Vandrehistorien: Holdes p-huset i Skejby halvt tomt med vilje - kan det ikke holde til vægten af både biler og helikopteren på taget?

AARHUS: Der er altid masser af ledige parkeringspladser i det store parkeringshus ved indgang J, på Aarhus Universitetshospital.

Det kan enhver ved selvsyn konstatere, endda helt uden at køre alle 19 halve etager op til toppen. Hver eneste af de 722 parkeringspladser er nemlig forsynet med et rødt og et grønt lys, der også kan ses tydeliget fra ydersiden af huset.

Men hvorfor er det ikke propfyldt med biler, når det ellers kræver masser af tålmodighed at finde en ledig p-plads ved supersygehuset? Det forklarer en historie, som længe har verseret blandt personale på sygehuset: Huset må kun fyldes halvt på grund at en konstruktionsfejl.

Hvis alle pladser er optaget af biler, kan fundamentet simpelthen ikke holde til, at der lander en helikopter på helikopterlandingspladsen, på toppen af bygningen. Derfor lukkes der for adgang, når halvdelen af lysene lyser rødt, lyder rygtet.

- Jeg har aldrig hørt noget så tåbeligt, og det er jo ikke 1. april, du ringer. Helikopterlandingspladsen står for sig selv på et kryds, der går hele vejen ned gennem huset. Man kunne i princippet tage huset væk, og så ville den stå stadigvæk, siger teknisk chef på Aarhus Universitetshospital, Søren Kvistborg.

Så nej, vandrehistorien har ikke noget på sig. Parkeringshuset og helikopter-landingsplatformen er projekteret og opført samtidigt, og selvfølgelig kan man trygt parkere biler på alle parkeringspladserne

Man kan se, at to af væggene midt i huset er meget tykkere end de andre og danner et kryds, det går hele vejen op gennem parkeringshuset.

- Væggene er 50 centimeter tykke. Oven på dem hviler selve landingsplatformen, der er af aluminium. Den er 12 meter høj, lavet i Norge, og er af samme type, der bruges på på Nordsøen, siger Søren Kvistborg.

På trods af højden 37 meter over jorden, kan man faktisk mærke vindtrykket nede på jorden, når en af Forsvarets store helikoptere lander på den.

Helikopterplatformen har status som lufthavn. Og har sammen med hospitalets anden platform ved Hjertecenteret 600 landinger om året.

Når der lander en helikopter med en patient, er der to mand på arbejde på platformen. Den ene er klar med brandslukningsudstyr ude på selve platformen, mens den anden styrer dyserne i platformens brandslukningsanlæg.

Helikopterne kan tankes op på platformen. Det betyder der spares tid. Faktisk sikrer det akutlægehelikopterne 10 timers ekstra flyvetid, at de ikke skal flyve til en anden lufthavn for at fylde tanken op.

- Der er også i miljømæssigt aspekt i, at de ikke skal flyve den ekstra tur, siger Søren Kvistborg.

Turen 37 meter ned til Akutafdelingens traumestuer foregår med en ekspreselevator, der er så snedigt konstrueret, at patienten næppe mærker den høje fart, fordi accelerationen og nedbremsningen foregår blidt.

- Fra elevatoren er der ikke mere end godt 50 meter til traumestuen og CT-scanneren, fortæller han.

Men det er rigtigt nok, at huset aldrig er fyldt helt op med biler - langt fra faktisk.

Avisen har taget turen hele vejen op i bil. Der er 19 parkeringsdæk, men der var kun biler på de fire nederste. Fra dæk fem og op, var der gabende tomt. Måske er det derfor, vandrehistorien er opstået.

- Vi har haft masser af tiltag for at få folk til at køre ind i parkeringshuset - vi har endda sat bannere op, men de gør det ikke, siger Søren Kvistborg.

Så mens patienter og pårørende, med tiltagende desperation, forgæves prøver lykken på den ene overfyldte udendørs parkeringsplads efter den anden, er der masser af ledige pladser i tørvejr under tag i parkeringshuset.

- Jeg tror ikke, vi på noget tidspunkt har haft mere end halvdelen af pladserne i huset besat, og den gennemsnitlige belægning om dagen, er på cirka 30 procent. Det betyder, at der altid er flere end 300 ledige pladser, siger Søren Kvistborg.

Der har til gengæld været problemer med at komme ud af parkeringshuset, når først man var kommet ind i det.

- Huset blev konstrueret så bilerne, der skulle ind i huset, skulle krydse dem, der skulle ud, siger han.

Det problem er løst, ved at ændre på konstruktionen af adgangsvejen.

- Vi har det samme system som i byens andre parkeringshuse. Magasin har også kun en udkørsel. Men jeg tror, folk kan være lidt mere forvirrede og nervøse, når de skal på hospitalet, siger han.

Vil man helt slippe for bøvlet, tilbyder sygehuset en service, hvor en parkeringsvagt møder patienten ved indgangen og parkerer bilen for en. Man kan også på forhånd reservere en parkeringsplads i p-huset, men det er altså slet ikke nødvendigt.

Der opstår stadigvæk kø, når patienter og pårørende, hvoraf mange er ældre, skal forsøge at finde hoved og hale i betalingssystemet, der virker kompliceret for mange.

Man kan vælge, at betale med sit betalingskort direkte i automaten ved ind- og udkørsel, men ofte må man prøve to gange, før det virker. Og det lykkedes ikke for avisen at få en kvittering for parkeringen, da vi prøvekørte p-huset. Alternativt kan man trække en billet og betale for parkeringen i en betalingsautomat.

- Det har været under overvejelse med automatiske nummerpladelæsere. Problemet er, at de ikke virker ret godt i snevejr, men det er helt sikkert fremtiden, siger Søren Kvistborg.

Personalet parkerer et andet sted, og personale-parkeringstilladelsen gælder ikke i huset.

- Det er ikke hospitalet, der ejer parkeringshuset. Det er et såkaldt OPP-projekt - et offentligt-privat partnerskab, derfor må de ansatte ikke parkere der uden at betale fuld pris. Så det er til patienter og pårørende, og der ligger det optimalt lige ved siden af skadestuen og tæt på den store hovedindgang J, siger han.

Men det ændrer ikke på, man kan se mange grønne lamper inde i parkeringshuset.

- Jeg ville ønske, vi kunne få folk til at benytte huset mere, siger Søren Kvistborg.