x
Annonce
Aarhus

Vandflyveren letter igen: Vil sætte nye rekorder

Vandflyveren fra Nordic Seaplanes er klar igen til flere daglige ture mellem Aarhus og København. Foto: Nordic Seaplanes

Vandflyruten Aarhus-København flyver igen fra 19. februar. Selskabet bag stiler mod nye rekorder.

AARHUS: Efter en kort pause i januar, hvor vandflyveren fra Nordic Seaplanes har været til det årlige hovedeftersyn, starter ruten igen med første afgang tirsdag 19. februar. Der er afgang fra Aarhus kl. 07.30 og fra København 08.45.

Vandflyveren flyver fire afgange hver vej frem til 1. april, hvorefter der flyves fem afgange hver vej. Og det er med store forventninger, at vandflyveren igen går i luften.

- I 2018 satte vi igen rekord med over 13.000 passagerer og en omsætning på lige ved 20 millioner kroner, og vi regner helt sikkert med at øge igen i 2019, siger direktør Lasse Rungholm.

Han fastslår, at vandflyveren er den hurtigste transportform mellem landets to hovedbyer.

Ruten drives efter en midlertidig tilladelse til 2020, men Nordic Seaplanes er fortsat i gang med at få den permanente miljøgodkendelse på plads i København.

- Der er en god dialog med kommunen, så vi håber og tror på, at også denne sidste godkendelse kommer i hus. Når den gør det, udvider vi med et fly mere, siger Lasse Rungholm.

Annonce

Mere miljøvenlig

Han tilbageviser samtidig påstande om, at flyvningen ikke er miljøvenlig.

- Vi er grønnere end alternativerne. De fire transportformer, som vores passagerer benyttede sig af, før vi kom til, bil/færge/bil, bil, tog og bil/fly udleder tilsammen mere CO2, end vi gør på en tur mellem hovedstæderne. Vi udleder cirka 67 kg CO2 per passager på en gennemsnitlig tur nu og mindre i fremtiden, siger Lasse Rungholm.

- Vi pusler desuden med at gå over til biobrændstof, og arbejder på at få monteret fembladede kompositpropeller, der er støjsvagere, tilføjer direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce