x
Annonce
Aarhus

Vaskeriet - en ny øvebane for udviklingshæmmede

For de to udviklingshæmmede, Katja Sønderbæk (tv) og Lotte Larsen, kan selv betjene de store industrivaskemasiner.

Nu kan du få vasket dit tøj i fællesvaskeriet i en boligblok i Brabrand. Du støtter sågar en god sag, da vaskeriet er et sted, hvor udviklingshæmmede får jobtræning.

Nu kan man slippe for at ens beskidte strømper og T-shirts hober sig op derhjemme. Et nyt tilbud i Brabrand er netop åbnet, hvor folk i området, men også i resten af byen, kan aflevere tøj til storvask.

Det foregår som et projekt under Sager der Samler, der har allieret sig med Brabrand Boligforening. Vaskeriet hedder stedet - ikke overraskende -, og det holder til i en en lav bygning imellem de gule boligblokke tæt ved City Vest.

Her står 20 industri-vaskemaskiner, som de fire kvinder i Vaskeriet betjener. Maskinerne stod her i forvejen, da vaskeriet er et sted, som beboerne i boligforeningen, kan bruge. Men da der ofte er ledig kapacitet, har kvinderne i Sager der Samler og Brabrand Boligforeninge aftalt, at her er åbent i dagtimerne tirsdag og torsdag for det nye tiltag.

Grundtanken i projektet er, at det skal fungere som en øvebane for udviklingshæmmede.

- Vi er fire kvinder, som er her de to dage om ugen, hvor vi holder åbent. De to af os er normalt fungende borgere og har almindelige jobs ved siden af. Men vi brænder for sagen med at få udviklingshæmmede til at fungere i hverdagen. Derfor har vi skabt stedet, siger Pia Stabell Hjort.

Annonce
De er fire kvinder i Vaskeriet i Brabrand er: Pia Stabell Hjort (tv), Katja Sønderbæk, Katrine Knudsen og Lotte Larsen

Skønsang til arbejdet

Indimellem vil man kunne høre en af kvinderne synge sange - imens hun arbejder. Det er Lotte Larsen, en af de to udviklingshæmmede som skal arbejde her i fremtiden, der har en fin sangstemme, og som kan skabe en særlig stemning her.

- Vi nyder, når Lotte (Larsen red.) synger for os. Hun kan teksten på utroligt mange sange, så det er hyggeligt. Vi nyder at være sammen om en fælles opgave. Det har vi med vaskeriet, forklarer Pia Stabell Hjort.

De fire kvindelige "ansatte" er alle frivillige. Men der er en dybere meningen med arbejdet i vaskeriet.

- Formålet med at have to udviklingshæmmede her er, at de får jobtræning. Måske kan de få nogle kompetencer, som de kan bruge et andet sted senere i livet. Det er også vigtigt, at være en del af et fællesskab, ikke mindst for udviklingshæmmede, så de ikke isolerer sig derhjemme, mener Pia Stabell Hjort.

Tid til udflugter

Udover at være fælles om arbejdet i vaskeriet, er det også meningen, at Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen, der er de to normalt fungerende kvinder her, vil tage de udviklingshæmmede med ud i 'virkeligheden'.

- Katrine (Knudsen red.) og jeg vil tage på udflugter sammen med Katja (Sønderbek red.) og Lotte (Larsen red.). Måske tager vi en en tur til rådhuset eller til Borgerservice. Så taler vi om, hvordan man stemmer eller noget andet, som kan være relevant for at klare sig i selv i samfundet, siger Pia Stabell Hjort, med entusiasme i stemmen.

Men nu handler det om at få gang i vaskeriet. De store plastickurve med vasketøj, som allerede er blevet indleveret, tyder på, at der nok skal blive arbejde til alle fire kvinder.

Hvis man ikke har mulighed for selv at aflevere sit vasketøj her på Annettevej 2A, men man kan også vælge at få det afhentet, mod en mindre betaling derhjemme. Desuden kan beboere i midtbyen også vælge at aflevere vasketøj hos Sager der Samler i Vestergade 43.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Ærgerlig men forudsigelig død

De robuste overlever coronaen. De skrøbelige risikerer at dø, hvis de bliver smittet. Det sidste er sket for det hyggelige Vilhelmsborg Festspil, der i 30 år har været vist i fri luft på scenen i skoven mellem Beder og Mårslet. Selv en tur i respirator i sidste øjeblik ville ikke være nok. Den kommende tid er så usikker, at premieren 1. august er opgivet. Ingen kunne være sikker på, at de nødvendige penge kunne spilles ind, og sponsorer holder sig tilbage, fordi de ikke ved, om de får noget for pengene. Så Steen Jonsson Agger, der kun har været formand i halvanden måned, måtte fredag konstatere, at det var nødvendigt at sige stop. "Lene Kaaberbøls "Skammerens datter" bliver ikke vist til sommer. Festspillet er konkurs. Coronaen var den tue, der skulle til at vælte læsset. Økonomien hang i trevler, efter at festspillet siden 2016 har haft under 10.000 på tilskuerpladserne, sidste år kun 5700. Det meget kraftigt nedadgående tal af gæster var et vink med en vognstang om, at festspillet ikke ville blive ved at leve - ja, med mindre nogen ville lægge alle pengene i kassen. Indtægter på billetter og salg ved forestillingerne var der ikke meget af mere. Det er ærgerligt, at Aarhus bliver den attraktion mindre, men lukningen er en naturlig konsekvens af tilbagegangen. Lisbet Lautrup Knudsen lavede en succes som formand, da "Matador" blev vist i 2015 med området lavet om til Matador-huse, og maden var gammeldags dansk som stegt flæsk og kartofler med persillesovs. Det år gav et overskud på 150.000 kroner og lidt at tære af. Men det gik alt for stærkt nedad. På Vilhelmsborg har mange unge talenter prøvet sig af, og der er et flot fællesskab blandt alle. Bag kulissen har mange frivillige ydet et stort arbejde over måneder hver sommer. Men tilskuerne var for det meste mindst dobbelt så gamle som dem på scenen, fornyelsen udeblev, og så hører det automatisk op. Tiden byder på mange andre tilbud. Ganske få kilometer derfra har professionelle skuespillere fra Det Kongelige Teater optrådt på den udendørs scene ved Moesgaard Museums tag i både 2017 og 2019, og musicals har kunnet ses så mange andre steder. Fredericia Teaters opsætninger blev rigtig gode. Men døde af det. Om nogen har mod på at genoplive Vilhelmsborg Festspil, må tiden vise. Men formen skal fornyes, hvis det skal lykkes.

Aarhus

Hospital i gigantisk corona-omstilling: 134 sengepladser og 1.000 ansatte efteruddannet

Annonce