Annonce
Debat

Valgkamp uden løsninger for sundhedsvæsenet

Sundhedspolitik: En lang valgkamp er nu ovre. En lang valgkamp, hvor sundhed desværre kom til at fylde alt for lidt. For selvom sundhed optager vælgerne, så har det ikke fyldt meget i valgkampen, viser en undersøgelse fra Roskilde Universitet refereret i Ugeskrift for Læger. Omtaler af sundhed udgjorde blot tre procent i valgkampen på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er det vigtigste politikområde i valgkampen.

Heldigvis lykkedes det Lægeforeningen og andre gode kræfter at gøre priserne på tobak til et emne i valgkampen. Det glæder mig, at der tegner sig et stort flertal for at sætte priserne op på den anden side af valget. Det vil nemlig være med til at forebygge nogle af de 13.600 årlige rygerelaterede dødsfald i Danmark og gå imod, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

Men udover tobakken fyldte sundhed ikke nok, og det er der naturligvis mange grunde til. Eksempelvis nye partier, der kom ind fra højre, politisk bogstavleg, klima, børns vilkår i institutioner og Europaparlamentsvalget undervejs. Men at andre emner har fyldt mere, er langtfra ensbetydende med, at der ikke er problemer, der skal løses på sundhedsområdet.

Tværtimod er der masser at tage fat på. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Der skal gøres noget ved den udbredte mangel på blandt andet praktiserende læger i form af uddannelse af flere speciallæger. I dag bor 1,8 millioner danskere eksempelvis i et område, hvor der er problemer med at finde praktiserende læger. Der er psykiatrien, som i årevis har været politisk underprioriteret, og derfor har brug for et markant fagligt og økonomisk løft. 58 procent af de psykiatere, som behandler voksne på sygehusene, oplever mindst én gang om ugen, at de er nødt til at udskrive en patient, som ud fra et lægefagligt synspunkt ville have haft gavn af at blive på sygehuset. Der er brug for sengepladser, sammenhængende forløb og en langsigtet finansiering. Det er ikke værdigt, at mennesker med psykiske lidelser får tilbud, der er mærkbart ringere end patienter med fysiske lidelser.

Generelt er der et stort behov for et langsigtet økonomisk løft af det pressede sundhedsvæsen, hvor ressourcerne i dag slet ikke står mål med opgaverne. Sundhedsvæsenet har igennem stort set hele dette årti været underfinansieret, som sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen har dokumenteret. Læg dertil, at frem til 2025 vokser alene gruppen af borgere over 75 år med 250.000 mennesker. Det betyder en voldsom stigning i patienter med et stort forbrug af sundhedsydelser. Der er brug for en årlig vækst i sundhedsvæsenets økonomi på cirka to procent til 2025. Det er, hvad der skal til for at kunne behandle alle lige så godt som nu og for at kunne tage nye teknologier og behandlinger i brug, som jo forbedrer og redder liv, men samtidig også er dyre.

Nu melder en ny politisk virkelighed sig, og en ny regering skal forhandles på plads. Men uanset hvordan det politiske spil ender, er det en bunden opgave at levere løft af og løsninger for sundhedsvæsenet. Vi vil fra lægeside presse på for, at det ikke sker. Men det kræver politisk erkendelse – og handling – hvis ikke patienterne skal opleve et sundhedsvæsen, som over tid bliver dårligere, fordi opgaver og ressourcer ikke passer sammen.

Annonce
Andreas Rudkjøbing
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce