Annonce
Aarhus

Velkendt syrienkriger fra Gellerupparken ankommer mandag til Danmark

Mandag ankommer en velkendt syrienkriger til Danmark. Billedet her er af en anden mand. Foto: Stringer/Scanpix
Ahmad Salem el-Haj er kendt for at optræde i en video, hvor han skyder til måls efter plakater af politikere.

Den dansk-palæstinensiske syrienkriger Ahmad Salem el-Haj ankommer mandag til Danmark efter hjemsendelse fra Tyrkiet.

Det bekræfter myndighedskilder over for Weekendavisen. Han har siddet to år i fangenskab i Tyrkiet og tilbragt den sidste tid i et udrejsecenter.

Det fremgår ikke, hvorvidt det er danske eller tyrkiske myndigheder, der bekræfter identiteten.

En række danske politikere har mandag åbent fortalt, at de regnede med, at der var tale om el-Haj, da det var varslet, at Tyrkiet ville hjemsende europæiske syrienkrigere.

Ahmad Salem el-Haj er mest kendt for optræde i en video, hvor han sammen med tre andre danske syrienkrigere skyder til måls efter plakater af folketingsmedlem Naser Khader (K), tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre fremtrædende danskere.

Han rejste til Syrien i februar 2013 og blev hårdt såret i et bombeangreb i Syrien i starten af 2017.

Herefter blev han smuglet ind i Tyrkiet med sin kone og parrets to børn. Både el-Haj og hans kone blev anholdt i den tyrkiske grænseby Kilis i december 2017.

Ifølge Weekendavisens oplysninger har Danmark ikke været villig til at hjemtage Ahmad Salem el-Haj i det år, han har tilbragt på udrejsecentret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler i øjeblikket sager om fratagelse af pas fra danske fremmedkrigere.

Overfor Ritzau vil ministeriet ikke be- eller afkræfte identiteten på den pågældende.

- Vi kan bekræfte, at vi er i dialog med de tyrkiske myndigheder om en dansk statsborger dømt i Tyrkiet for terror. Vi har ikke yderligere kommentarer, oplyses det i en skriftlig meddelelse.

El-Haj er idømt en fængselsstraf på fire år og to måneder i Tyrkiet.

Et flertal i Folketinget vedtog i begyndelsen af november et lovforslag, der gør det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer kategoriseret som fremmedkrigere.

Ifølge den britiske avis The Guardian siger en talsmand fra Tyrkiets indenrigsministerium, at Tyrkiet forbereder udsendelsen af tre danske IS-krigere.

Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, meddelte i sidste uge, at man mandag ville begynde at sende IS-krigere til deres hjemlande - også selv om de har fået inddraget deres statsborgerskab i de pågældende lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce