Annonce
Debat

Vanskelig kortlægning af bredbånd

Svar på leder: Det er ikke en fair kritik af Energistyrelsens bredbåndskortlægning, som Århus Stiftstidende kommer med torsdag 11. august.

Annonce

Her kalder redaktionschef Jens W. Møller kortlægningen for makværk, og Energistyrelsen beskyldes for at forstyrre og vildlede borgerne. Det er en hård kritik, som kalder på et svar.

Kortlægningen indeholder over tre mio. bygninger, og det siger lidt om opgaven. Selvom man i langt de fleste tilfælde kan regne med, at oplysningerne i kortlægningen er korrekte, må man acceptere, at kortlægningen ikke kan være 100 procent præcis. Alternativet er at undlade at opgøre dækningen på adresseniveau.

Kortlægningen må nødvendigvis basere sig på teleselskabernes indberetninger af, hvilke adresser de dækker. Det er ikke realistisk at rejse fra hus til hus og måle dækningen. I stedet kobler vi data, som vi modtager fra teleselskaberne med bygningsoplysningerne i BBR-registeret.

Det giver forskellige risici for unøjagtigheder eller egentlige fejl. Det kan skyldes fejl i teleselskabernes indberetninger eller unøjagtigheder i BBR. Et andet problem kan være, at det ikke fremgår af indberetningerne, at der måske er lagt bredbånd via kabel internt i en virksomhed eller mellem to bygninger, som har samme ejer, men ligger på to eller flere vejnumre eller adresser.

Århus Stiftstidende mener, at kortlægningen ser for optimistisk på muligheden for fast-trådløst bredbånd. Problemet er, at det netop er svært at opgøre dækningen og hastighederne med trådløse net. Udbyderne skal enten lave en detaljeret beregning og konkret vurdere den enkelte adresse for placering af træer, huse, bakker mv., der kan skygge for signalet, eller selskabet skal opstille udstyr på adresser og teste hastigheden.

Det er udfordringen f.eks. på Djursland, hvor Energistyrelsen har været i kontakt med flere af selskaberne om problematikken for at få mere præcise oplysninger om deres dækningsområder.

Vi har ikke lagt skjul på, at der kan være fejl i kortlægningen. Vi har derfor opfordret til, at potentielle ansøgere til bredbåndspuljen skal kontakte os, hvis man vurderer, at der er fejl, der bør rettes, og det er der faktisk mulighed for frem til 31. august. Det vil jeg gerne gentage. Vi arbejder løbende på at forbedre kortlægningen, og vi vil i september komme med et opdateret kort til bredbåndspuljen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce