Annonce
Aarhus

Vanvid og magi i december: Et ægte juleeventyr

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V). Foto: Axel Schütt

Jeg er så heldig, at jeg kan huske min første jul. Jeg var cirka ti år, vi boede stadig i Etiopien, og et halvt år tidligere havde min nye familie, som består af en hvid far, en hvid mor og en endnu mere hvid søster, hentet mig på sygehuset. De havde besluttet at udvide deres familie med et stykke temmelig brunt Almaz.

Den nye familie, som udover at være meget hvide, opførte sig på alle måder mærkeligt. For eksempel ruskede de mine tænder med en skummende tingest, mens de messede: ”børste tænder, vaske hænder”.

De hvide viste sig også at være så sarte, at de ikke tålte at drikke vandet direkte fra brønden. De tappede det i stedet fra en filtreringsmaskine inde i huset. Deres bizarre adfærd løftede sig til nye højder, da vi nåede deres december måned. Så hev de nemlig et træ ind i huset, for derefter at gå amok på det med guld, glimmer og engle.


Et øjebliks uopmærksomhed fra deres side efterlod mig alene med det magiske juletræ med de mange gaver, og jeg så mit snit at gå på rov i alle pakkerne, længe før det blev juleaften.


Midt i vanviddet bad de mig om, at stille mine pusser (det sønderjyske udtryk for hjemmesko) i vinduerne, for der, hvor de kom fra, kom der nogle små væsener kaldet nisser, som ville lægge en lille gave i alle børns pusser.

Trods min skepsis gjorde jeg som fortalt, og min glæde næste dag, da jeg opdagede smukke glimmer-glansbilleder i min pus, er svær at beskrive. Jeg indviede straks mine etiopiske kusiner, der ikke havde fået en hvid familie, i hemmeligheden om de magiske pusser i vinduet. De mødte mig med samme skepsis, og mine sidste ord til dem var ”gør det nu bare, I vil takke mig i morgen”. Størrelsen af det telefoniske møgfald fra to meget vrede etiopiske kusiner dagen efter er lige så svær at beskrive. Nuvel, det var måske kun hvide familier der fik besøg af gavmilde nisser?

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V). Foto: Axel Schütt selvskrevet

Vanviddet stoppede ikke her. De bad mig flette julehjerter og klippe hanke til lyden af ”Dejlig er den himmelblå”, og om aftenen så vi ”Kikkebakkeboligby” i deres tv, mens vi åbnede en låge i noget de kaldte Ulandskalenderen. Kronen på værket viste sig at være den 24. december, hvor jeg vågnede op til et funklende juletræ, som bugnede af glitrende gaver med sløjfer og glimmer.

Et øjebliks uopmærksomhed fra deres side efterlod mig alene med det magiske juletræ med de mange gaver, og jeg så mit snit at gå på rov i alle pakkerne, længe før det blev juleaften. Jeg blev varm i hjertet over hver eneste gave, der stod ”Almaz” på, og min fest stoppede først, da hvide afslørede mig midt i mit utidige gavetogt.

Barnetroen på julens eventyrlige verden, er det heldigvis lykkes mig at videregive til mine tre børn, der hver har sovet på skift med deres sovebamser, der fik til opgave at holde sig vågen for fange den nisse, der kom hver nat, og gjorde deres december magisk.

Min ældste dreng undrede sig som 10-årig over, at far altid var gået afsides, når julemanden kom juleaften. Den jul tog julemanden fusen på os alle, for hvordan kunne det ellers lade sig gøre, at far stod her i stuen samtidig med selveste julemanden? Vi har aldrig løst det julemysterie, og for min søn, som i dag er 25 år, er det en livsmission at løse den julegåde, før hans far og jeg tager den med i graven.

Hvor nogle har tendens til at få julemelankoli i december, stiger mit humør betragtelig, det øjeblik jeg tænder for det første adventslys og ser det første afsnit af årets julekalender. Jeg er upåvirkelig af mine nu tre voksne børns spydige bemærkninger om en voksen kvinde, der ser børnejulekalender hver aften. Børn såvel som svigerbørn skal beriges med hver sin ulandskalender, og ungernes skævt klippede julepynt skal igen indtage hæderspladserne i mit hjem.

Mine nye forældre, er ikke så nye mere, faktisk er de blevet 70 år, og jeg har haft dem som forældre i 37 ud af mine 47 leveår.

De har lovet mig at være min corona-sociale-boble og danne rammen om min barndommens jul med eftertænksomhed, varme og kærlighed, og vi skal nynne julesalmerne corona-venligt.

For når alt kommer til alt, er julen jo hjerternes fest, hvor vi skal modtage juleevangeliets inspirerende budskaber, og ingen coronavirus skal komme om lave om på den tradition.

Jeg ønsker dig og din familie en hvid, corona-sikker glædelig jul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Et år med corona: Restaurantejer, sognepræst, selvstændig og butiksindehaver gør status på året der gik

AGF

David Nielsen efter sejr som kulmination på utrolig uge: - Nogle troede, at hængelåsen var røget af for os

Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce