Annonce
Aarhus

Valgtema tager temperaturen på integrationen i Aarhus: Det mener politikerne

Læs otte århusianske politikeres holdninger til kommunens indsats mod parallelsamfundet og til integration.

AARHUS: Gør Aarhus nok for at bekæmpe parallelsamfund af indvandrere fra andre kulturer, og hvordan kan kommunen blive bedre til integration?

Her svarer otte politikere på tre spørgsmål:

1. Hvad mener du om 10-punktsplanen mod parallelsamfund i Aarhus, som et flertal i byrådet vedtog sidste år. Gør den en forskel?2. Har du andre forslag, der kan gøre op med parallelsamfundet?3. Hvad vil du i øvrigt arbejde for med henblik på at forbedre integrationen?

Hüseyin Arac (S)

1. - Jeg synes planen gør en forskel. Og det er godt, at byrådet har vedtaget en plan med 10 punkter, så kommunens afdelinger ved, hvad de skal arbejde med. Men man skal også gøre mange andre ting end de ti punkter.

2. - Man skal ikke kun tale om det, der ikke fungerer, men også om det, der fungerer. Der er mange indvandrere, der har sagt ja til deres nye land, har fået job og måske råd til at købe fast ejendom. Og de har været meget ansvarlige over for deres børn. Men samfundet skal selvfølgelig også stille tydelige krav til alle om, at de skal arbejde. Hvis nogle ikke gider arbejde, så må der være sanktioner.

3. - Vi skal især stille to krav til folk: At de skal lære det danske sprog så hurtigt som muligt, og at de skal sende deres børn i daginstitutioner senest fra 2-3 års alderen for at lære dansk.

Marc Perera Christensen (K)

1. - Nej, planen gør ikke ret meget forskel. Men det største problem er, at vi ikke har fået sat konkrete måltal på indsatsen. Det er nok ikke sket, fordi hvis det havde været målbart, var der en risiko for, at man kunne se, der ikke var sket en pind. Nu er det pakket ind i bløde vendinger om demokratisk sindelag og den slags.

2. - Ja, vi har andre forslag, som vi arbejder på, men er ikke færdige med dem endnu. De kommer snart.

3. - Det kommer i vores udspil, der er på vej. Men grundlæggende tror jeg ikke på integration. Vi må have et mål om assimilation, fordi vi ikke kan have et samfund med dem og os, der lever ved siden af hinanden med to vidt forskellige kulturer.

- Overordnet set skal vi have en bedre spredning, så indvandrere bor i hele kommunen frem for i bestemte boligområder.

Thomas Medom (SF)

1. - 10-punktsplanen gør en forskel. Selvfølgelig skal man aldrig tro, at en flok politikere kan sidde på et rådhus og løse store problemstillinger alene derfra. Men vi er blandt andet kommet godt i gang med exit-programmet for social kontrol, som ellers er et meget vanskeligt område at bevæge sig ind i. Vi har fået fire henvendelser, og det er jeg rigtig glad for, at vi har fået hul på. Samtidig går det godt på beskæftigelsesområdet. At der så er kommet en bandekonflikt til siden, og at der eksisterer et rekrutteringsmiljø, gør, at vi ikke skal tro, at vi er færdige. Men jeg synes godt, man kan anerkende, at vi er kommet et stykke.

2. - Der er rigtig mange initiativer i søen lige nu, så vi skal ikke bare sætte en masse i gang, fordi det er valgår. Men jeg synes, det er åbenlyst, at de børn, der bor i de her områder, skal have en skole i topkvalitet. Når man i Aarhus planlægger fem nye skoler, så mener vi, at den ene bør ligge i Gellerup.

3. - I forhold til danskundervisning vil vi gerne, at en større del skal foregå ude i virksomhederne. I dag sidder man på sprogskole i rigtig mange timer. Vi vil gerne, at man f.eks. lærer at sige 'mælk' i undervisningen om formiddagen, mens man om eftermiddagen er ude i butikken og viser kunderne, hvor mælken står.

Rabih Azad-Ahmad (R)

1. -10-punktsplanen er et vigtigt redskab til at arbejde for, at vi alle er en del af ét samfund. Vi kan selvfølgelig ikke læne os tilbage og tro, at problemerne er løst. Vi må hele tiden arbejde med, hvordan vi styrker fællesskabet helt nede fra bunden. Det er vigtigt, at vi allerede i sandkassen arbejder med integration og demokrati. Demokrati er meget mere end et begreb, det er også noget, man gør. Hvordan man indgår sammen med andre, og hvordan man accepterer andres forskellighed.

2. -Vi skal fordele børnene bedre i skolerne. Ikke kun de børn, der på baggrund af sprogscreeningen bliver fordelt til andre skoledistrikter. Uagtet om man klarer sig bedre i dansk, er det vigtigt, at man møder andre børn. Samtidig skal der mere fokus på forældreinddragelse.

3. - Når vi modtager flygtninge, er det rigtig, rigtig vigtigt, at man ikke venter et par år, men allerede fra dag ét introducerer nye borgere for tilbud om danskundervisning, praktik og foreningsliv. Tidligere skete det alt for sent. Så længe vi har udfordringer, kan vi ikke gøre nok.

Lene Horsbøl (V)

1. - Nej, jeg kan ikke se, at den har gjort en forskel. Jeg sidder i både social- og beskæftigelsesudvalget, og her har vi intet hørt om planen, eller hvad der sker. Der mangler simpelthen opfølgning, og det var netop manglen på effektmål, der gjorde, at Venstre ikke ville være med til planen.

2. - Vi foreslår bl.a. at afskaffe tryghedsgarantien, der betyder, at beboerne kan få en anden lejlighed i Gellerup, hvis deres blok rives ned. For tryghedsgarantien har den modsatte effekt af hele planen: Dem vi gerne ville have mere spredt i kommunen bliver boende, og det bliver sværere at tiltrække ressourcestærke beboere til området.

- Desuden vil vi af samme grund ikke have en stormoské inden for helhedsplanens område eller i nærheden af Gellerup.

3. - Det vigtigste er at få flere folk i arbejde. Både for deres egen skyld og for deres børns skyld. Vi ved, at børnene klarer sig bedre i uddannelsessystemet, hvis forældrene har arbejde.

Almaz Mengesha (LA)

1. - Jeg ved ikke, om jeg ville have stemt for eller imod, hvis jeg havde siddet i byrådet for et år siden (Almaz Mengesha er flyttet til Aarhus fra Haderslev for et år siden, red.) Men jeg synes, der er gode takter i forhold til at bekæmpe de middelalderlige kræfter, der eksisterer i nogle kredse. I forhold til unge i risiko for radikalisering er det vigtigt, at vi får tidligt fat i den demokratiske dannelsesproces. Problemet er, at nogle børn ikke kommer i daginstitution. Det kan man måske gribe an i beskæftigelsesdelen og sanktionere meget mere end i dag. Økonomi kan være en meget stor motivationsfaktor.

2. - Én ting er at have en handleplan, noget andet er at udmønte det. Vi kan se, at statistikken for arbejdsløshed er høj. Hvis vi vil i mål, må vi ændre noget. I helhedsplanen for Gellerup er der forskellige beskæftigelsesprojekter uden konkrete jobmål. Det må vi omorganisere, så det fører til konkrete job.

3. - I dokumentarprogrammet 'Moskeerne bag sløret' kunne vi se, at nogle grupper er i konflikt med de grundlæggende danske værdier. De moskeer, der laver samfundsundergravende virksomhed, ser jeg gerne jævnet med jorden. Man kan selvfølgelig ikke kriminalisere en hel gruppe, og de, der er fredelige, skal selvfølgelig stadig have deres hellige hus. Det gælder også i forhold til friskoler. Er der konkret mistanke om samfundsundergravende virksomhed, skal de underlægges øget kontrol og tilsyn og i sidste ende lukkes.

Knud N. Mathiesen (DF)

1. - Nej. Hvis borgmesteren havde lyttet til vores forslag, kunne planen have været meget bedre.

2. - Ja, vi havde lavet 10-12 forslag, som vi fik ros for at bringe ind i forhandlingerne. Men en efter en blev de pillet ud, til der ikke var noget tilbage. Borgmesteren hævede, at nogle af forslagene var grundlovsstridige, men jeg har aldrig fået svar på hvorfor.

3. - Vi skal have et stop for nye flygtninge, for at vi kan få integrationen af dem, der allerede er kommet til at fungere. Alle skal lære det danske sprog og så mange som muligt skal ud på arbejdsmarkedet, for det er der, man for alvor bliver integreret. Samtidig er der en kæmpe besparelse i det for kommunen at få flere ud af offentlig forsørgelse og over i job.

- Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 16-20 timer om ugen for hjælpen. For eksempel med at gøre byen, stranden, skovene og oplandsområder rene. Det vil betyde, at de kommer ud blandt andre mennesker, og det kan bane vejen for et ordinært job.

Peter Hegner Bonfils (EL)

1. - Der er en række af de konkrete initiativer, der er fine. Men jeg tror, det er for tidligt at konkludere, om 10-punktsplanen virker. Sådan noget som exitprogram, ligestillingsinitiativer og accept af alle sexualiteter vil tage lang tid om at sprede sig. Når vi ikke deltog i aftalen, var det fordi, det under forhandlingerne skred i en retning, hvor man udpeger grupper og områder som værende et problem. Det her vil f.eks. ende med at ramme alle religiøse foreninger, så også spejderne vil komme i klemme.

2. - Først og fremmest skal kommunen leve op til sin egen politik om at afspejle befolkningssammensætningen i de ansatte. Det er der brug for at rette op på. Desuden bør kommunen afsætte langt flere penge til helhedsplaner, ikke bare i Gellerup og Toveshøj. Der kan vi går langt mere ambitiøst til værks. Der bør også fokuseres på retorikken. I stedet for kun at tale om, hvad der bliver revet ned, bør vi tale om alt det, der bliver bygget op og som er med til at bygge bro. Den retorik, der er blevet kørt i debatten om en stormoské, er direkte skadelig. Her har særligt blå blok optrådt som et stort parallelsamfund.

3. - Vi bør fortsat arbejde for et trygt og mangfoldigt kultur- og natteliv. Og vi skal have stoppet busning af skoleelever. Det er både dumt, dyrt og direkte skadeligt.

Annonce
Hüseyin Arac
Marc Perera Christensen
Lene Horsbøl
Knud N. Mathiesen
Thomas Medom
Peter Hegner Bonfils
Almaz Mengesha
Rabih Azad-Ahmad
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Drenge bliver ladt i stikken

Hverken stat eller region vil tage ansvaret og give hpv-vaccine til alle drengebørn, der er fyldt 12 år senest 1. juli 2019. De bliver ladt i stikken, og de får ikke den samme mulighed for vaccine som alle andre drenge og piger. I forbindelse med årets budget i Favrskov Kommune fremsatte Venstre derfor et forslag om at tilbyde hpv-vaccine til netop den gruppe drenge. Det ærgrer mig, at flertallet i byrådet ikke vil tage ansvaret og tilbyde denne lille gruppe af drenge de samme muligheder for vaccine som alle andre. En vaccine, der forebygger den smitsomme hpv-virus, der er årsag til flere kræftformer hos både mænd og kvinder. Argumenterne og årsagen til, at forslaget ikke er med, er åbenlys kassetænkning, hvor man fokuserer på, hvem der skal betale, i stedet for, hvad der er bedst for borgerne. Jeg er sikker på, at de familier, der vil tage imod dette tilbud, ikke bekymrer sig om, om det er stat, region eller kommune, der betaler. De vil prise sig lykkelige for at få tilbuddet om vaccinen. Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget ikke har fundet vej og er med i budgettet. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. Hvis forslaget ikke kommer med i det endelige budget efter høringsfasen, kommer det til at gå ud over en lille specifik gruppe af drenge. De kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte seksuelt overførte infektion. De udgør derfor en ekstra risiko for at give infektionen videre og efterfølgende udvikle hpv-relateret kræft og kønsvorter. Byrådet i Favrskov har alle muligheder for at sikre disse drenge samme sundhed og velfærd som alle andre. For mig er det lokalpolitik i den fineste form, at vi selv bestemmer lokalt, hvad der er sundhed og velfærd for vores borgere i Favrskov. Når hverken stat eller region vil tage ansvaret, så kan byrådet godt gøre det. Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken er sundhed ikke for alle, men det afhænger af alder og økonomi. Det er ikke rimeligt. Jeg har fået flere reaktioner på Venstres forslag, og det, der står klarest i min hukommelse, er en mor, jeg har talt med. Hun har to drenge på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2019. Hun kan sende sin ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for hpv-relaterede kræftformer senere i livet. Den anden dreng må hun lade blive hjemme. Hun har desværre ikke økonomi til at betale for vaccinationen til ham. Et forfærdeligt dilemma for en mor, der vil det bedste for sine børn. Det er en helt unik mulighed for byrådet i Favrskov for at vise ansvar og være forgangskommune og sikre alle drengene i Favrskov denne forebyggende vaccine, så der ikke er nogen, der senere i livet skal rammes af specifikke kræftformer. De ressourcestærke familier skal nok få deres børn vaccineret. Det er en skævvridning, hvis ikke vi kan hjælpe dem med færrest ressourcer. Sundhed skal være for alle, uanset køn, alder og økonomi. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Annonce