Annonce
Indland

Vandværker vil beskytte drikkevandet med sprøjteforbud

Danmark risikerer tilstande som i Sydeuropa, hvor folk ikke vil drikke drikkevandet, mener seniorkonsulent.

Der er ikke et sprøjteforbud nær vandboringer. Det er et seriøst problem, siger Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent for vandværkernes sammenslutning, Danva.

- Vores drikkevandsforsyning er under alvorligt pres. Hvis vi i fremtiden også vil levere rent grundvand, er vi nødt til at øge sikkerheden, siger han.

Vangsgård var torsdag til stede ved samrådet, hvor miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) beklagede, at folketinget ikke var fuldt oplyst, da det sidste år skulle blive enige om regler for brug af pesticider.

Et notat om sprøjteforbud ved drikkevandsboringer blev nemlig ikke udleveret af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Notatet fra Miljøstyrelsen oplyste, at et sprøjteforbud ved vandboringer vil give den bedste mulighed for at beskytte grundvandet.

- Vores drikkevandssikkerhed vil blive kraftigt forøget med et forbud. Det vil medføre en væsentlig formindskelse af forureninger med pesticider, hvis det bliver indført, siger Claus Vangsgård.

- Hvis ikke vi gør noget, risikerer vi tilstande som i Sydeuropa, hvor folk ikke vil drikke deres drikkevand.

Regeringen, DF, S, SF og De Radikale blev sidste år enige om regler for brugen af pesticider i Danmark.

I dag ønsker alle partierne i oppositionen et sprøjteforbud nær boringer, efter at der den seneste tid er fundet flere rester af ukrudtsmidler i grundvandet.

Ifølge Ellemann-Jensen bliver sidste års pesticidaftale taget op til forhandling igen i efteråret.

Der er dog udfordringer for et sprøjteforbud nær boringer.

- Det, der grundlæggende er forhindringen, er, at det er nogle menneskers ejendom, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Claus Vangsgård mener dog ikke, at det bør komme i vejen for et forbud.

Han siger, at et forbud vil betyde, at der ikke vil blive anvendt sprøjtemidler inden for nærzonen til boringen.

- I de fleste tilfælde vil zonen være fra 25 til et par hundrede meter. Det er forholdsvis små arealer, vi taler om.

- Derfor ville man kunne lave en væsentlig øget beskyttelse af vandet for relativt få penge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce