Annonce
Udland

Venedig står under vand efter værste højvande i 50 år

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Den udsatte by er igen ramt af oversvømmelser. Ikke siden 1966 har tidevandet nået et højere punkt i Venedig.

En usædvanligt stor tidevandsbølge har tirsdag ramt Venedig, som står under vand.

Turister måtte vade igennem de oversvømmede gader i den historiske by for at søge ly fra højvandet, der blandt andet skabte bølgegang på Markuspladsen.

Borgmester Luigi Brugnaro har erklæret katastrofetilstand og advaret om alvorlige skader, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myndighederne meddeler, at tidevandet toppede ved 187 centimeter over dagligt vande klokken 22.50 tirsdag aften.

Det er blot centimeter under den over 50 år gamle rekord på 194 centimeter fra 1966.

Målingerne strækker sig tilbage til 1923.

- Situationen er dramatisk, skriver Brugnaro på Twitter ifølge Reuters.

- Vi har bedt regeringen om at hjælpe os. Omkostningerne vil være høje. Dette er resultatet af klimaforandringer.

Ekstra både fra kystvagten er sat ind for at besigtige skaderne. Vandstanden er begyndt at falde igen natten til onsdag.

Markuspladsen, som jævnligt oversvømmes, er blevet oversvømmet af en meter vand.

Også i Markuskirken er der kommet vand ind, og det er kun sjette gang, at det er sket i løbet af 1200 år.

Fire af disse oversvømmelser er sket i løbet af de seneste 20 år af kirkens historie. Foreløbig har der ikke været meldinger om skader denne gang.

Seneste oversvømmelse var i oktober 2018. Her sagde kirkens bestyrer, at Markuskirken var ældet 20 år på en enkelt dag.

På det historiske luksushotel Palazzo Gritti står den overdådige bar stort set under vand, beskriver AFP.

På hotellet, der har huset blandt andre forfatteren Ernest Hemingway og skuespillerne Elizabeth Taylor og Richard Burton, ligger tykke vægtæpper stablet ovenpå bordene, mens vandet skvulper omkring lilla sofaer og læderindbundne bøger.

Oversvømmelser har foreløbig medført et enkelt dødsfald.

En 78-årig mand er omkommet på øen Pellestrina, som ligger mellem Venedigs Lagune og Adriaterhavet.

Han blev dræbt af elektrisk stød, da vandet i hans hjem medførte en kortslutning, beretter nyhedsbureauet ANSA ifølge dpa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce