Annonce
Udland

Vandprøver ved forlist atomubåd viser øget stråling

Handout/Reuters

Den russiske atomubåd "Komsomolets" ligger dybt nede i Norskehavet efter et forlis i 1989.

Vandprøver ved en russisk atomubåd, som sank nær øen Svalbard i det nordligste Norge for 30 år siden, viser, at de radioaktive værdier i området er omkring en million gange højere end normalt.

Det betyder ifølge de norske myndigheder dog ikke, at der er nogen fare for mennesker eller fisk.

Ubåden "Komsomolets" ligger dybt nede i Norskehavet, efter at ubåden sank i 1989 efter en brand om bord. 42 af de 69 ombordværende omkom. Resten blev reddet af redningsbåde.

Ubåden blev filmet af Norges Institut for Havforskning den 7. juli.

Ubådsvraget blev undersøgt af et norskbygget fjernstyret undervandsfartøj, oplyser Direktoratet for strålevern og atomsikkerhet (DSA) i en pressemeddelelse.

- Strålingsniveauet er ikke alarmerende højt, siger Hilde Elise Heldal fra Det Norske Institut for Havforskning efter en ekspedition til ubåden i weekenden.

Instituttet siger, at måling af radioaktiviteten i området viser, at der er omkring 100 becquerel per liter, mens der andre steder i Norskehavet er omkring 0,001 per liter.

Adskillige prøver er taget i og omkring en ventilationsskakt i ubådsvraget, hvor niveauet af radioaktiv cæsium er langt højere end normalt i havet, skriver instituttet. Men det tilføjer:

- Der er imidlertid prøver fra den samme ventilationsskakt, som ikke har noget forhøjet niveau.

Der er taget vandprøver fra en specifik ventilationsskakt, fordi russerne har dokumenteret, at der var lækager her både i 1990'erne og i 2007, oplyser Heldal, som har ledet en fælles norsk-russisk ekspedition til vraget.

Hun siger, at den cæsium, som er registeret, ikke har større indvirkning på livet i havet. Vraget ligger desuden så dybt, at udslippet hurtigt bliver fortyndet.

Den atomdrevne ubåd fra det tidligere Sovjetunionen sank den 7. april i 1989 nord for den norske ø Svalbard. Ubåden ligger i 1700 meters dybde sydvest for Bjørnøya i Norskehavet.

Atomubåden har en kernefysisk reaktor og to torpedoer med atomsprænghoveder om bord.

Norge og Rusland har siden 1989 løbende målt strålingen i området, hvor ubådskatastrofen skete - flere gange på fælles ekspeditioner.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce