Annonce
Østjylland

Valgforsker forudser trængsel i blå blok: Lokale kandidater kan få det svært

Startskuddet er gået til godt fire ugers intensiv kamp om en af de 179 pladser i folketingssalen på Christiansborg. Der afholdes valg til Folketinget onsdag 5. juni. Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix
Jørgen Elklit har fulgt danske valg i mange år. Han ser frem til en spændende valgkamp.

Horsens: For lokale folketingskandidater og vælgere er starten nu gået til godt fire ugers intensiv valgkamp, efter Lars Løkke Rasmussen tirsdag kort efter kl. 13 gik på Folketingets talerstol og udskrev valg til Folketinget onsdag 5. juni - grundlovsdag.

Og mens det for nogle kandidater nærmest bliver en valgkamp på liv eller død for at skaffe sig et af de 179 eftertragtede sæder i Folketinget, så er der andre, der kan tage det lidt mere med ro, når de i de kommende dage og uger skal møde vælgerne ved møder og på gaden.

Det vurderer valgforsker Jørgen Elklit fra Odder. Han er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har igennem mange år fulgt danske valg tæt.

- Der er jo altid usikkerhed forbundet med en valgkamp. Hvem rammer lige formen? Hvilke temaer kan dukke op? Men jeg synes faktisk, det er sværere at forudsige resultatet af dette valg, end det har været tidligere, siger han.

En af grundene til, at valget bliver spændende, er ifølge Elklit, at der denne gang er flere partier til at kæmpe om vælgernes gunst. Siden det seneste valg er både Nye Borgerlige, Stram Kurs og partiet Klaus Riskær Pedersen blevet opstillingsberettiget, og det skaber trængsel i blå blok.

- Der er en reel risiko for, at partierne kommer til at æde stemmer fra hinanden. I hvert fald Nye Borgerlige og Stram Kurs. Partierne hører alle til i blå blok, uanset hvad Klaus Riskær siger, og der er et klart utilfredsheds- og protestelement i dem. Måske vil det lykkes dem at samle lidt op på stemmefrafaldet fra Dansk Folkeparti, og det kan måske give dem en chance, siger han.

Annonce

Østjyllands Storkreds

Østjyllands Storkreds blev dannet i forbindelse med med kommunalreformen. Kredsen består af dele af den tidligere Aarhus Amtskreds og den tidligere Vejle Amtskreds.

Kredsen strækker sig fra Randers i nord til Hedensted i syd og består af 11 opstillingskredse: Aarhus Syd, Aarhus Vest, Aarhus Nord, Aarhus Øst, Djurs, Randers Nord, Randers Syd, Favrskov, Skanderborg, Horsens og Hedensted.

Kredsen havde ved valget i 2015 i alt 565.509 stemmeberettigede vælgere.

Storkredsen gav ved valget i 2015 valg til 24 mandater, heraf seks tillægsmandater. Valgdeltagelsen var 86,7 pct.

Sikre kort

Selvom valget ser spændende ud, er der nogle politikere, valgforskeren mener, er sikre kort at sætte sine penge på.

Jørgen Elklit er f.eks. ikke i tvivl om, at både Henrik Dam Kristensen (S) og Hans Kristian Skibby (DF), der i dag er valgt til Folketinget i Horsens-kredsen, også er folketingsmedlemmer efter valget.

- Henrik Dam er et sikkert kort. Hvis ikke han bliver valgt, så står verden da ikke. Det samme gælder Skibby. Det ville være virkelig mærkværdigt, hvis ikke han bliver genvalgt. I dag har Dansk Folkeparti fem folketingsmedlemmer valgt i Østjyllands Storkreds, og som det ser ud nu, så går partiet tilbage med et eller to mandater, men jeg er sikker på, at Skibby kan kalde sig folketingsmedlem også efter valget, siger han.

Også Mette Dencker, der er valgt i Skanderborg-kredsen, og Kim Christiansen, der er valgt i Djurs-kredsen, er ifølge Jørgen Elklit ret sikre kort for DF.

Kim Christiansen dog med den lille tilføjelse, at han den seneste tid har været meget i vælten i de landsdækkende medier, bl.a. på grund af planerne om en meget dyr omfartsvej ved Mariager.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det har gjort noget ved vælgernes opfattelse af ham. Men han skal bestemt ikke afskrives, siger Jørgen Elklit.

Derimod er det ifølge valgforskeren ret åbent, hvem der kan komme til at snuppe et eventuelt fjerde mandat for partiet. På opstillingslisten i Østjyllands Storkreds er der ikke færre end tre kandidater, der bor i Horsens Kommune: Det gælder Claus Kvist Hansen, Michael Nedersøe og Steen Thomsen.

- Det kan blive svært for de mange lokale DF-kandidater, som kan komme til at snuppe stemmer fra hinanden. Claus Kvist Hansen er i dag folketingsmedlem, og jeg vurderer, at han kan komme til at kæmpe mod Knud Mathiesen, der stiller op i Aarhus, om et fjerde mandat, siger Jørgen Elklit.

De socialdemokratiske kvinder

For regeringspartiet Venstre er der nærmest udsigt til status quo efter valget, mener valgforskeren.

Partiet har i dag fire østjyske mandater i Folketinget, og ifølge Jørgen Elklit ser det også ud til at være tilfældet efter valget.

- Og hvis partiet får fire mandater, så tror jeg, der er genvalg til Troels Lund Poulsen, der er valgt i Hedensted, og til politisk ordfører Britt Bager, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen og Michael Aastrup Jensen. De har gjort det fint for partiet, og jeg har svært ved at se dem blive vippet af pinden.

- Det bliver svært for Birte M. Andersen at blive valgt for Horsens-kredsen. Hun skal nok få stemmer i Horsens, men det er ikke nok for at blive valgt. Og hun kommer til at kæmpe om stemmerne fra Skanderborg med Fatma Øktem, der tidligere har været kandidat i Horsens-kredsen, vurderer han.

Til gengæld kan der blive spænding hos socialdemokraterne. Ifølge Jørgen Elklit er der stensikkert genvalg til Nicolai Wammen, som med 21.152 personlige stemmer var den største stemmesluger i Østjylland ved det seneste valg.

- Derudover er Henrik Dam og Leif Lahn for mig at se sikre kort. Verden står nærmest ikke, hvis ikke de bliver valgt. Også det nuværende folketingsmedlem Jens Joel bliver formentlig valgt, og så skal en række andre politikere kæmpe om de forventeligt tre ekstra pladser, partiet får, siger Jørgen Elklit.

Der er flere parametre, der kan spille ind, når det kommer til, hvem der bliver valgt.

- Det ville være oplagt at tro på, at der skal nogle kvinder ind. Partiet mister ved dette valg to stærke kvinder i Østjylland: Kirsten Brosbøl i Skanderborg og Maja Panduro i Randers, og det bliver spændende at se, om f.eks. Brosbøls afløser i Skanderborg, Dorthe Hindborg, kan trække stemmer nok til et mandat. Det er en meget mandsdomineret liste, S stiller med denne gang, konstaterer Jørgen Elklit.

Han fremhæver også, at det nuværende folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen, der bor i Øster Snede, kan have en fordel i valgkampen af den grund, at han i dag sidder i Folketinget.

Hvor stærkt er Mona Juuls netværk?

Hos Konservative er der skiftet ud i toppen af listen. Ved det seneste valg trak Naser Khader stemmer til partiet, som dermed lige nøjagtig snuppede et mandat.

Denne gang er det mere ukendte kræfter, der skal forsøge at sikre partiet et mandat. Og det bliver svært, forudser Jørgen Elklit.

- Sidst var det lige på vippen, at partiet sikrede sig valg, selvom det havde en kendt mand som Naser Khader i spidsen. Denne gang er der ikke rigtig nogen af partiets kandidater, der skiller sig ud, så jeg tror, det bliver svært, siger han, der ikke har den store fidus til, at f.eks. Mona Juul, der bor i Horsens, men er opstillet i Aarhus, kan skaffe stemmer nok til et mandat.

- Det bliver interessant at se, hvor stærkt hendes netværk er i Aarhus. Man kan i hvert fald sige, at det er et af de partier, der virkelig har grund til at være aktive i valgkampen, siger Jørgen Elklit.

Også SF kan se frem til en valgkamp med tryk på "kamp". Ved det seneste valg blev Jonas Dahl valgt på et tillægsmandat. Han trak sig senere fra Folketinget, hvor Kirsten Normann Andersen i dag sidder som eneste østjyske SF'er.

- Og hvis nogen skal vælges for det parti i Østjylland, så må man gå ud fra, at det bliver hende. Men partiet står ikke stærkt for tiden, siger Jørgen Elklit.

Han har heller ikke meget fidus til, at det lykkes hverken Kristendemokraterne eller partiet Klaus Riskær Pedersen at skrabe så mange stemmer sammen, at de kan få mandater i Folketinget.

- Klaus Riskær Pedersen har dog en lille chance for at få et kredsmandat og dermed komme ind uden om spærregrænsen på to pct. Til gengæld tør jeg simpelthen ikke spå, hvordan det kommer til at gå med Nye Borgerlige. Det kan godt være, at de kan samle stemmer sammen i f.eks. Aarhus til at blive valgt, siger han, der ikke mener, at den lokale kandidat Niels Børge Eriksen er kendt nok til at sikre sig ret mange stemmer.

Åbent hos Enhedslisten - måske

Et af de partier, hvor der kan blive spænding om mandaterne, er Enhedslisten.

Ifølge Jørgen Elklit står partiet til et godt valg i det østjyske og til at få valgt mindst de to mandater, partiet har i dag, hvor Nikolaj Villumsen og Søren Egge sidder i Folketinget.

At der alligevel kan blive spænding, hænger sammen med, at Nikolaj Villumsen nok er spidskandidat i Østjyllands Storkreds. Men den samme titel har han også for sit parti ved valget til Europa-parlamentet.

Og Villumsen har tidligere tilkendegivet, at han ville trække sig fra Folketinget, hvis han skulle blive valgt til Europa-parlamentet, hvor Enhedslisten stiller op for første gang som selvstændigt parti.

Det mulige tilbagetog kan skabe rum til f.eks. den lokale Horsens-kandidat Maja Albrechtsen, mener Elklit.

Hos Radikale skal Karen Melchior igen forsøge at skaffe et lokalt radikalt mandat til Horsens. Men ikke meget går i øjeblikket radikales vej, og Jørgen Elklit regner ikke med, at partiet kan skaffe sig mere end det ene østjyske mandat, som formand Morten Østergaard sidder på.

- Det er meget svært at tro på, at partiet får flere ind, selvom de måske står til en mindre fremgang, siger han, der heller ikke spår fremgang til hverken Liberal Alliance eller Alternativet.

- Hos Liberal Alliance står der til at blive genvalg til Ole Birk Olesen, og i Alternativet kommer der formentlig en Aarhus-kandidat ind, selvom de står til at gå lidt tilbage, siger han.

Alternativet fik ved det seneste valg valgt Josephine Fock fra Horsens ind i Folketinget, men hun droppede i efteråret 2018 pladsen til fordel for et job i Dansk Flygtningehjælp og genopstiller altså ikke. Det gør til gengæld hendes efterfølger Torsten Gejl.

Ingen kan true Wammen

Når de personlige stemmer i Østjyllands Storkreds er talt op, er Jørgen Elklit ikke i tvivl om, hvem der kommer til at ligge øverst på listen.

- Det er meget svært at forestille sig, at nogen skulle kunne komme ind og true Nicolai Wammen på den position. Han er meget populær i Østjylland, og jeg har svært ved at se, at nogen Venstre-folk skal kunne true ham på den position, siger Jørgen Elklit.

Ved valget i 2015 trak Nicolai Wammen 21.152 personlige stemmer, mens Venstres Jakob Ellemann Jensen trak 8678.

- Og nok står de andre Venstre-kandidater - f.eks. Britt Bager, Troels Lund og Michael Aastrup Jensen - stærkt i deres lokalområder, og de skal nok blive valgt, men de rækker ikke så langt ud, slår han fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce