Annonce
Debat

Ved stoppestedet Hovmarken

letbane hovmarken forsinkelse regn regnvejr nex

(En parafrase over Johannes V. Jensens berømte digt 'Paa Memphis Station')

Halvt vågen og halvt blundende slået af en klam virkelighed, men endnu bortei en indre gus af aarhusianske drømme står jeg og hakker tænder ved stoppestedet Hovmarken, Lystrup. Det regner.

Morgenen er så øde og udslukt og regnen hudfletter jorden med en vidløs, dunkel energi. Alting er klægt og ubegribeligt.

Hvorfor kommer letbanen her ikke time efter time? Hvorfor er min skæbne gået i stå her? Hvordan kan jeg flygte fra dette oversvømmede oplandtil Aarhus' åndrige åndsliv?

Nu dages det. Lyset siver glædesløst ind over denne våde asfalterede natur. Men dagen blotter ubarmhjertigt de kolde skinner og al den sorte søle. Billetautomaten ude af drift,en gammel cykel, blade og atter blade.Check ind, check ud. Stilhed, siger jeg fra himmel og til jord. Hvor teknologien er døv og uflyttelig, hvor letbaneskaberen er talentløs! Og hvorfor bliver jeg ved at betale kontingenttil denne plebejiske trafikpolitik!

Stille! Men nej, maskinen, den vældige tingest, står uhørlig langt borte og syder og hyller sig i omtale, den er tålmodig.Send et læserbrev,forband din rådmand og svælg i din skuffelse.

Gå så dog hen og bliv i Hovmarken! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt regnvejr, og din skæbne var altid at hænge uforløstpå et eller andet miserabelt stoppested - Bliv i Hovmarken, Lystrup!

Men inde på Dokk1venter lykken dig, lykken, hvis du blot kan æde din utålmodighed - også her sover en lille babymed øret begravet i sin voksipose, han vil gerne ind og lege, opleveen fin dag på havnenmed en bølge af vellugt, med et liv, som er dig vel undt.

Er der ikke længst gået det lovede år? Ligger skinnerne ikke frodige?Står masterne ikke knejsende? Lyder der ikke en forelsket længsel, en lang dæmpet kalden fra mund til mundfra Grenå og Odder? Dagen gryede så sorgfuldt, Endnu lysner regnfaldet ikke! Undes ikke oplandet transport? Det er dog nu tid. Og der kryber snart mos ind over perronens umonterede trinbrætblandet med regnstøvets ramme ånde - Ingen forårsanelse - ingen trøst.

Og se nu, se hvor Lystrup i sin seng af oversvømmede kældre vågner mod dagen! Se hvor letbaneskinnerne nyder deres bugtning! Hvor de flommer gennem gangbroen og omkransesaf træer og spredt bebyggelse. Se, hvor de bærer et drømmesyn- en letbanedanser, der er herre over regionenSe de glade mennesker - Oh hvilken urmægtig linjeføringgennem landskabet! Ser du ikke, hvor morgentrafikkenklæder sig milebredt med succes og glider let under de spændte ledninger.

Fat dig, du uforsonlige! Vil du aldrig glemme, at man lovede dig letbanen? Forholder du letbaneselskabet din arme taknemlighed?Hvad vil du da med dit brok?

Fat dig og bliv i Hovmarken, Eller tag bussen, den sene overfyldte, cykl, betal af på en ny bil, gå, hank rolig op i vandrestøvlerne ... Se dig om og vent.

Åh, halvandet år intet tog, vi venter vedholdent videre, menhåbet svinder langsomt ind - med knuste drømmeom nærværende transportforbindelser.Vor moderne ekspresmaskine står færdig til spring.Sporet er frit.Perronen fuld af ventende medborgere.

Vi vil rejse videre gennem de østjyske landskaberunder regnens gabende sluser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce