Annonce
Debat

Vanskelig kortlægning af bredbånd

Svar på leder: Det er ikke en fair kritik af Energistyrelsens bredbåndskortlægning, som Århus Stiftstidende kommer med torsdag 11. august.

Annonce

Her kalder redaktionschef Jens W. Møller kortlægningen for makværk, og Energistyrelsen beskyldes for at forstyrre og vildlede borgerne. Det er en hård kritik, som kalder på et svar.

Kortlægningen indeholder over tre mio. bygninger, og det siger lidt om opgaven. Selvom man i langt de fleste tilfælde kan regne med, at oplysningerne i kortlægningen er korrekte, må man acceptere, at kortlægningen ikke kan være 100 procent præcis. Alternativet er at undlade at opgøre dækningen på adresseniveau.

Kortlægningen må nødvendigvis basere sig på teleselskabernes indberetninger af, hvilke adresser de dækker. Det er ikke realistisk at rejse fra hus til hus og måle dækningen. I stedet kobler vi data, som vi modtager fra teleselskaberne med bygningsoplysningerne i BBR-registeret.

Det giver forskellige risici for unøjagtigheder eller egentlige fejl. Det kan skyldes fejl i teleselskabernes indberetninger eller unøjagtigheder i BBR. Et andet problem kan være, at det ikke fremgår af indberetningerne, at der måske er lagt bredbånd via kabel internt i en virksomhed eller mellem to bygninger, som har samme ejer, men ligger på to eller flere vejnumre eller adresser.

Århus Stiftstidende mener, at kortlægningen ser for optimistisk på muligheden for fast-trådløst bredbånd. Problemet er, at det netop er svært at opgøre dækningen og hastighederne med trådløse net. Udbyderne skal enten lave en detaljeret beregning og konkret vurdere den enkelte adresse for placering af træer, huse, bakker mv., der kan skygge for signalet, eller selskabet skal opstille udstyr på adresser og teste hastigheden.

Det er udfordringen f.eks. på Djursland, hvor Energistyrelsen har været i kontakt med flere af selskaberne om problematikken for at få mere præcise oplysninger om deres dækningsområder.

Vi har ikke lagt skjul på, at der kan være fejl i kortlægningen. Vi har derfor opfordret til, at potentielle ansøgere til bredbåndspuljen skal kontakte os, hvis man vurderer, at der er fejl, der bør rettes, og det er der faktisk mulighed for frem til 31. august. Det vil jeg gerne gentage. Vi arbejder løbende på at forbedre kortlægningen, og vi vil i september komme med et opdateret kort til bredbåndspuljen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce