Annonce
Aarhus

Kongsgården: Jeg repræsenterer måske et modvilligt mindretal, når jeg takker ”Nej”

Verner Lynge, journalist og lærer.
Annonce

Begge mine forældre befinder sig på dementafdelingen på et smukt beliggende, vidunderligt plejehjem i den østlige ende af Limfjorden. Det er en kagesmilende og kaffevarm oplevelse at besøge dem. Ikke mindst i skyggen af, hvordan de tidligere tristede sig igennem dagene i eget hjem. På plejehjemmet er der en iøjnefaldende tone af omsorg; til tider middagslur-stille og andre tider med swung af harmonika-musik – spillet af personalet og frivillige gæster. Smørrebrødet til frokost er frisksmurt og sommergrønt. Stuerne er rengjorte, uden at være sygehus-sterile. Vigtigst er dog et personale, som smiler bredt og beredvilligt, uanset om vi ankommer anmeldt eller spontant. Som tilgår beboerne med respekt, flot faglighed og vigtigst; med en empati, der som røde tråde ligger flettet ind i alt, hvad personalet gør og siger. Det er min overbevisning, at netop kombinationen af empati og faglig kyndighed er hvad, som er gældende på langt de fleste plejehjem rundt i landet.


Jeg repræsenterer måske et modvilligt mindretal, når jeg takker ”Nej”! Vi behøver ikke se de filmede ydmygelser og groft krænkende ordvekslinger omkring Else.

Verner Lynge, journalist og lærer


Denne uforbeholdne ros være nævnt som indledning til indspark i sommerens værste BAD STANDING story i Århus og Østjylland: Plejehjem Kongsgaarden har dokumenteret fæl vanrøgt af beboer Else. Hemmelige TV-optagelser skulle have været offentliggørelse af forhold, som desperate slægtninge ellers har prøvet at opråbe personalet gennem lang tid. Basishistorien om stakkels Else har imidlertid lavinestartet utallige sidehistorier og i skrivende stund fylder disse sidespor voldsomt og, kynisk sagt, udfylder det tørlagte nyhedsflow, som kendetegner sommerperioden.

Der er politikervinklen, hvor især kommunens rådmand – her en kvinde – for sundhed & omsorg har udvist et pinagtigt talent for at steppe frem og tilbage på modsatrettede synspunkter, helt afhængigt af hvad der undervejs var politisk opportunt og især hvad, som kunne frikende samme rådmand for netop politisk ansvar.

Der er jura-vinklen på optagelserne. En vinkel som i sig selv indeholder et virvar af spekulationer, hvortil allehånde advokater og mediejurister har bidraget med detaljer, som jeg ikke tror, mange forstår. Substansen: skal disse optagelser vises, nu hvor fogedforbuddet ER overtrådt af Ekstra Bladet, som godt kan regne på en god (!) historie versus en forventelig bøde?

Verner Lynge, journalist og lærer. Foto: Axel Schütt selvskrevet

Jeg repræsenterer måske et modvilligt mindretal, når jeg takker ”Nej”! Vi behøver ikke se de filmede ydmygelser og groft krænkende ordvekslinger omkring Else. Jeg har FULD forståelse for, at Elses slægtninge og værge lavede et setup med henblik på reaktion og debat. Og det ER jo lykkedes! Uagtet optagelserne ikke har været vist på TV2 endnu, har de givet anledning til omfattende foranstaltninger og tiltag. Lad os håbe, i retning af bedring af beboervilkår på Kongsgården. At vise TV2-dokumentarer nu – er udelukkende for at imødekomme den nyfigne forargelse, som har drevet Ekstra Bladet, og som lugter for meget af ”afsløring” og for lidt af dokumentation af arbejdsforhold, som kan gøre medarbejdere afstumpede i et omfang, de ikke selv kan se. Det VAR nødvendigt at vise billeder vanrøgtede Else – det er det ikke mere!

Hvilket fører os til ”personalevinklen”. Den får fuld HATE-retorik på de sociale medier, omfattende det samlede personale på Kongsvang, men også plejehjems-ansatte i almindelighed. Det bobler frem med beretninger om, hvad der SKER rundt omkring på kommunens plejehjem. Der er muligvis historier derude som, desværre, ligner Elses, men hverken beboere eller debat kan være tjent med de mange rygter – vanrygter – som helt ufiltreret er med til at oppiske en stemning mod en personalegruppe, som, jeg er sikker på, består af 99 procent ansvarlige suso’er og øvrigt personale. Medarbejdere, der hver dag gør en beundringsværdig indsats. Trods nedskæringer, lange vagter, ringe løn - og nu altså også en hetz, som er lige så ufortjent, som den behandling Else har været udsat for.

Og den sidste procent? Start med at betragte dem – ikke som monstre – men som ordentlige mennesker, der har opført sig MEGET lidt ordenligt. Af grunde som kan være komplekse at få udredt, men som ER værd at undersøge, hvis vi vitterligt vil sikre, at behandlingen af Else ikke bliver forekommende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye restriktioner for børn og lærere når skolerne starter

Aarhus

Smukfest i baghaven i en Aarhus-forstad

Annonce