Annonce
Aarhus

Varigt minde om Aarhus' verdensberømte forsker

Dekan Lars Bo Nielsen afslører værket. Til højre for ham kunstneren Jette Vohlert i hvid kjole. Foto: Flemming Krogh
Relief for Jens Christian Skou afsløret på Aarhus Universitet.

AARHUS: Aarhus og byens universitet er stolte af Jens Christian Skou.

Nu er det slået fast igen. I bygningen på Aarhus Universitet med den nu afdøde forskers navn blev tirsdag afsløret et relief med den verdensberømte forsker, der fik Nobelprisen i 1997.

Så når man nu går ind i Jens Christian Skou-bygningen i Høegh-Guldbergs Gade på Aarhus Universitet, møder man straks Aarhus-kunstneren Jette Vohlerts værk, der ikke alene viser Jens Christian Skous ansigt, men også vejen til hans berømmelse. Strandkrabber, som Skou brugte i forskningen, og lægeguden Asklepios er med på værket.

Relieffet er i bronze, men også udgangspunktet i gips fra før støbningen har Jette Vohlert overladt til universitetet. Det hænger i et lokale ved siden af.

- Fordi jeg har lavet skulptur i så mange år, behøver jeg ikke lave værket i ler, men kan gå direkte til gips og skabe det præcise udtryk, siger den 84-årige Jette Vohlert.

- Dette kan være en symbolsk ledestjerne for forskere og kreative hjerner, sagde dekan på Health, Lars Bo Nielsen, der afslørede værket på Institut for Biomedicin.

Værket er skænket af Aarhus Universitets kunstudvalg, der har tidligere dekan Bodil Due som formand.

Familien Skou var repræsenteret ved afsløringen. Jens Christian Skou og hans også afdøde hustru Ellen Margrethes Skous datter Karen Skou og hendes mand Søren Dupont var til stede sammen niecen Iben Nelson Bartholdy.

Annonce

Jens Christian Skou

Jens Christian Skou var 99 år, da han døde i maj 2018. Han boede i Risskov med sin nu også afdøde hustru Ellen Margrethe Skou. Han var cand.med. fra Københavns Universitet og dr.med. fra Aarhus Universitet og blev professor i fysiologi ved Aarhus Universitet i 1963. Var 1978-88 professor i biofysik ved samme universitet.

Skou arbejdede især med cellemembraners evne til at transportere stoffer ind og ud af cellen. Han offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen og fik i 1997 Nobelprisen i kemi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce