Annonce
Indland

Veluddannede mister oftere jobbet efter hjernerystelse

Forsker er overrasket over, at personer med en videregående uddannelse oftere mister job efter hjernerystelse.

Personer med en videregående uddannelse forlader oftere arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse. Det viser ny forskning ifølge Politiken.

Et studie har undersøgt 20.000 patienters tilknytning til arbejdsmarkedet, fem år efter at patienterne har fået en hjernerystelse.

Forskerne har sammenlignet om de 20.000 patienter i højere eller mindre grad har et arbejde end sammenlignelige grupper uden en hjernerystelse.

Her kan forskerne se, at for de personer, der har taget en videregående uddannelse på eksempelvis en professionshøjskole eller et universitet, vokser risikoen for at ende uden job med 115 procent, skriver Politiken.

Samme sammenligning er lavet for personer, der ikke har taget en videregående uddannelse. Her er risikoen for at stå uden job vokset med 32 procent for de personer, der har fået en hjernerystelse.

Fundet overrasker forskerne bag studiet.

- Det er på en måde helt bagvendt, siger neuropsykolog ved Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital Hana Malá Rytter til Politiken.

- Umiddelbart vil man tænke, at den her gruppe har ressourcerne til at opsøge den fornødne hjælp og klare sig ud af situationen.

Forklaringen på de højtuddannedes øgede risiko skal ifølge Politiken findes i, at en meget langsom og gradvis tilbagevenden til jobbet kan være tvingende nødvendig efter en hjernerystelse.

Opgaverne skal helst være enkle, veldefinerede og til at løse en ad gangen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce