Annonce
Danmark

V-profiler frygter hård opbremsning i storstilet jysk motorvejsprojekt efter valget

Fra venstre ses Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V), branchedirektør i DI Michael Svane og skatteordfører Jesper Petersen (S) i debat om en ny midtjysk motorvej.

Skifter regeringen farve efter et valg, frygter Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen og tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V), at de storstilede planer om at bygge en ny midtjysk motorvej fra Viborg til Haderslev vil gå i stå.

Præcisering: Denne artikel er opdateret tirsdag den 5. februar med en præcisering af skatteordfører Jesper Petersens (S) udsagn. I den oprindelige artikel skriver JydskeVestkysten, at Jesper Petersen erkender, "at det har en betydning, at motorvejens blå fortalere står stærkt i Jylland". Heraf kan det forstås, at Jesper Petersen mener, at det er vigtigt at de blå partier står stærkt, hvis man ønsker Hærvejsmotorvejen realiseret. Det mener han ikke.

Hærvejsmotorvej: Bilerne hober sig op og skaber hver dag trafikpropper på motorvej E45 og Vejlefjordbroen. Derfor haster det mere end nogensinde at få strækningen aflastet af en ny midtjysk motorvej mellem Hobro og Haderslev.

Sådan lød budskabet igen og igen fra både borgmestre, folketingspolitikere og interesseorganisationer under Hærvejskomiteens generalforsamling mandag eftermiddag i Kolding. Men et folketingsvalg er på trapperne, og Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorenzen, der er mangeårig forkæmper for en ny motorvejskorridor gennem Jylland, frygter en hård opbremsning i processen, hvis regeringen skifter farve.

- Man kan være bange for, at det går i stå, siger han.

Han begrunder det med, at røde partier som SF, Enhedslisten og Radikale Venstre ikke ønsker en motorvej, men hellere ser en udvidelse af den såkaldte togfond. Desuden peger han på Socialdemokratiets nye udspil, hvori partiet vil sætte 70 milliarder kroner af til trafikinvesteringer foruden togfonden, men uden at tage stilling til, hvilke projekter der skal prioriteres først.

Annonce

Hærvejsmotorvejen


  • Vejdirektoratet forventes til sommer at fremlægge en såkaldt VVM-undersøgelse af strækningen Give-Haderslev og en forundersøgelse af strækningen Hobro-Give.
  • Undersøgelsen kortlægger muligheder og risici ved forskellige linjeføringer blandt andet med hensyn til natur, boligområder, støj og trafik.
  • Derefter følger en offentlig høring.
  • VVM og høringssvar skal danne grundlag for en endelig politisk beslutning om hvorvidt og hvordan motorvejen skal bygges.
Her ses de mulige linjeføringer, som Vejdirektoratet lige nu undersøger. Grafik: Vejdirektoratet

Stilhed før storm

Kristian Pihl Lorenzen bakkes op af tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V).

- Jeg deler Kristian Pihl Lorenzens synspunkter. Socialdemokratiet skal have deres flertal med både internt og hos de andre røde partier, og det kan blive svært, siger han.

Kristian Pihl Lorenzen forventer, at regeringen fremlægger sin plan for fremtidige trafikinvesteringer inden for få uger, og han understreger, at Hærvejsmotorvejen vil ligge højt på prioriteringslisten. Selv er han klar til at gå i gang med byggeriet i 2021. Lige nu holder alskens interessenter vejret og venter på, at Vejdirektoratet til sommer fremlægger den længe ventede undersøgelse af motorvejens påvirkning af blandt andet støj, natur og boligområder på strækningen Give til Haderslev, der skal danne grundlag for en endelig politisk beslutning.

Stærke jyske stemmer

Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen, der også deltog på generalforsamlingen, understreger, at en hærvejsmotorvej både står højt på hans egen og på partiets dagsorden. Ifølge ham har det en betydning for motorvejen, hvor stærkt dens støtter er repræsenteret i landsdelen.

- Jeg kan godt finde nogle i min folketingsgruppe, der kan vise højere trafiktal for et S-tog i København og lægger mere vægt på andre projekter. Sådan er det også i Venstre. Men det virker til, at flere og flere bliver bevidste om, at motorvejen har en landsdækkende betydning, fordi den binder landet sammen fra nord til syd, siger han.

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, der er medlem af Hærvejskomiteens styregruppe, har stået i spidsen for at skabe bred opbakning til en midtjysk motorvej. Indtil videre bakker 31 borgmestre op om projektet, og desuden har Wilbek været i dialog med en lang række folketingspolitikere. På den baggrund mener han ikke, det vil gøre den store forskel, hvis regeringen skifter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce