Annonce
Debat

Valgkamp uden løsninger for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik: En lang valgkamp er nu ovre. En lang valgkamp, hvor sundhed desværre kom til at fylde alt for lidt. For selvom sundhed optager vælgerne, så har det ikke fyldt meget i valgkampen, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet refereret i Ugeskrift for Læger. Omtaler af sundhed udgjorde blot tre procent i valgkampen på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er det vigtigste politikområde i valgkampen.

Heldigvis lykkedes det Lægeforeningen og andre gode kræfter at gøre priserne på tobak til et emne i valgkampen. Det glæder mig, at der tegner sig et stort flertal for at sætte priserne op på den anden side af valget. Det vil nemlig være med til at forebygge nogle af de 13.600 årlige rygerelaterede dødsfald i Danmark og gå imod, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Men udover tobakken fyldte sundhed ikke nok, og det er der naturligvis mange grunde til. Eksempelvis nye partier, der kom ind fra højre, politisk bogstavleg, klima, børns vilkår i institutioner og Europaparlamentsvalget undervejs. Men at andre emner har fyldt mere, er langtfra ensbetydende med, at der ikke er problemer, der skal løses på sundhedsområdet.

Tværtimod er der masser at tage fat på. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Der skal gøres noget ved den udbredte mangel på blandt andet praktiserende læger i form af uddannelse af flere speciallæger. I dag bor 1,8 millioner danskere eksempelvis i et område, hvor der er problemer med at finde praktiserende læger. Der er psykiatrien, som i årevis har været politisk underprioriteret, og derfor har brug for et markant fagligt og økonomisk løft. 58 procent af de psykiatere, som behandler voksne på sygehusene, oplever mindst én gang om ugen, at de er nødt til at udskrive en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at blive på sygehuset. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og en langsigtet finansiering. Det er ikke værdigt, at mennesker med psykiske lidelser får tilbud, der er mærkbart ringere end patienter med fysiske lidelser.

Generelt er der et stort behov for et langsigtet økonomisk løft af det pressede sundhedsvæsen, hvor ressourcerne i dag slet ikke står mål med opgaverne. Sundhedsvæsenet har igennem stort set hele dette årti været underfinansieret, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har dokumenteret. Læg dertil, at frem til 2025 vokser alene gruppen af borgere over 75 år med 250.000 mennesker. Det betyder en voldsom stigning i patienter med et stort forbrug af sundhedsydelser. Der er brug for en årlig vækst i sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent til 2025. Det er, hvad der skal til for at kunne behandle alle lige så godt som nu og for at kunne tage nye teknologier og behandlinger i brug, som jo forbedrer og redder liv, men samtidig også er dyre.

Nu melder en ny politisk virkelighed sig, og en ny regering skal forhandles på plads. Men uanset hvordan det politiske spil ender, er det en bunden opgave at levere løft af og løsninger for sundhedsvæsenet. Vi vil fra lægeside presse på for, at det ikke sker. Men det kræver politisk erkendelse – og handling – hvis ikke patienterne skal opleve et sundhedsvæsen, som over tid bliver dårligere, fordi opgaver og ressourcer ikke passer sammen.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce