Vandrehistorien: Har 93-årige Egon vitterligt solgt og delt bolsjer ud et halvt liv på Ingerslevs Boulevard?

AARHUS: Vil du have et bolsje?

Egon Laursen stikker sin hånd frem med den lille pose med gule honningbolsjer. Han står dér ved tissehuset, mens det rolige, adstadige torveliv glider forbi, mens handlen på Ingerslevs Boulevard går sin hyggelige gang i de mange boder med frisk brød, fisk, grøntsager og sutsko.

Hvor lang tid har ham manden med bolsjer egentlig stået Grønttorvet, spørger vor læser, Jens Olsen. Det må være lang tid, konstaterer læseren.

Han boede nemlig på Harald Jensens Plads tilbage i 1980'erne. Dengang var Egon på plads på Ingerslevs Boulevard, og nu er Jens Olsen flyttet tilbage til Frederiksbjerg - og den 93-årige Egon står stadig ved sit klapbord.

Derfra byder han på alt godt fra honningens verden med egen avl af sommerhonning, halsmikstur, honningsæbe og honningbolsjer, forstås. Vi sender spørgsmålet videre til et af de mest kendte torveansigter.

- Jeg har stået her siden 1985. Det første par år i det små men siden hver onsdag og fredag, når der er torvedag, siger Egon Laursen.

Selv om Egon er 93 år, kan vi med god journalistisk frihed sige, at han nærmest et halvt liv - 37 år har levet sit liv hver lørdag og onsdag på Grønttorvet. Og det har han tænkt sig at blive ved med.

- Alle de glade smil, jeg får igen, er det hele værd, siger Ego, der gladeligt og rundhåndet deler ud af sine bolsjer.

Især børnene kommer rendende og får stukket et bolsje ud. Men der er bolsjer til grønttorvets gæster uanset, hvor gamle de er.

- Jeg skal holde mig i gang. Det hjælper ikke at sidde hjemme ved min kat dagen lang. Den er så sød, men det vil jeg blive for doven af. Så jeg fortsætter lige så længe, jeg kan, siger Egon med sit stille smil, som det gratis bolsjer altid suppleres med.

Det hele begyndte med, at Egon solgte honning fra sine bistader på sin faste plads ved tissehuset på Ingerslevs Boulevard. Det gør han stadig.

- Det begyndte med, at jeg havde for meget honning fra mine tre bistader i Tilst, hvor jeg bor. Nogle bekendte havde en stadeplads her på torvet, og de spurgte, om jeg ikke ville prøve at tage med ind til torvedag. Det gjorde jeg, og så har jeg været her siden, fortæller Egon.

Det er honning fra egen avl, Egon sælger den dag i dag.

- Det er mine egne bistader, men de står i dag i Vestjylland og blandt andet på heden i Kongenshus. Jeg passer dem ikke selv, og det er nok meget godt, men det har jeg folk til i dag, smiler Egon, som er en trofast mand.

- Jeg er her hver gang, der er torvedag. Det sker da, at jeg skal til et sølvbryllup, men så får jeg altid nogle af mine venner til at afløse mig. Det går ikke, at folk skal gå forgæves siger Egon Laursen.

Egon har lavet mange ting i sit liv ud over at stå og skabe gløde på Grønttorvet.

- Jeg begyndte som landmand og gik senere på Diakonhøjskolen. Jeg var i mange år på Neurologisk Afdeling på Kommunehospitalet, hvor jeg tog mig af syge mennesker. I dag er jeg torvemand - og vinterbader, siger Egon, og giver endnu et honningbolsje.

- Før i tiden sluttede jeg altid en torvedag af med at tage en svømmetur, når det var slut klokken 14. Jeg er - eller var - vinterbader. Jeg bader ved Jomsborg i Riis Skov, men der er lige rigelig med trapper, så det er ikke hver gang, jeg tager et bad. Nu er det i ny og næ, siger Egon, inden han igen byder bolsjer rundt.

- Stemningen på torvet er altid så rart. Den har ikke ændret sig i mange, mange år. Jeg kan godt lide det rolige tempo og atmosfæren, siger han.

Ja, og det kan du blandt andre takke dig selv for, Egon.