x
Annonce
Indland

Varmt og vådt er den nye normal for vejret i februar

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 millimeter vådere sammenlignet med det, der tidligere var normalt.

Februar har aldrig været varmere eller vådere, siden Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) begyndte at måle i 1874.

Annonce

Nye tal viser, at februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 millimeter vådere end det, der tidligere blev vurderet som normalt vejr i årets anden måned.

Og det er en betydelig stigning, vurderer klimatolog ved DMI Mikael Scharling.

- Det er en meget stor ændring. Når vi kigger på tidligere normalperioder, har der været udsving på få tiendedele grader.

- Så når vi nu hopper fra et gennemsnit på 0,0 grader til 1,5 grader, så er det et meget stort spring opad, som vi ikke har set før. Det samme gælder nedbøren, siger han.

Når man ser på, hvad der er normalt vejr for en bestemt måned af året, bliver det gjort på baggrund af såkaldte klimanormaler.

En klimanormal viser, hvordan vejret i den specifikke måned har været gennemsnitligt i en periode på 30 år. Den tidligere klimanormal strækker sig fra 1961-1990. De nye tal er fra den nye klimanormal, som omfatter 1991-2020.

- Der kan være et varmt år og et koldt år, men når du kigger over 30 år, udjævner du svingningerne, siger Mikael Scharling.

Klimanormalerne bruges til at se, hvordan klimaet over hele kloden har det. Alle lande har pligt til at plotte tal ind om temperatur, nedbør og solskin.

Den nye normal for Danmark viser, at februar skal ses som en måned, der gennemsnitligt er 1,5 grader varm og 50,4 millimeter våd.

- Det er et klart klimasignal, der viser, at klimaet er under forandring. Vi skal vænne os til, at vi får langt vådere og varmere vintre end tidligere. Det er det, klimatallene siger, siger Mikael Scharling.

Årets februar har fulgt tendensen med både at være varmere og vådere end det, der tidligere blev tænkt som normalen. Selv for den nye normal har februar i år dog slået rekorder.

- Februar i år er ret ekstrem. Den bliver den mest nedbørrige februar, vi nogensinde har målt, så selv set i sammenhæng med den nye normal, er den seneste måned rigtig våd.

- Den er også en af de varmeste februarmåneder, vi nogensinde har registreret, siger han.

Gennemsnitstemperaturen for februar i år lander omkring 4,6 grader. Den tidligere nedbørsrekord for februar blev sat i 2002, hvor der faldt 109 millimeter.

Med et par dage tilbage af måneden er der i år allerede faldet 124 millimeter nedbør.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce