Annonce
Kultur

Vedholdende venlighed: Ikke bare en døgnflue

Aarhusforfatter Malene Fenger-Grøndahl har skrevet en bog om Venligboerne, der med tre husråd om venlighed, åbenhed og respekt satte en folkebevægelse i gang.- De tre principper kan måske afmontere nogle af alle de kategorier, vi tænker i. Det er måske banalt, men det er også en måde at starte forfra og sige: Hvordan kan jeg se på verden med friske øjne, siger Malene Fenger-Grøndahl. Foto: Jens Thaysen

Det lignede en døgnflue, da Venligboerne i løbet 2015 voksede fra 500 facebookfølgere til 150.000. Men Venligboerne har bidt sig fast med deres initiativrige aktivisme og ved stædigt at praktisere venlighed. Aarhus-forfatter Malene Fenger-Grøndahl har skrevet en ny bog om bevægelsen.

AARHUS: En hale af mennesker som fylder hele den ene vognbane på motorvejen. Sovende børn i armene på deres udmattede forældre. Desperate mennesker på flugt gennem Europa.

Det var billeder af vandrende flygtninge på den sønderjyske motorvej, der i sensommeren 2015 gjorde flygtningekrisen til en realitet for mange danskere og for alvor satte gang i græsrodsbevægelsen Venligboerne, der i dag har over 150.000 aktivister og sympatisører på Facebook.

Men hvordan kunne en bevægelse vokse sig så stor på så kort tid, og hvad er det venligboerne kan?

Den århusianske forfatter Malene Fenger-Grøndahl har skrevet en bog om Venligboernes historie, som udkommer 16. marts på Bibelselskabets Forlag.

- Jeg havde luret lidt på fænomenet. Og jeg tænkte, det var sjovt, at det på en måde var en fortsættelse af det frivillige engagement i forhold til flygtninge, som jeg syntes var meget gennemgående, da jeg sammen med min mand for nogle år siden skrev bogen Flygtningenes danmarkshistorie om flygtninge i Danmark gennem tiden, fortæller Malene Fenger-Grøndahl, da avisen møder hende i parrets lejlighed i Øgaderne i Aarhus.

Den første forårssol skinner skarpt ind ad vinduerne i den hyggelig stue, hvor orientalske lamper og puder med arabiske skrifttegn vidner om rejser til fjerne himmelstrøg.

- I starten tænkte jeg ligesom mange andre, at Venligboerne var et Facebook-fænomen, som nok gik i sig selv igen. Men det gjorde det ikke. Så for mig var bogen også en anledning til at finde ud af, hvad der lå bag ved de her tal - 150.000 venligboere på Facebook - og prøve at finde ud af, om det rent faktisk er en fortsættelse af den tradition, vi har haft for at hjælpe flygtninge i Danmark, eller om det er noget andet, forklarer hun.

Men hvordan beskriver man et fænomen, som er opstået via noget så flyvsk som sociale medier, og som ikke har mere end en håndfuld år på bagen?

- I en tid med Facebook, hvor alting går så hurtigt, så skal der måske ikke gå ret lang tid, før der er behov for at forsøge at skrive en historie, siger Malene Fenger-Grøndahl, der gennem interviews med en række venligboere og forskere tegner et portræt af bevægelsen og de initiativer, den har sat i gang.

- Hurtigt blev det centrale, når jeg talte med folk, alt det man lavede uden for Facebook. Det var de møder, der fandt sted mellem mennesker, de der små mirakler, de små fortællinger i den store, og fortællingen om hvad vi faktisk kan gøre af forskel i hinandens liv, som endte med at blive kernen i bogen. Der er tusindvis af venligboer som ikke er med i bogen, men alligevel er de med, fordi de sikkert kan genkende sig selv i noget af det. Jeg håber, at mange vil føle sig repræsenteret, fortæller Malene Fenger-Grøndahl, der har mødt stor velvilje blandt venligboerne.

- Eneste udfordring har været, at de har haft så travlt med det, de havde gang i. De er super-optagede af at gøre tingene, end de er af at analysere sig selv og lægge strategier. Her gør folk noget, fordi de synes, det er rigtigt, det er sjovt, og fordi det giver mening. Ikke fordi det passer ind i deres CV eller deres personlige udvikling. Der er ingen strategisk drivkraft i det - det er lystbetonet. Det er måske også styrken i bevægelsen, forklarer hun.

Annonce

Malene Fenger-Grøndahl

Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) bor i Aarhus sammen med sin mand Carsten Fenger-Grøndahl, der er direktør for Aarhus Universitetsforlag, og deres to børn. Hun er uddannet journalist og arbejder freelance som forfatter og foredragsholder.

Hun har skrevet og bidraget til en række fag- og undervisningsbøger om flygtninge, religion og etniske minoriteter, bl.a. Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004 og Sigøjnere - 1000 år på kanten af Europa, samt flere børnebøger.

Malene Fenger-Grøndahls bog Venligboerne - Historien om en bevægelse udkommer på Bibelselskabets Forlag 16. marts.

Malene Fenger-Grøndahl er uddannet journalist og har skrevet flere bøger både for børn og voksne. I det hele taget fylder bøger meget i hjemmet i Øgaderne, som hun deler sammen med sin mand, Carsten Fenger-Grøndahl, der er direktør for Aarhus Universitetsforlag. Parret har to børn og nummer tre på vej. Foto: Jens Thaysen

Fra Hjørring til hele landet

Venligboernes historie tager sit udspring i Hjørring, hvor sygeplejersken Merete Bonde Pilgaard oplever gode erfaringer med at bruge venlighed, høflighed og respekt som en motor for positiv udvikling i en bydel med lav trivsel.

I 2013 finder hun og en gruppe veninder på navnet Venligboerne og opretter en Facebook-gruppe, der deler små søde historier fra hverdagslivet, som kan inspirere til at handle med større venlighed og åbenhed over for andre.

Da en gruppe på omkring 500 asylansøgere i 2014 ankommer til Hyttebyen, en samling campinghytter som tidligere havde fungeret som vandrehjem, foreslår Merete Bonde Pilgaard på Facebook, at Venligboerne tager ud og byder de nye flygtninge velkommen. Det bliver begyndelsen på en række aktiviteter igangsat af Venligboerne, og gruppen Venligboerne Flygtningehjælp opstår.

Da flygtningekrisen pludselig kommer tæt på danskernes hverdag i september 2015 breder initiativet sig via Facebook til hele landet.

- Det er svært at vide, om Venligboerne var blevet så store, hvis ikke der var kommet de flygtningestrømme på motorvejene. Det gjorde, at folk følte et akut behov for at gøre noget. Og så blev Venligboerne en ventil for det, mener Malene Fenger-Grøndahl.

Vi taler om politikerlede hele tiden, men der er ikke kun afmagt, der er også den mulighed, at folk siger: Hvad kan vi så gøre?

Malene Fenger-Grøndahl

Handlekraft

Hun ser det ustrukturerede og løst organiserede som en af forcerne ved Venligboerne. Bevægelsen har formået at nå meget bredt ud og fanger også mennesker, som måske ellers ikke kan se sig selv i en flygtninge-venskabsforening med vedtægter og generalforsamling.

- Det, de bliver tiltrukket af, er det med at kunne gøre noget nu og her, forklarer hun.

Samtidig ser Malene Fenger-Grøndahl også et stort plus i, at bevægelsen ikke er opstået som en flygtningeorganisation, men fra begyndelsen har haft et alment menneskeligt sigte.

- Det her handler ikke kun om at gøre noget godt for nogle flygtninge. Det handler egentlig om hele den tilgang, vi har til hinanden som mennesker. Jeg synes, at det interessante er, at bevægelsen formodentlig vil overleve, selv om flygtningesituationen skulle gå hen og blive mindre akut. Der er stadig en værdi i det her, siger Malene Fenger-Grøndahl, og fortsætter:

- Noget af det, Venligboerne kan, fordi de ikke er så formaliserede, er, at de kan inddrage folk på lige fod i starten. De kan være med til at bygge et fællesskab op. Det betyder, at rigtig mange flygtninge også er blevet involverede lige fra de var asylansøgere og kunne bidrage på en måde, som jeg tror, det er ret svært at gøre i foreningslivet. For på en eller anden måde, så ender det tit med, at man skal have integreret nogle mennesker i en sammenhæng, som allerede findes på forhånd.

En af dem er Fawaz Taha Alzatto fra Syrien, der har fået Venligboerne til at knopskyde til Hobro, hvor han blev bosat efter at have fået asyl.

- Han ser ikke venligboerne som et dansk fænomen. For ham er det noget fuldstændigt genkendeligt og noget, som han syntes, at han havde med sig fra Syrien. "Venligboerne hjælper folk til at gøre det, de inderst inde gerne vil", siger han. Det, synes jeg, er en utrolig fin måde at beskrive det på, og jeg tror også, det er derfor, at de appellerede så bredt, siger Malene Fenger-Grøndahl.

- Jeg tænker, at Fawaz har ret. Det er et fænomen, der har eksisteret før og altid vil eksistere. Nogle gange kan der bare være et behov for at nogle laver et koncept for at fortælle os, hvad vi egentlig godt ved, at vi bør gøre. At vi kan genopdage, at det kan vi alle sammen, siger Malene Fenger-Grøndahl.

Øje for mindretallet

Hun har tidligere skrevet bøger om romaernes historie, og en børnebogsserie om adoptivpigen Anna. Forholdet mellem minoritet og majoritet løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, og hun tillægger det stor vigtighed at udsætte sig selv for følelsen af at være i mindretal for at skærpe blikket for minoriteterne.

- Det er utrolig vigtigt, at vi som samfund har en følsomhed over for det. Jeg tror, at det er det, der driver mig; både min egen nysgerrighed, men også en følelse af, at man må udsætte sig selv for de her ting, for ellers kan man miste sin fornemmelse for det.

Malene Fenger-Grøndahl er vokset op i en middelklassefamilie Birkerød. Vejen, familien boede på, førte ud til byens asylcenter, så hun lagde som barn mærke til de fremmede indbyggere i gadebilledet.

- Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor til, hvem de var. Pludselig trådte der noget ind i min sorgløse barndom, hvor jeg fik en fornemmelse af, at der var en større verden. Min mor er ikke politisk i sin tankegang, men hun har altid haft et øje for de udsatte og en stor retfærdighedssans, så jeg tænker, at det meget er fra hende, at jeg har fået det med mig, fortæller Malene Fenger-Grøndahl, der er uddannet journalist.

Venligboerne er en gave

Malene Fenger-Grøndahl ser Venligboerne som en del af en tendens i tiden, hvor vi søger tilbage til det lokale og nære, som muligheder for at skabe forandring.

- Vi taler om politikerlede hele tiden, men der er ikke kun afmagt, der er også den mulighed, at folk siger: Hvad kan vi så gøre? Hvis ikke vi synes, at vi kan løse de her kæmpeproblemer, eller vi ikke kan få vores politikere til at gøre det, så kan vi tage fat i noget mere nært og skabe nogle små forandringer. Det kan så være alt fra byhaver til nabofællesskaber og Venligboerne. Sådan tror jeg faktisk også, at man skal se bevægelsen, forklarer hun.

De tre husråd; venlig i mødet med andre, nysgerrighed og respekt for forskellighed kan vel nærmest betegnes som universelle dyder, som Venligboerne har gjort til deres varemærke.

- Venligboerne er udtryk for noget, som ikke er specifikt dansk, men som vi er gode til at praktisere i Danmark, og som vi kan holde hinanden fast på. Med det in mente tror jeg, at Venligboerne er vigtig som bevægelse, siger Malene Fenger Grøndahl og trækker benene op under sig i lænestolen.

- Rigtig meget i samfundet handler om, hvad der er rationelt og økonomisk. Venligboerne er lidt et modsvar til mål for effektivitet og 2025-planer. Her har vi faktisk en helt anden måde at se verden på. Et præcist modsvar som siger: Det her, synes vi, er vigtigt. Det er en måde at fastholde, at det her vil vi ikke give slip på. På den måde tænker jeg, at Venligboerne er en gave til os alle sammen.

Venligboerne er oprindeligt startet af sygeplejersken Merete Bonde Pilgaard i Hjørring. Tankerne udsprang af et sundhedsfremmende projekt i en bydel med lav trivsel, hvor Merete Bonde Pilgaard fik gode erfaringer med at bruge venlighed, høflighed og respekt som motor for positiv udvikling i området.

I sommeren 2013 opstod navnet Venligboerne og blev til en Facebook-gruppe, der delte små søde historier fra hverdagslivet, som kunne inspirere andre til at handle med større venlighed og åbenhed over for andre.

I 2014 ankom omkring 500 asylansøgere til Hyttebyen i Hjørring. Merete Bonde Pilgaard foreslog på Facebook, at Venligboerne bød de nye flygtninge velkommen. Det blev begyndelsen på en række aktiviteter, igangsat af Venligboerne.

Tre husråd er kernen i Venligboerne:

1. Vær venlig i mødet med andre

2. Vær nysgerrig når du møder mennesker, der er forskellige fra dig

3. Mød forskellighed med respekt

I dag er Venligboerne en landsdækkende bevægelse med over 150.000 aktivister og sympatisører på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce