Annonce
Debat

Ved stoppestedet Hovmarken

letbane hovmarken forsinkelse regn regnvejr nex

(En parafrase over Johannes V. Jensens berømte digt 'Paa Memphis Station')

Halvt vågen og halvt blundende slået af en klam virkelighed, men endnu bortei en indre gus af aarhusianske drømme står jeg og hakker tænder ved stoppestedet Hovmarken, Lystrup. Det regner.

Morgenen er så øde og udslukt og regnen hudfletter jorden med en vidløs, dunkel energi. Alting er klægt og ubegribeligt.

Hvorfor kommer letbanen her ikke time efter time? Hvorfor er min skæbne gået i stå her? Hvordan kan jeg flygte fra dette oversvømmede oplandtil Aarhus' åndrige åndsliv?

Nu dages det. Lyset siver glædesløst ind over denne våde asfalterede natur. Men dagen blotter ubarmhjertigt de kolde skinner og al den sorte søle. Billetautomaten ude af drift,en gammel cykel, blade og atter blade.Check ind, check ud. Stilhed, siger jeg fra himmel og til jord. Hvor teknologien er døv og uflyttelig, hvor letbaneskaberen er talentløs! Og hvorfor bliver jeg ved at betale kontingenttil denne plebejiske trafikpolitik!

Stille! Men nej, maskinen, den vældige tingest, står uhørlig langt borte og syder og hyller sig i omtale, den er tålmodig.Send et læserbrev,forband din rådmand og svælg i din skuffelse.

Gå så dog hen og bliv i Hovmarken! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt regnvejr, og din skæbne var altid at hænge uforløstpå et eller andet miserabelt stoppested - Bliv i Hovmarken, Lystrup!

Men inde på Dokk1venter lykken dig, lykken, hvis du blot kan æde din utålmodighed - også her sover en lille babymed øret begravet i sin voksipose, han vil gerne ind og lege, opleveen fin dag på havnenmed en bølge af vellugt, med et liv, som er dig vel undt.

Er der ikke længst gået det lovede år? Ligger skinnerne ikke frodige?Står masterne ikke knejsende? Lyder der ikke en forelsket længsel, en lang dæmpet kalden fra mund til mundfra Grenå og Odder? Dagen gryede så sorgfuldt, Endnu lysner regnfaldet ikke! Undes ikke oplandet transport? Det er dog nu tid. Og der kryber snart mos ind over perronens umonterede trinbrætblandet med regnstøvets ramme ånde - Ingen forårsanelse - ingen trøst.

Og se nu, se hvor Lystrup i sin seng af oversvømmede kældre vågner mod dagen! Se hvor letbaneskinnerne nyder deres bugtning! Hvor de flommer gennem gangbroen og omkransesaf træer og spredt bebyggelse. Se, hvor de bærer et drømmesyn- en letbanedanser, der er herre over regionenSe de glade mennesker - Oh hvilken urmægtig linjeføringgennem landskabet! Ser du ikke, hvor morgentrafikkenklæder sig milebredt med succes og glider let under de spændte ledninger.

Fat dig, du uforsonlige! Vil du aldrig glemme, at man lovede dig letbanen? Forholder du letbaneselskabet din arme taknemlighed?Hvad vil du da med dit brok?

Fat dig og bliv i Hovmarken, Eller tag bussen, den sene overfyldte, cykl, betal af på en ny bil, gå, hank rolig op i vandrestøvlerne ... Se dig om og vent.

Åh, halvandet år intet tog, vi venter vedholdent videre, menhåbet svinder langsomt ind - med knuste drømmeom nærværende transportforbindelser.Vor moderne ekspresmaskine står færdig til spring.Sporet er frit.Perronen fuld af ventende medborgere.

Vi vil rejse videre gennem de østjyske landskaberunder regnens gabende sluser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce