Annonce
Østjylland

Vejret bestemte: Jævnt god sommer for turistattraktionerne

Direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, er blevet positivt overrasket over den nye forlystelse "Tigeren"s succes. "Vi havde høje forventninger, men successen har været større," siger han. Arkivfoto: Jens Thaysen
Sommerens besøgstal spænder fra fint til fantastisk. Mindst tilfreds er Djurs Sommerland, som ikke helt kunne leve op til sidste års rekord. Mest tilfreds er Gammel Estrup Herregårdsmuseum, som har nydt godt af blandet vejr. Randers Regnskov ligger et sted i midten.

Randers: Vejret er vigtigt for turismen. Det kan både Djurs Sommerland, Randers Regnskov og Gammel Estrup Herregårdsmuseum blive enige om. Hvor godt, de har været tilfredse med lige præcis denne sommers vejr, varierer til gengæld en hel del.

Direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold, kunne godt have brugt en hel uge med regn. Han mener, at denne sommer har været til den varme og tørre side. Det betyder, at søgningen til Randers Regnskov ikke har været helt så god, som de kunne håbe på. Men den har dog været udmærket. Blandt andet har regnskoven haft sit højeste besøgstal på een dag nogensinde, da 4500 besøgte attraktionen en regnvåd dag.

Sidste sommer havde Randers Regnskov sin værste sæson nogensinde, og i det perspektiv ser det lovende ud. Med et forventet samlet antal besøgende på godt en kvart million, kan underskuddet fra sidste år nok dækkes ind. Og resultatet giver sandsynligvis en lille vækst fra sæson 2017.

- Det er fint nok, siger Henrik Herold.

Annonce

Når det ikke regner, men heller ikke er for varmt, så får vi mange besøgende.

Marie Andersen, souschef Gammel Estrup Herregårdsmuseum

Kunne ikke matche rekorden

Modsat står det til i Djurs Sommerland. Attraktionen havde en rekordsæson med 817.000 besøgende i 2018. En sommer, der var helt perfekt for dem. Og de havde håbet at komme i nærheden af det resultat igen. I stedet skal de nok være glade, hvis de efter Halloween når op på 800.000 besøgende.

- Men omvendt, når vi kigger på vind og vejr, så var der rigtig meget, der skulle lykkes, for at det kunne ske, siger direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen.

De 800.000 er dog stadig en lille vækst i forhold til 2017.

Han understreger, at stedets nye forlystelse, Tigeren, har fået endnu bedre anmeldelser fra de besøgende end forventet. Det ligger endnu ikke helt fast, hvad parken har på menuen af overraskelser til næste år.

- Vi er igang med forberedelserne til Magisk Halloween lige nu, men det ville da ligne os dårligt, hvis der ikke kom noget, fortæller direktøren.

Forrygende sæson på Gammel Estrup

Mest begejstret for vejret er Gammel Estrup Herregårdsmuseum, som har haft en forrygende 2019-sæson.

- Vi har haft mange, mange glade gæster, fortæller souschef Marie Andersen.

Også hun peger på vejret.

- Når det ikke regner, men heller ikke er for varmt, så får vi mange besøgende, forklarer hun.

Desuden har herregårdsmuseet i juli tilføjet et drivhus til den populære haveudstilling, og det har gæsterne taget til sig.

- De har spist alle vindruerne og fersknerne, fortæller Marie Andersen med et grin.

Til næste sæson planlægger museet at gå igang med at udvikle på kælderen.

- Vi har en senmiddelalderkælder, som skriger på at blive brugt som ølkælder eller krostue, siger Marie Andersen uden dog at kunne love, hvornår den står klar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce