han ikke.

Hærvejsmotorvej: Bilerne hober sig op og skaber hver dag trafikpropper på motorvej E45 og Vejlefjordbroen. Derfor haster det mere end nogensinde at få strækningen aflastet af en ny midtjysk motorvej mellem Hobro og Haderslev.

Sådan lød budskabet igen og igen fra både borgmestre, folketingspolitikere og interesseorganisationer under Hærvejskomiteens generalforsamling mandag eftermiddag i Kolding. Men et folketingsvalg er på trapperne, og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen, der er mangeårig forkæmper for en ny motorvejskorridor gennem Jylland, frygter en hård opbremsning i processen, hvis regeringen skifter farve.

- Man kan være bange for, at det går i stå, siger han.

Han begrunder det med, at røde partier som SF, Enhedslisten og Radikale Venstre ikke ønsker en motorvej, men hellere ser en udvidelse af den såkaldte togfond. Desuden peger han på Socialdemokratiets nye udspil, hvori partiet vil sætte 70 milliarder kroner af til trafikinvesteringer foruden togfonden, men uden at tage stilling til, hvilke projekter der skal prioriteres først.

Annonce

Hærvejsmotorvejen


  • Vejdirektoratet forventes til sommer at fremlægge en såkaldt VVM-undersøgelse af strækningen Give-Haderslev og en forundersøgelse af strækningen Hobro-Give.
  • Undersøgelsen kortlægger muligheder og risici ved forskellige linjeføringer blandt andet med hensyn til natur, boligområder, støj og trafik.
  • Derefter følger en offentlig høring.
  • VVM og høringssvar skal danne grundlag for en endelig politisk beslutning om hvorvidt og hvordan motorvejen skal bygges.
Her ses de mulige linjeføringer, som Vejdirektoratet lige nu undersøger. Grafik: Vejdirektoratet

Stilhed før storm

Kristian Pihl Lorenzen bakkes op af tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V).

- Jeg deler Kristian Pihl Lorenzens synspunkter. Socialdemokratiet skal have deres flertal med både internt og hos de andre røde partier, og det kan blive svært, siger han.

Kristian Pihl Lorenzen forventer, at regeringen fremlægger sin plan for fremtidige trafikinvesteringer inden for få uger, og han understreger, at Hærvejsmotorvejen vil ligge højt på prioriteringslisten. Selv er han klar til at gå i gang med byggeriet i 2021. Lige nu holder alskens interessenter vejret og venter på, at Vejdirektoratet til sommer fremlægger den længe ventede undersøgelse af motorvejens påvirkning af blandt andet støj, natur og boligområder på strækningen Give til Haderslev, der skal danne grundlag for en endelig politisk beslutning.

Stærke jyske stemmer

Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen, der også deltog på generalforsamlingen, understreger, at en hærvejsmotorvej både står højt på hans egen og på partiets dagsorden. Ifølge ham har det en betydning for motorvejen, hvor stærkt dens støtter er repræsenteret i landsdelen.

- Jeg kan godt finde nogle i min folketingsgruppe, der kan vise højere trafiktal for et S-tog i København og lægger mere vægt på andre projekter. Sådan er det også i Venstre. Men det virker til, at flere og flere bliver bevidste om, at motorvejen har en landsdækkende betydning, fordi den binder landet sammen fra nord til syd, siger han.

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, der er medlem af Hærvejskomiteens styregruppe, har stået i spidsen for at skabe bred opbakning til en midtjysk motorvej. Indtil videre bakker 31 borgmestre op om projektet, og desuden har Wilbek været i dialog med en lang række folketingspolitikere. På den baggrund mener han ikke, det vil gøre den store forskel, hvis regeringen skifter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce